Af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, Sebastian Bøtcher, salgsdirektør Secure Power i Schneider Electric, Torben Funder-Kristensen, Head of Industry Affairs i Danfoss Climate Solutions, Anna Blomborg, Industry Manager Data Centers i Alfa Laval, Søren Kvorning, CEO i Kamstrup, Troels Blicher Danielsen, adm. Direktør i TEKNIQ & Lars Erik Knaack, CEO i NOVENCO Building & Industry

(Denne kronik er bragt i Dagbladet Information den 10/03-2025)

Ambitionerne om et grønt energisystem står over for en stor udfordring, der kun ser ud til at vokse og vokse. Når vi ser film på nettet, køber tøj online, laver googlesøgninger, spørger ChatGPT til råds eller sender en mail, så sker det med hjælp fra et datacenter. 

De fleste tænker nok ikke over det, men de komplicerede computersystemer arbejder døgnet rundt. Og det kræver store mængder energi. Allerede i dag trækker det store veksler på vores energisystem, men i fremtiden vil forbruget eksplodere.

Det kalder på klare politiske rammer og nye tiltag, hvis vi skal sikre, at datacentrene i fremtiden udelukkende kører på grøn energi.

I dag er vi stadigvæk langt fra den vision. På trods af gode ambitioner og en bred folkelig opbakning til den grønne omstilling er det fortsat kun 16 procent af vores energi, der kommer fra vedvarende energikilder. Et grønt dansk energisystem har altså lange udsigter. Dertil kommer, at vi ser ind i en fremtid, hvor vores elforbrug vil stige eksplosivt. Energistyrelsen anslår, at det danske elforbrug kan blive næsten seksdoblet frem mod 2050.

AI banker energiforbruget op

En af årsagerne til den voldsomme stigning er behovet for datacentre, der vokser støt, i takt med at vores samfund bliver mere og mere digitaliseret og elektrificeret – og at kunstig intelligens vinder frem med lynets hast. For kunstig intelligens kræver store mængder energi.

Allerede i 2028 forventes AI at øge energibehovet i danske datacentre med op til 36 procent. Kunstig intelligens er nemlig en enorm energisluger. En enkelt forespørgsel på AI-tjenesten ChatGPT udleder samme mængde CO₂, som det kræver at oplade sin telefon 40 gange.

Blandt andet på grund af den øgede brug af AI forventer Energistyrelsen, at datacentre allerede i 2030 vil udgøre en femtedel af Danmarks samlede energiforbrug. Også antallet af datacentre står til at stige markant. Det Internationale Energiagentur, IEA, anslår, at antallet af datacentre på dansk jord vil mere end tidobles over de næste ti år.

Vi kan ikke bekæmpe fremtiden eller vende ryggen til den. I stedet skal vi indrette os efter den. Derfor er opgaven nu at designe et system, der er så grønt, effektivt og økonomisk hensigtsmæssigt som muligt. Det skulle vi hellere have gjort i går end i morgen. For vi skal sikre, at hvert eneste nye datacenter er tænkt sammen med fremtidens grønne energisystem. Det kalder på nye politiske tiltag, der ruster os til de kommende år.

På med de danske arbejdshandsker

EU er allerede i fuld gang med at opstille en række krav til datacentrene, men herhjemme er vi endnu ikke gået i gang. Med energieffektivitetsdirektivet kræver EU, at nye og renoverede datacentre med et målt effektbehov på mindst en MW skal anvende al overskudsvarme, der er teknisk og økonomisk gennemførlig. 

Derudover skal datacentre, der har et effektbehov på mindst 500 kW, indberette en række oplysninger som for eksempel deres energiforbrug. Formålet er at skabe et europæisk overblik og på den baggrund måske foreslå ny lovgivning fra EU, der kan øge datacentrenes energieffektivitet. 

Selv om EU har vist sig at være længere fremme end os, har vi stadig en gylden mulighed for at blive det gode eksempel, som resten af EU kan spejle sig i. Det gør vi ved at gå forrest med en række konkrete og ambitiøse tiltag. 

