Af Morten Helveg Petersen, bestyrelsesformand i SYNERGI

(Indlægget er bragt i Århus Stiftstidende d. 18. november)

I dag er der ét år, til vi igen skal til stemmeurnerne. Ét år til vi endnu engang skal trække forhænget for stemmeboksen, finde kuglepennen frem og sætte et kryds ud for den lokalpolitiker eller det parti, der skal repræsentere os på rådhuset. Jeg håber, at det bliver et klimavalg. For mens mange kigger mod Christiansborg efter klimahandling, er der en lang række grønne dagsordener, der skal løftes i kommunerne.

Frihed til grønne valg

Et godt sted at starte er i de kommunale bygninger, hvor 7 ud af 10 har et dårligt energimærke. Det skyldes især et enormt renoveringsefterslæb, og det betyder, at de kommunale bygninger bruger langt mere energi, end de burde, fordi der er et enormt energispild. Et dårligt energimærke kan også være forbundet med andre negative konsekvenser som fx et dårligt indeklima.

Nogle steder i landet står det endnu værre til – også her i Århus. Her er det nemlig hele 8 ud af 10 kommunale bygninger, der har et dårligt energimærke.

Det er et problem, for energi er både en dyr post på de kommunale budgetter og på klimaregnskabet. Hvert år koster energiforbruget kommunerne 3 mia. kr. og klimaet 220.000 tons CO2. Med kommunernes i alt 31 mio. kvadratmeter er der rigtig meget at spare ved at bruge energien klogere.

Og det kan vi sagtens. En bygning med energimærke G bruger ca. 10 gange mere energi end en tilsvarende bygning med det bedste energimærke. De store besparelser betyder, at energirenovering ofte også er en god investering, der hurtigt er tjent hjem.

Men hvorfor er kommunerne så ikke allerede godt i gang? En stor del af forklaringen findes i anlægsloftet, som mange kommuner banker hovedet mod, når de vil investere i grønnere bygninger. For selvom der skulle være penge nok på kistebunden eller mulighed for at tage et gunstigt lån, er det ikke givet, at anlægsrammen tillader det.

Derfor foreslår SYNERGI at indføre en særskilt grøn anlægsramme, så kommunerne har større frihed til at foretage de grønne rentable investeringer.

Sunde bygninger

Ved at energirenovere de kommunale bygninger kan vi også være med til at gøre dem sundere at opholde sig i. Ofte medfører renoveringerne nemlig også et bedre indeklima.

Og det er vigtigt, at kommunernes velfærdsbygninger, hvor vores yngste og ældste hver dag bruger mange timer, giver dem de bedste forudsætninger for en god dag.  Vi ved fx, at et dårligt indeklima hvert år er skyld i, at elever misser 30.000 skoledage. Sådan bør det ikke være.

Godt nok er der stadig et år til, at vi kan stemme, men rundt om i lokalforeningerne kører de politiske maskiner allerede for fulde drøn. Der skrives partiprogrammer, og de enkelte kandidater udvælger deres mærkesager. Jeg håber, at mange af de dygtige politikere fra hele det politiske spektrum vil gå til valg på grønnere og sundere bygninger i landets kommuner.