Vælgerne vil have sat skub i renoveringen af de offentlige bygninger, viser en ny spørgeundersøgelse. Det er en prioritering, der rammer plet på den kommunale klimaskive.

På papiret findes der umiddelbart få politiske emner, der lyder lige så tørre som snakken om offentlige bygningsrenoveringer. En ny spørgeundersøgelse fra Electica afslører dog, at lige netop renoveringen af de offentlige bygninger er en mærkesag for mange vælgere til kommunalvalget. 45 pct. peger på ’miljø og klima’ som et af de tre betydeligste emner, og knap halvdelen af de adspurgte mener, at et af de vigtigste grønne prioriteringsområder i kommunerne er energi- og indeklimavenlige offentlige bygninger. 52 pct. af vælgerne mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt, at kommunen sørger for, at de offentlige bygninger får bedre energimærker. 

Der er dermed bred opbakning til, at vi sætter skub i den offentlige bygningsrenovering. Og kigger vi på konsekvenserne ved at renovere de offentlige bygninger – og konsekvenserne ved at lade være -, giver vælgernes opbakning fuldkommen mening. 

Over 825.000 danskere er beskæftiget i den offentlige sektor, og næsten to millioner har deres daglige gang i de offentlige bygninger, når de går i institution, folkeskole, på en ungdomsuddannelse, bor på plejehjem eller er indlagt på sygehuset. Men i alt for mange tilfælde er der tale om gamle og slidte bygninger. På Sjælland døjer mere end 70 pct. af de offentlige bygninger for eksempel med et dårligt (D-G) energimærke, og i en kommune som Fredensborg er tallet helt oppe på 85 pct. Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører gemmer de offentlige bygninger i alt på et renoveringsefterslæb på 70 mia. kr. Den samlede pris stiger for hver dag, der går. 

Men de offentlige bygninger udfordrer os ikke kun økonomisk. De truer også klimaet. Bygningsmassen i Danmark tegner sig for 40 pct. af energiforbruget og knap en tredjedel af CO2-udslippet og stryger dermed direkte ind på listen over samfundets absolut største klimasyndere. De manglende energirenoveringer i bygningerne forværrer selvsagt problemet, eftersom energien ufortrødent får frit lejde til at fosse lige ud ad uisolerede vægge og vinduer igen, så snart vi tænder for varmen. Det er dyrebart for kloden. 

Og så er der de usynlige effekter.  

En bygning med et lavt energimærke gemmer nemlig ofte på et usundt indeklima, der sætter sig på brugerne. Et usundt indeklima øger risikoen for at få astma med 40 pct.; Et usundt indeklima forværrer børns indlæringsevne med 10 pct.; Et usundt indeklima mindsker produktiviteten; Et usundt indeklima er direkte skyld i, at danskerne hvert år ligger syge i 465.000 dage – heraf 30.000 skoledage. 

Løsningen er at renovere.  

En gennemgribende bygningsrenovering lyder umiddelbart som en dyr omgang – men ikke på den lange bane. Ifølge Energistyrelsen vil årlige renoveringer på bare 3 pct. af kommuner og regioners bygninger - hvilket både Det Konservative Folkeparti og EU-Kommissionen har foreslået - betyde en årlig besparelse på en mia. kr. - alene i driftsomkostninger. Er kommunen udfordret af anlægsloftet, eller mangler man de nødvendige økonomiske midler til investeringerne, er der også hjælp at hente. Kommunen kan for eksempel hente penge til energirenoveringerne via ESCO-investorer, der står klar med både ekspertise og finansiering. 

Listen er altså lang over velfunderede argumenter for at renovere de offentlige bygninger. Nu har vi samtidig tal for, at vælgerne bakker op. Så mangler vi kun den politiske handling. Hvis de 98 nye byråd og de 5 nye regionsråd virkelig tager klimaet og borgerne alvorligt, bør renoveringen af de offentlige bygninger være noget af det første, de tager fat på efter den 16. november.