Kronikken er bragt i Avisen Danmark d. 29 august.

”Skal dit hus rives ned inden 2033?”

Af Bendt Bendtsen, fhv. medlem af Europa-Parlamentet og samme parlaments chefforhandler på den seneste revision af Bygningsdirektivet, formand for SYNERGI. 

”Skal dit hus rives ned inden 2033?”. Sådan lød overskriften på en debat, jeg deltog i på Folkemødet arrangeret af Jyske Bank. Ved siden af debattørerne var et stort billede af et halvt nedrevet hus og en bulldozer. Så var scenen ligesom sat.

Debatten var desværre endnu et led i en skræmmekampagne, som dele af de finansielle institutioner i Danmark har kastet sig ud i. Kampagnens kerne er nye regler for bygninger, der er på vej fra EU, kaldet Bygningsdirektivet. Her går overvejelserne på at sætte energimærkekrav til boliger. Baggrunden er, at 40 % af EU’s energiforbrug og ca. en tredjedel af EU’s CO2-udledninger herfra er knyttet til bygningsmassen, og at tre ud af fire bygninger ikke er energieffektive.

Udsigten til de nye krav har fået Nordea og Jyske Bank til at advare mod “kæmperegninger til boligejere” og om, at “der skal køres bulldozere gennem store områder af Danmark” for at leve op til kravet om bedre energimærker senest i 2033.

Det lyder lige rigeligt dramatisk – og det er det også. For forhandlingerne er ikke engang for alvor begyndt endnu. Desuden er der en lang række mellemregninger, der skal inddrages, hvis man skal tegne et retvisende billede.

En overkommelig opgave

Tilbage ved debatten på Folkemødet var mit budskab: Der er ingen grund til at råbe “ulven kommer” - formentlig er det snarere en sød, lille hundehvalp, som Bruxelles sender til Danmark. For energimærkekrav er en langt mere overkommelig opgave, end kritikerne forsøger at skitsere:

For det første er der allerede bred enighed om at undtage visse dele af bygningsmassen, heriblandt fredede og bevaringsværdige bygninger, helt små bebyggelser, religiøse bygninger og sommerhuse. Derudover forhandles der om muligheden for at nedjustere eller helt udskyde kravene for knap en fjerdedel af de berørte boliger.

For det andet er det besluttet at udfase gasfyrene i de ca. 400.000 danske boliger. Alene overgangen til varmepumpe eller fjernvarme kan løfte en boligs energimærke og dermed opfylde kravet for en lang række huse.

Derudover står renoveringerne i dag trods alt ikke helt stille, og meget kommer derfor helt af sig selv. Der renoveres i forvejen for op mod 100 mia. kr. i Danmark hvert år. Mere end hver fjerde danske boligejer har energiforbedret boligen det seneste år. Og hver tredje overvejer at energiforbedre boligen i løbet af det kommende år.

Med andre ord vil de nuværende takter i sig selv bringe os et meget stort skridt tættere på at opfylde de nye energimærkekrav.

Ingen skal lades i stikken

Men de nye krav fra EU’s side synliggør et problem, som desværre kun er blevet større de seneste år: Vi har boligskævhed i Danmark.

Det er i de seneste år blevet sværere for mange danskere at købe bolig, mens boligerne i landdistrikterne ikke har oplevet de samme værdistigninger som i storbyerne. Boligerne i yderområderne bliver også i højere grad opvarmet af olie- eller gasfyr og er i dårligere energistand.

Netop derfor er disse boligejere mere udsatte, når fyringssæson til efteråret står for døren, og energipriserne tager på himmelfart. 

Så i stedet for at modsætte sig forslaget bør vi bruge anledningen til at sikre, at vi får alle med på den grønne vogn. Energirenovering er nemlig ikke kun godt for klimaet, det mindsker også energiregningen. Og så øger det sundheden via et forbedret indeklima og kan gøre de mindst attraktive og komfortable huse i landdistrikterne til bedre boliger med højere salgsværdi.

Nogle boligejere vil være udfordrede på økonomien. Dem skal vi hjælpe. Der findes allerede gode muligheder for at holde hånden under dem, der skal i gang med at renovere, men har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I EU er der afsat hundredvis af milliarder kroner til energirenovering, og i Danmark har vi Bygningspuljen (nu Energirenoverings- og Varmepumpepuljen), mens flere partier i den seneste folketingsvalgkamp foreslog nye milliardinvesteringer i grønnere boliger.

Det er en nødvendig opgave at løfte bunden af den europæiske bygningsmasse. Ellers når vi ganske enkelt ikke vores klimamål. Men det er også en fælles opgave. Ingen skal efterlades på perronen i den grønne omstilling. Og når prisen på energi igen går igennem loftet, er det et politisk ansvar, at ingen lades i stikken i utætte huse med varmeregninger, der ikke er til at betale.

Til Klimafolkemødet i Middelfart i denne uge debatterer jeg emnet igen med politikere, Landdistrikternes Fællesråd og den finansielle sektor. Mit budskab vil være det samme som på Folkemødet: Dit hus skal ikke rives ned – det skal energirenoveres til glæde for din sundhed, din pengepung og klimaet.