Det nye bygningsdirektiv sætter minimumsstandarden for, hvordan medlemslandene skal mindske energiforbruget og dermed klimabelastningen i deres bygningsmasse.

Det nye bygningsdirektiv medfører bl.a., at:

• • Den samlede boligmasse i gennemsnit skal reducere energiforbruget med 16 pct. pr. m2 i 2030 og med 20-22 pct. pr. m2 i 2035.
  • De dårligste 16 pct. af bygningsmassen (boliger ikke omfattet) skal forbedre energistandarden inden 2030 og 26 pct. inden 2033. Det svarer i Danmark til, at de fleste F- og G-mærkede bygninger skal være forbedret i 2030. Og at ca. halvdelen af de E-mærkede bygninger derudover skal løftes i 2033.
  • Fossile brændsler skal udfases af den individuelle opvarmning senest i 2040. Det skal desuden være slut med at give subsidier til olie- og gasfyr fra 2025.

Aftalen er kulminationen på flere års forberedelse. I den tid er de grønne forventninger gradvist blevet sænket – bl.a. som et resultat af pres fra den tyske regering. SYNERGIs bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, var Europa-Parlamentets chefforhandler ved sidste revision af Bygningsdirektivet i 2018. Ifølge ham er det nye direktiv et betydeligt skridt i den rigtige retning, selv om det ikke er så vidtgående, som der er behov for, hvis vi skal indfri vores klimamål.

”De progressive kræfter i forhandlingslokalet har desværre længe haft svære betingelser. Morten Helveg (RV) har gjort, hvad han kunne, for at skubbe direktivet i en grønnere retning. Desværre har mange andre været bedre til at holde grønne skåltaler end til at føre dem ud i livet. Jeg er skuffet over, at vi med aftalen ikke får konkrete minimumskrav til de dårligste boliger (MEPS, red.). Til gengæld er der konkrete krav til de dårligste erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Og der er sat vigtige delmål for boligmassen. På den baggrund er resultatet ambitiøst inden for de uambitiøse rammer, der har omgivet forhandlingerne,” mener Bendt Bendtsen.

Bygningsdirektivet er et af flere delelementer, der sammen skal sikre, at EU når sit mål om at mindske udledningen af drivhusgasser med 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. I EU er 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser knyttet til bygninger. Derfor er det et af de vigtigste direktiver for Europas grønne omstilling, der er forhandlet på plads i går aftes.

SYNERGI havde særligt håbet, at såkaldte MEPS (Minimum Energy Performance Standards) ville blive obligatoriske for boliger i den endelige aftale. Det ville have sendt et klart signal til politikere, den finansielle sektor og til boligejerne om, at de dårligste bygninger skal gøres bedre inden for en klart defineret årrække.

”Jeg mener, at tiden er mere end moden til for alvor at trække bygningsmassen ind i den grønne omstilling. Det gør man bedst gennem minimumsstandarder for de dårligste bygninger kombineret med støtte til boligejerne. Bygningsdirektivet handler primært - men ikke kun - om grøn omstilling. Løfter vi bunden, skærer vi en stor del af behovet for russisk gasimport væk. Vi sænker energiregningerne markant og skærmer europæerne mod nye energikriser. Og så bidrager vi til bedre og sundere boligforhold. Derfor kommer vi også til at følge implementeringen tæt, når Danmark og de øvrige lande skal omsætte direktivet til virkelighed i de kommende år, så det sker ambitiøst,” siger Bendt Bendtsen.

Med både Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet på plads afventer SYNERGI nu regeringens længe ventede strategi for energieffektivitet, som bl.a. skal inkludere planerne for implementeringen af de to direktiver. SYNERGI håber, at regeringen snart præsenterer en samlet og holistisk strategi for energieffektivitet på tværs af sektorer, og som bl.a. omfatter bygninger, industri, sektorkobling, grøn varme og fleksibilitet.

Læs mere om Bygningsdirektivet her.