Af Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri, Helle Juhler-Verdoner, branchechef i Intelligent Energi og Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI.

Kronikken er bragt i Børsen den 3. januar.

Det er sort, dyrt og helt almindeligt dumt, at vi i Danmark ikke genanvender overskudsvarme i højere grad, end vi gør i dag

Hvad har en køledisk, et datacenter og en fabrik tilfælles? De bruger alle store mængder energi, der sjældent bliver genanvendt.

Når energien til f.eks. vareproduktion har aftjent sin værnepligt, bliver den ofte ledt ud i atmosfæren. Her får en heldig gråspurv måske varmet vingerne. Ellers er energien færdig med at gøre gavn.

Sådan behøver det dog ikke være. For takket være bl.a. dansk teknologi kan den såkaldte overskudsvarme udnyttes og genanvendes i fjernvarmenettet. Det betyder, at det i stedet for gråspurven bliver hr. og fru Danmark, der får glæde af overskudsvarmen i form af grøn og billig fjernvarme.

Det lyder som en no brainer – og det er det faktisk også. Overskudsvarme fra industrien kan levere grøn varme til 100.000 danske boliger. Alligevel udnytter vi i dag kun 13 pct. af al overskudsvarme i Danmark. Årsagen er manglende politisk prioritering og et rigidt prisloft, der forsøger at løse et problem, der ikke eksisterer. Det skal vi have gjort noget ved. Jo før, jo grønnere.

Tredobbelt kontrol
Mere end en tredjedel af den globale CO2-udledning kommer fra vores energiforbrug. Klimaneutralitet kræver, at al den fossile energi erstattes af grøn energi. Vejen derhen er lang – især hvis ikke vi genanvender energien, hvor det er muligt. Det er vi mildest talt ikke særlig gode til i dag.

Ifølge en analyse fra Danfoss spildes hvert år overskudsvarme svarende til knap fire gange energiforbruget i samtlige folkeskoler, daginstitutioner, plejehjem og andre kommunalt ejede bygninger i Danmark. Potentialet i overskudsvarme bliver kun større i takt med, at markant flere datacentre og power-to-x-anlæg kommer i drift.

Alternativet til overskudsvarmen er ofte fossil energi som hos Fjernvarme Fyn. Her har man investeret 400 mio. kr. i anlæg til at udnytte overskudsvarme fra bl.a. Metas datacenter i Odense. Der er tale om energi, som Meta vil levere gratis til forbrugerne.

Men et prisloft blokerer for, overskudsvarmen til 11.000 husstande udnyttes. Den trecifrede millioninvestering risikerer at blive værdiløs, kunder får en dyrere varmeregning, der bruges ekstra energi på at nedkøle overskudsvarmen, og Fjernvarme Fyn kan blive nødsaget til at fyre med kul eller naturgas.

Taberne er altså fjernvarmekunderne og klimaet. Vindere? Dem er der ikke nogen af. Men hvad er det så, der blokerer for, overskudsvarmen bliver udnyttet? Den helt store barriere er det omtalte prisloft.

Loftet er en mekanisme, der sætter en maksimal pris på, hvor meget fjernvarmeværkerne må betale for at genbruge overskudsvarmen i fjernvarmenettet. Det er fint, at forbrugerne beskyttes mod høje priser. Problemet er bare, at der allerede findes en regel, der dikterer, at fjernvarmeværkerne til hver en tid skal vælge den billigste løsning: Det såkaldte substitutionsprincip.

Prisloftet er derfor et bureaukratisk og helt unødvendigt krav, der i nogle tilfælde endda kan ende med at betyde højere varmeregninger og altså dermed det modsatte af den forbrugerbeskyttelse, der er tiltænkt. Det sker f.eks., hvis prisen på overskudsvarme ligger over prisloftet, men under substitutionsprincippet.

Prisloftet er tilmed beregnet på et generelt grundlag, der i mange tilfælde ikke matcher den reelle business-case lokalt. Det vil derfor være meget bedre at droppe bureaukratiet og stole på de dygtige folk i Danmarks 350 fjernvarmeselskaber og overskudsvarmeleverandører, der kender de lokale forhold.

Fjern prisloftet
Vores fire organisationer har netop lanceret et nyt fælles udspil med fem forslag til, hvordan overskudsvarme kan fortrænge fossil energi i opvarmningen af vores bygninger. Det vigtigste forslag er at fjerne prisloftet. Det vil i sig selv bane vejen for talrige projekter i f.eks. Kalundborg, Hillerød, Vejen, Grenaa og Odense, der lige nu ikke ser ud til at blive til noget.

Men der er også behov for et egentligt paradigmeskifte i det politiske syn på mulighederne i overskudsvarme. Potentialet har været kendt i mange år – alligevel har vi ingen plan for at udnytte den grønne, allerede eksisterende energiressource. Det bør en ambitiøs, national overskudsvarmestrategi råde bod på.

Vores håb er i det hele taget, at køledisken, datacenteret og fabrikken snart får det tilfælles, at deres energiforbrug bliver en integreret del af Danmarks grønne omstilling. Det er de desværre ikke i dag. Det er sort, dyrt og dumt.