Dan Jørgensen har som kommende energi- og boligkommissær landet et af de absolut vigtigste EU-områder de kommende fem år. For energiforbruget skal ned - både af hensyn til den grønne omstilling, konkurrenceevnen, europæernes energiregninger og unionens sikkerhed, skriver Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI.

(Indlægget er bragt i Altinget Energi og Forsyning)

Kommissionsformand Ursula von der Leyens budskab til Dan Jørgensen var ikke til at tage fejl af, da hun præsenterede sin nye – om Europa-Parlamentet vil – energi- og boligkommissær ved et pressemøde i sidste uge: Sænk energipriserne, nedbring afhængigheden og fokuser på energieffektivitet.

Jeg er godt tilfreds med von der Leyens valg af kommissær. Jeg kender Dan Jørgensen som en dygtig og vidende energi- og klimapolitiker. I hans tid som klima-, energi- og forsyningsminister havde jeg gerne set ham gå lidt længere i den politiske prioritering af energieffektivitet, men jeg har grundlæggende aldrig været i tvivl om, at han forstår og anerkender potentialerne i et klogere, mere effektivt energiforbrug. Derfor har jeg store forhåbninger til EU’s nye energi- og boligkommissær. Det er et ekstremt vigtigt ressort, Dan Jørgensen forventeligt får, der har afgørende indflydelse på de fire store trusler, EU aktuelt står over for. Der er derfor ikke råd til at fejle.

Et EU udfordret på flere områder
Jeg vil fremhæve fire centrale trusler, som EU står over for, og som også kommissionsformanden påpeger i sit ’Mission Letter’ til den kommende energi- og boligkommissær. Og jeg vil foreslå en række løsninger, som Dan Jørgensen hurtigst muligt bør tage fat på:

Klimatruslen: EU’s energiforbrug er fortsat kulsort! Kun 8 pct. af EU’s energiforbrug kommer fra vind, vand og sol. Samtidig står vi overfor et stigende energiforbrug som følge af bl.a. et øget antal datacentre, PtX-anlæg mm. Det er derfor afgørende, at vi effektiviserer vores energiforbrug og foretager skiftet fra sort til grøn energi. Her spiller direktiverne for bl.a. energieffektivitet og bygninger og de andre direktiver under Fit for 55 en central rolle, og den nye kommissær bør følge implementeringen på tværs af medlemslandene nøje, således EU rent faktisk når sit 2030-klimamål.

Truslen fra Rusland: En anden af von der Leyens bundne opgaver til sin nye energi- og boligkommissær er at sikre EU’s energiforsyning og gøre sig uafhængighed af bl.a. Rusland. Det er en enorm opgave. Mange års fejlslagen energipolitik har ført til, at mere end halvdelen af EU’s energibehov dækkes af import. En fremskrivning viser, at EU først i 2030 vil være i stand til at producere 50 pct. af sit eget energiforbrug, mens mere end en fjerdedel fortsat ventes at skulle komme uden for EU’s grænser i 2040. Samtidig viser en opgørelse, at EU’s gasimport fra Rusland faktisk stiger sammenlignet med samme periode i både 2023 og 2022. Det er katastrofalt – og betyder, at EU angiveligt har skudt mere end godt 1.500 mia. kr. i den russiske krigskasse siden krigens begyndelsen februar 2022.

Vi skal hurtigst muligt af med den russiske gas. Det skal ske ved at energirenovere bygninger, ved at udnytte overskudsvarmen, ved at skifte gasfyr ud med varmepumper og fjernvarme, ved at elektrificere vores industri osv.

Opgaven med at blive uafhængig er stor, men den er også overkommelig. Vi har teknologien, og implementerer vi i EU Bygningsdirektivet ordentligt, kan vi faktisk definitivt kan lukke for gasimporten fra Rusland, viser tal fra Guidehouse.

Truslen fra USA og Kina: Hvis ikke vi får effektiviseret og elektrificeret den europæiske industri, vil den tabe yderligere konkurrenceevne og pusten over for statsstøttet kinesisk og amerikansk industri. Høje energipriser og for lav effektivitet er en af udfordringerne, der presser konkurrenceevnen fra både øst og vest. Bruger den europæiske industri energien mere effektivt i produktionen, vinder vi konkurrencemæssige fordele. Von der Leyen pålægger Dan Jørgensen at bidrage til både Clean Industrial Deal og en strategi for investeringer i grøn energi. Her håber jeg, at kommissæren i høj grad ser mod den overskudsvarme, der opstår i forbindelse med industriens produktion, køling i datacentre, i supermarkeder, fra PtX-anlæg osv. Det er en enorm, nærmest uudnyttet energiressource, som kun vil vokse de kommende år. Potentialet er allerede så stort, at det næsten kan dække hele EU’s opvarmningsbehov i boliger og servicesektoren.

Truslen indefra: Sidst vil jeg fremhæve udfordringen for de europæere, der kæmper med energiregningerne. Alle skal have råd til el og varme – ellers risikerer vi at tabe opbakningen til den grønne omstilling. Løsningerne er legio – og gavner også i de øvrige trusselsbilleder: Støt rammerne for at løfte energistandarden i de dårligste boliger, øg udbuddet af grøn energi, genanvend overskudsvarmen til opvarmning af bygninger og udfas gas og olie til opvarmning hurtigst muligt.

Den rigtige til jobbet
Dan Jørgensen står snart i spidsen for et europæisk energisystem, der kommer til at forandre sig markant i forhold til det, vi har kendt i mange årtier. Vi skal gå fra sort til grøn energi. Fra importeret til egenproduceret energi. Fra analog til digitaliseret energi. Samtidig bliver energisystemet udsat for et tungt pres, når nye, tunge energislugere som datacentre og PtX kommer til at kræve langt større mængder energi.

Samtidig skal vi høste de mange rentable energibesparelser, der findes i den europæiske industri, i vores bygninger, i vores forsyning og på tværs mellem sektorerne, så vi kommer hurtigere, grønnere og billigere i mål. Heldigvis er jeg helt overbevist om, at Dan Jørgensen er den rigtige til at lykkes med at håndtere EU’s store udfordringer i jobbet som energi- og boligkommissær.