Med andre ord kalder de nye EU-krav på grønnere og sundere bygninger. Og der er mange gode grunde til, at regeringen bør være ambitiøs i implementeringen af de nye EU-direktiver. For der er kolossale uudnyttede økonomiske potentialer i at energirenovere de offentlige og kommercielle bygninger. Potentialerne kan dog kun forløses, hvis vi giver kommunerne bedre forudsætninger for at bidrage til den grønne omstilling.
Anlægsloftet skal være grønt
Energiforbruget i offentlige bygninger koster nemlig hvert år kommunerne ca. 2,5 mia. kr. og klimaet 360.000 ton CO2. Med den rette energirenovering af f.eks. vores skoler, daginstitutioner, kontorbygninger og plejehjem kan de danske kommuner reducere både i klimaregnskabet og på energiregningen. Faktisk ville kommunerne kunne spare knap 600 mio. kr. hvert år i kommunekassen, hvis de gennemførte de rentable energirenoveringer. En økonomisk fordelagtig investering, som kun er blevet endnu mere relevant for kommunerne efter vedtagelsen af de nye EU-direktiver.
Det er derfor helt afgørende, at vi slipper håndbremsen og giver kommunerne de rette rammer for at igangsætte grønne energirenoveringsprojekter samt andre klimaprojekter. Det kan gøres ved at modernisere anlægsloftet til nye tidssvarende rammer. Anlægsloftet står i dag i vejen for en lang række energibesparende projekter i kommunerne.
Vi foreslår derfor, at regeringen laver en national strategi for energieffektivitet, der rummer en grøn modernisering af anlægsloftet. Grønne energirenoveringer, som bidrager til at efterleve de nye EU-krav, bør helt undtages fra anlægsloftet. Dels fordi det vil sætte tempo på den grønne omstilling i kommunerne, og dels fordi det vil være godt for dansk økonomi.
