Bragt i Avisen Danmark 27. maj 2024

Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI, samt kandidater til Europa-Parlamentet: Niels Fuglsang (S), Villy Søvndal (SF), Stine Bosse (M), Ulla Tørnæs (V), Anne Sophie Callesen (RV) og Marcus Knuth (K)

Det ser sort ud for den grønne omstilling, når EU-borgerne går til valgurnerne den 9. juni. For meget tyder på, at det nye EU-parlament bliver en hel del mindre ambitiøst på klimadagsordenen end det nuværende. Vælgerne i mange lande ser simpelthen ud til at søge mod parlamentarikere, der hellere vil bremse end skubbe på den grønne omstilling. I Danmark er billedet det modsatte. Her er klimaet fortsat i top blandt vælgerne.

Det tilsyneladende mismatch mellem danskerne og flere af de øvrige medlemslandes borgere understreger, hvor vigtigt det er, at Danmark sender et stærkt, grønt og ambitiøst hold af parlamentarikere til Bruxelles. Ikke mindst fordi de kommende parlamentarikere skal sidde fem af de seks år, der er, til EU skal indfri sit mål om 55 procent drivhusgas-reduktion.

En analyse peger på, at vi er et godt stykke fra at have vedtaget tilstrækkeligt med grøn politik til at indfri målet. Det er med andre ord slet ikke nu, at klimaet må nedprioriteres. Det er danske politikere på tværs af partierne heldigvis enige om.

Men hvordan kan vi fra dansk side bidrage til at modstå den sorte bølge, der ser ud til at skylle ind over parlamentet? Et godt sted at starte er ved at bygge bro mellem det, der optager de nye, mere klimaskeptiske parlamentarikere og deres vælgere, og danskernes ønske om en ambitiøs klimapolitik. Her er det oplagt at høste mange flere af gevinsterne i et smartere, grønnere og lavere energiforbrug.

For når vi energieffektiviserer, mindsker vi CO2-udledningen. Langt størstedelen af drivhusgas-udledningerne i EU og i resten af verden knytter sig til energiforbruget i for eksempel bygninger, industri og transportsektoren. Derfor vurderer Det Internationale Energiagentur også, at energieffektivitet kan levere mere end en tredjedel af de nødvendige CO2-besparelser for at opfylde Paris-aftalen.

Energieffektiv teknologi findes i mange former. Et eksempel er genanvendelse af overskydende varme fra for eksempel industriproduktion, kølediskene i supermarkeder eller køling af servere i datacentre. Når energien har aftjent sin værnepligt, kan den enten ledes ud i atmosfæren til ingen verdens nytte eller ned i et fjernvarmerør som grøn varme til hr. og fru Europa. Desværre er det kun en minimal del af overskudsvarmen, der udnyttes. I Europa er spildet så stort, at overskudsvarme ifølge en analyse fra Danfoss kan dække stort set hele EU’s samlede behov for varme og varmt vand. Ind med overskudsvarme – ud med massive mængder sort gas og olie.

Generelt for energieffektive løsninger er, at det handler om at få mere ud af mindre. Her er koblingen til vælgere – danske såvel som udenlandske - der prioriterer andre emner over klimahandling.

For når man genanvender overskudsvarme eller på anden måde øger energieffektiviteten, følger en række positive, afledte effekter med. Det gælder for eksempel uafhængighed af russisk gas. Bedre konkurrenceevne i industrikampen mod Kina. Masser af nye job. Og lavere energiregninger, når energien bliver billigere og forbruget lavere. Særligt i Danmark, hvor vi har nogle af verdens førende virksomheder inden for energieffektiv teknologi, vil der også være et enormt eksportpotentiale.

Energieffektivitet er med andre ord ikke kun en udgift, men i højere grad en investering, der styrker EU og det enkelte medlemsland på meget andet end grøn omstilling.

Vi ser ind i en ekstremt vigtig valgperiode i EU-Parlamentet. For sikkerheden, for et frit Ukraine, for økonomien, for sammenhængskraften i Europa – og for klimaet. Danske parlamentarikere har tradition for at få indflydelse på grøn politik i en grad, der ligger over Danmarks størrelse. 

I en opgørelse over de mest indflydelsesrige lande på EU’s energipolitik ligger Danmark helt i top og med hele tre danskere blandt de syv mest betydningsfulde energipolitikere. Der er behov for endnu en periode med stærke danske energipolitikere, der kan fastholde EU på klimasporet - og gøre de sorte udsigter for den grønne omstilling lidt lysere.