Vi bør blandt andet fastsætte minimumsstandarder for, hvor energieffektivt et datacenter skal være. I første omgang bør vi sikre, at alle nye datacentre, der anlægges, er så energieffektive som muligt. 

Når datacentre udvides eller renoveres, skal det gøres med løsninger, der mindsker energiforbruget, og på sigt bør minimumsstandarderne gælde alle datacentre. Det er grøn omhu og sund fornuft, at vi ikke lader de energitunge maskiner bruge mere af vores sparsomme vedvarende energi end nødvendigt.

Overskudsvarme er en kæmpe ressource

Selv om vi formår at indrette vores datacentre så hensigtsmæssigt som muligt, vil fremtidens enorme energiforbrug betyde, at grøn elektricitet fortsat vil være en knap ressource. Derfor skal vi tænke os om. At bruge energien fornuftigt betyder nemlig også, at vi skal have mere ud af den og bruge den på fleksibel vis.

Det kan vi gøre ved at udnytte den overskudsvarme, der er et uundgåeligt restprodukt fra datacentrene, men som kan blive en værdifuld energikilde. Der opstår nemlig en hel del varme, når datacentrene arbejder. Den varme kan vi udnytte i eksempelvis fjernvarmenettet fremfor blot at lukke den ud i den tomme luft.

Allerede i dag kan EU næsten dække hele sit behov for varmt vand og varme i boliger og servicesektoren ved at genanvende overskudsvarme. Men i takt med at antallet af datacentre vokser, vil potentialet i at udnytte overskudsvarmen også følge med. I dag lukkes langt det meste ud i atmosfæren. 

Faktisk er potentialet i at udnytte overskudsvarmen fra blandt andet datacentre og industrien så stort, at det udgør verdens største uudnyttede energiressource. Danfoss udgav for nylig rapporten ’Competitive decarbonization’, der blandt andet afdækker potentialerne i at udnytte overskudsvarmen. Den peger på, at de globale emissioner kan blive reduceret med op til 19 procent, hvis vi formår at udnytte overskudsvarmen.

Men investerer vi mere i at udnytte overskudsvarmen, vil det ikke blot gøre godt for klimaet, det vil også kunne mærkes på vores varmeregninger. Et eksempel på det kan findes i Viborg, hvor Apple har tilbudt at levere overskudsvarmen fra et af deres datacentre helt gratis. 

Samlet kan udnyttelsen af overskudsvarmen fra blandt andet Apple over en 20–årig periode spare fjernvarmekunderne i Viborg for 712 millioner kroner, vurderer Viborg Varme. Det svarer til tre millioner kroner om måneden. Det er et klokkeklart eksempel på, at der er brug for et langt større fokus på, hvordan vi udnytter overskudsvarmen og dermed bruger vores ressourcer klogest muligt. Det bør være en politisk topprioritet. For vi skal ikke fyre for gråspurvene, når vi kan fyre for danskerne.

Derfor skal vi også fastsætte krav til, at nyanlagte datacentre skal opføres med en klargjort infrastruktur til udnyttelsen af overskudsvarme. Dertil bør der være krav om, at nye datacentre placeres, hvor overskudsvarmen i størst muligt omfang kan udnyttes. Det kan for eksempel være krav til, at de skal placeres inden for et eksisterende eller udlagt fjernvarmeområde.

Det er vigtigt, at vi sætter ind, hvis vi skal holde liv i drømmen om et grønt energisystem – også i fremtiden, hvor vores digitale vaner og elektrificerede digitale samfund banker energiforbruget helt op.

Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens og andre digitale løsninger vil fylde en fortsat større del af vores hverdag. Der er heller ingen tvivl om, at vi som et resultat deraf vil se antallet af datacentre vokse støt – både på dansk og europæisk jord. Derfor er det en bunden opgave, at vi indretter vores energisystem efter den fremtid, vi ser ind i, og sikrer, at vi går den velforberedt i møde.