Vi mennesker bruger i gennemsnit 90 pct. af vores levetid indendørs. Derfor har indeklimaet i de bygninger, vi opholder os i, en stor betydning for vores sundhed og trivsel. Alligevel er det mere end hver tredje dansker, der udsættes for indeklimarisici som fugt, skimmel, støj, kulde eller manglende dagslys. Derfor er der behov for, at vi tager nye midler i brug for at komme det dårlige indeklima til livs, mener SYNERGI, Rådet for Grøn Omstilling og TEKNIQ.
Et godt indeklima med lys, god luft og en behagelig temperatur øger vores produktivitet, indlæringsevne og velvære. Omvendt ved vi, at et dårligt indeklima gør det modsatte. For folkeskoleelever gælder det, at dårligt indeklima kan svække indlæringen i en sådan grad, at det svarer til at gå glip af et helt skoleår. Samtidig er usunde bygninger skyld i, at eleverne årligt går glip af 30.000 skoledage. Det skal vi tage meget alvorligt, mener Katrine Bjerre, der er direktør i SYNERGI.
”Vi ved, at et dårligt indeklima kan have store konsekvenser. Derfor skal vi gøre langt mere for at sikre sunde bygninger, end vi gør i dag. Vi bør fx stille krav og skabe mere åbenhed om kvaliteten af indeklimaet. Særligt i vores velfærdsbygninger som skoler, daginstitutioner og plejehjem, mener jeg, at man som forælder og borger har ret til at kende sundhedsstandarden,” siger Katrine Bjerre.
Hun mener, at indeklimaet i offentlige bygninger bør synliggøres ved at indføre en indeklima-smiley, ligesom man kender det fra fødevarestyrelsens smileyordning, der hænger ved indgangen til spisesteder. Indeklima-smileyen skal være en del af bygningens energimærke og ligeledes være synligt udstillet. Med smileyen skal man kunne se, om det er sundhedsskadeligt at opholde sig i en skole, børnehave eller anden offentlig institution. Ligeledes bør være en ordning for private boliger, så man også kender til indeklimaets tilstand der.
Derfor præsenterer SYNERGI, Rådet for Grøn Omstilling og TEKNIQ i dag udspillet ”Vejen til grønne og sunde bygninger”, der indeholder seks forslag til, hvordan vi forbedrer indeklimaet og sænker energiforbruget i vores bygninger.
Et andet tiltag, som udspillet foreslår, er at indføre et grønt anlægsloft. Mange kommuner støder nemlig hovedet mod det nuværende anlægsloft, når de ønsker at investere i renoveringer til gavn for indeklimaet og energistandarden. Det er nemlig ikke givet, at anlægsrammen både tillader en reparation af taget på den lokale folkeskole og en energi- og indeklimarenovering af den daginstitution, der ligger længere nede ad vejen. Ofte ser vi derfor, at kommunerne ikke har mulighed for at prioritere de grønne renoveringer – også selvom pengene er der. Det skal en grøn anlægsramme gøre op med.