Af Erik Boyter, adm. direktør i WindowMaster og Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI.

Kronikken er bragt i Børsen den 15. januar.

To store direktiver landede i 2023 i EU: energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet. Direktiverne skal sikre, at vi mindsker det enorme energispild, som finder sted i Danmark og i resten af EU’s medlemslande.

Med vedtagelsen af de to nye direktiver er medlemslandene nu forpligtet til at gøre deres bygninger grønnere og sundere. Helt konkret sættes der krav om, at kommunerne skal spare 1,9 pct. af energiforbruget og energirenovere 3 pct. af deres bygningsareal hvert år.

Samtidig forpligtes alle EU’s medlemslande til at gøre energiforbruget mere effektivt i de bygninger, hvor det står værst til med energiforbruget.

Medlemslandene er således i kraft af direktiverne forpligtet til at løfte energistandarden for de dårligste 16 pct. af de kommercielle og offentlige bygninger inden 2030 og 26 pct. inden 2033.

Det er godt nyt for danskerne og for den grønne omstilling. For det er på høje tid, at vi får sat en prop i det alt for høje energiforbrug i Danmark. Bygninger med et højt energiforbrug er lig med ressourcespild til skade for klimaet, alt for høje energiregninger og en dårlig sundhed for dem, der færdes i bygningerne.

Det kan vi gøre meget bedre og endda med brug af danske teknologiske løsninger.

Kommunal gevinst
I Danmark har vi grønne strategier og mål for alt – fra elektrificering, vedvarende energi og antallet af elbiler til grøn omstilling af flytrafikken og power-to-x. Det viser, at der er en stærk politisk vilje til at gøre Danmark grønnere. Men der mangler en strategi på listen – nemlig en national strategi for energieffektivitet.

Sådan en strategi bør inkludere en lang række sektorer, inkl. den offentlige sektor. Det er nemlig god økonomi for bl.a. kommunerne at opprioritere energirenovering af deres bygninger.

Udgifterne til energiforbruget i de kommunale bygninger er hvert år på ca. 2,5 mia. kr., og dette forbrug udleder ca. 360.000 ton CO2. Men hvis kommunerne energirenoverede deres skoler, daginstitutioner, kontorbygninger og plejehjem, kunne de både reducere deres CO2-udledning og udgifterne til energi.

Faktisk ville kommunerne med en investering på 5,4 mia. kr. kunne spare knap 600 mio. kr. hvert år i kommunekassen.

Det er et økonomisk potentiale, som de danske kommuner vil få stor glæde af at forløse.

Samtidig er det også helt nødvendigt for en omkostningseffektiv grøn omstilling, da vi skal have gjort noget ved de enorme CO2-udledninger, som er en konsekvens af det alt for høje energiforbrug i bygninger.

Men for at kommunerne kan komme i gang med at reducere deres CO2-udledninger og spare på deres energiudgifter, er vi nødt til at kigge på de bureaukratiske rammer for kommunerne.

I dag er klimaprojekterne i kommunerne nemlig underlagt anlægsloftet, som styrer kommunernes økonomi.

Det er fornuftigt med central styring, men skal man i mål med vores egne klimamål og med de mange nye klimakrav fra EU, så er vi nødt til at slippe håndbremsen og lade kommunerne investere i de grønne projekter som f.eks. energirenovering. Kommunerne har brug for de rette rammer, når de skal i gang med at sætte tempo på deres klimaprojekter.

Anlægsloftet bør derfor ikke blokere for kommunernes grønne ambitioner.

En national strategi
Hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, bliver vi nødt til at få alle brikker i spil. Og det kræver, at vi også husker at bruge energien effektivt, når vi kan. Teknologierne er der, de er tilmed danske, og kan implementeres i morgen.

Det er derfor vigtigt, at regeringen snarest muligt udarbejder en plan for fremtidens effektive energiforbrug. Ikke kun fordi det vil gavne indeklimaet i vores bygninger og dansk økonomi, men også fordi det vil gøre os i stand til at indfri vores klimamål hurtigere.

De mange strategier og mål siden klimalovens vedtagelse er nemlig et tegn på grøn velvilje. Men hvis vi virkelig skal ud over scenekanten og vise os frem som et foregangsland i EU, er der brug for, at regeringen også bringer energieffektivitet i spil.