Et nyt bygningsdirektiv er netop stemt igennem EU-Parlamentet. Dermed er vejen banet for en markant grønnere, mere energieffektiv europæisk bygningsmasse. Potentialerne i direktivet er så store, at det helt kan fjerne EU’s behov for gas fra Putins Rusland og spare milliarder på europæernes energiregning, viser en ny analyse. Perspektiverne er enorme, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen og Europa-Parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen.

370 stemmer mod 199. Det blev resultatet af afstemningen om EU’s nye bygningsdirektiv, der for kort tid siden blev stemt gennem EU-Parlamentet. Direktivet skal gøre EU’s bygningsmasse mere energieffektiv og dermed mindske klimabelastningen. Der er krav om energirenoveringer og -besparelser i både boliger, offentlige bygninger og kommercielle bygninger, ligesom der er sat slutdato for opvarmning med olie og gas.

SYNERGIs bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, var EU-Parlamentets chefforhandler ved seneste revision af Bygningsdirektivet i 2018. Han er tilfreds med resultatet af afstemningen og direktivet, selv om ambitionsniveauet gradvist er sænket gennem det årelange forhandlingsforløb.

”Det er meget positivt, at vi nu endelig har fået Bygningsdirektivet igennem EU-Parlamentet – og i en god forfatning. Der er konkrete krav til de dårligste erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Og der er sat vigtige mål for energieffektiviteten i boligmassen. Det har der ikke været tidligere, men det er der nu endelig taget livtag med. Jeg er dog bekymret over, at vi med aftalen ikke får konkrete minimumskrav til de dårligste boliger,” mener Bendt Bendtsen.

Ny analyse: Bygningsdirektivet kan gøre EU fri af Putins gas
Med direktivet er der nu udsigt til et væsentligt lavere energiforbrug i bygninger, der tegner sig for hele 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser i EU.

En helt ny analyse fra det velrenommerede konsulenthus Guidehouse viser, at direktivet kan lette så meget på efterspørgslen på energi, at EU helt kan blive fri for Putins gas. Samtidig kan EU-borgernes gasregning reduceres med mere end 80 mia. kr. om året. Direktivet kan derfor også blive en fremragende investering og et vigtigt værn mod energikriser som den seneste, der kostede de europæiske statskasser knap 5.000 mia. kr.

”Med Bygningsdirektivet kan vi slå to fluer med et smæk. Vi kan opfylde vores mål om et klimaneutralt Europa i 2050, og vi kan stoppe med at betale Putins krig i Ukraine. Bygningsdirektivet er måske det værktøj, som hurtigst og mest effektivt kan reducere Europas forbrug af gas. Jeg opfordrer til, at medlemslandene prioriterer Bygningsdirektivet meget højt og implementerer, hvad vi har vedtaget, så hurtigt som muligt,” siger Morten Helveg Petersen, medlem af EU-Parlamentet for Radikale og Renew Europe-gruppens forhandler på Bygningsdirektivet.

Bendt Bendtsen er enig:

”Potentialerne i Bygningsdirektivet er enorme og favner langt bredere end den grønne omstilling. Mere end 50 procent af EU’s energiforbrug importeres – en anseelig del desværre fortsat fra Rusland. Så længe vi sløser med energiforbruget, bidrager vi til at holde Putins krigsmaskine kørende. Dertil kommer gevinster som den forbedrede sundhed i mere moderne og effektive bygninger. Og en massiv forøgelse af efterspørgslen på grøn, dansk produceret teknologi, der genererer grønne job og generelt har en positiv effekt på økonomien. Alle de faktorer skal vi huske, når vi evaluerer det nye bygningsdirektiv.”

EU’s Ministerråd ventes at stemme Bygningsdirektivet endeligt igennem i april, hvorefter medlemslandene skal i gang med implementeringen af direktivet.

Fakta om Bygningsdirektivet og energieffektivitet i EU
Direktivet medfører bl.a., at:

• Den samlede boligmasse i gennemsnit skal reducere energiforbruget med 16 pct. pr. m2 i 2030 og med 20-22 pct. pr. m2 i 2035.
• De dårligste 16 pct. af bygningsmassen (boliger ikke omfattet) skal forbedre energistandarden inden 2030 og 26 pct. inden 2033. Det svarer i Danmark til, at de fleste F- og G-mærkede bygninger skal være forbedret i 2030. Og at ca. halvdelen af de E-mærkede bygninger derudover skal løftes i 2033.
• Fossile brændsler skal udfases af den individuelle opvarmning senest i 2040. Det skal desuden være slut med at give subsidier til olie- og gasfyr fra 2025.

Der er bred national opbakning til direktivet. Således var kun Ungarn imod, da direktivet i december blev diskuteret i det såkaldte COREPER, der er medlemslandenes faste repræsentation i EU.  

En bygning med lav energieffektivitet sluger ti gange så meget energi som en bygning med et højt energimærke. Der er med andre ord store økonomiske gevinster at hente på energiregningen ved at energieffektivisere.

Konkret viser den nye Guidehouse-analyse, at Bygningsdirektivet kan spare op til 427 terawatt-timer. Det svarer til den mængde energi, vi importerer fra Rusland. Det lavere energiforbrug svarer til en besparelse med de nuværende energipriser på op mod 83 mia. kr.