(Indlægget er bragt i Altinget d. 21. oktober)

Det er blevet efterår, og fyringssæsonen er så småt i gang igen.

De fleste har tændt for varmen i radiatorerne, og efterspørgslen og prisen på energi stiger.

Men mon danskerne tænker over, at den energi, de nu skruer op for i radiatorerne og tænder for i el-kontakterne fortsat er meget langt fra at være grøn?

Samtidig er gasprisen stigende, ligesom vores gasforbrug. Og danskerne har tilsyneladende lagt de gode sparevaner fra energikrisen i 2022 på hylden.

Det på trods af, vi fortsat fodrer Putins krigsmaskine og henter 18 procent af vores europæiske gasforbrug fra Rusland.

Når man begiver sig rundt i de danske energi- og klimapolitiske cirkler, støder man fortsat ofte på postulatet om, at man bare skal bruge løs af energien, for den er alligevel grøn.

Ræsonnementet synes at være, at det danske energisystem er grønt, og derfor er det ikke så vigtigt at bruge energien effektivt.

Men intet kunne være mere forkert. Jeg vil komme ind på nogle af forklaringerne her.

For det første er vi fortsat meget langt fra at have et grønt energisystem.

Den kedelige sandhed er, at kun 16 procent af vores energiforbrug i Danmark kommer fra vind og sol.

I EU er opgaven endnu større: Her står vind, vand og sol for sølle 8 procent af det samlede energiforbrug.

Der er altså lang vej hjem til et fuldt grønt energisystem for både Danmark og EU.

For det andet beror postulatet om, at når det hele er grønt, kan vi bare bruge løs, på en antagelse om, at Danmark er en isoleret ø og uafhængigt af det europæiske energisystem.

Men Danmark er i den grad en del af et europæisk energimarked, hvor vi både trækker på atomkraften i Frankrig og på brunkul i Tyskland, når vi ikke selv har energi nok, og sender vores energiressourcer ind i det europæiske net, når vi har overkapacitet.

Det betyder altså noget, når vi bruger energien mere effektivt i Danmark, for så kan den grønne kilowatt-time eksporteres til for eksempel Tyskland.

Her kan den fortrænge de tyske virksomheders brug af den dyre, fossile og russiske energi, som de er så afhængige af i dag.

Derfor vil energieffektivitet fortsat være vigtig, når Danmark engang langt ude i fremtiden nærmer sig et fuldt grønt energisystem: Sparet grøn energi i Danmark kan fortrænge sort energi i Tyskland og resten af Europa.

For det tredje er der det økonomiske aspekt. Energi koster penge – det er faktisk rigtig dyrt.

Og energien i EU er langt dyrere end i USA og i Kina. Når energien er dyr, er der betydelige besparelser på energiregningen at hente ved at anvende energien mere effektivt.

For eksempel kan danske produktionsvirksomheder skære knap en femtedel af energiforbruget via energioptimeringer, der har en tilbagebetalingstid på mindre end ti år.

I kroner og ører kan de danske virksomheder skære hele tre milliarder kroner af deres samlede energiudgifter, viser tal fra Viegand Maagøe.

De sparede energiudgifter reducerer produktionsomkostningerne, som dermed øger virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne – og det er godt nyt for de danske og europæiske virksomheder, som de seneste år har tabt terræn til konkurrenterne i USA og Kina.

For det fjerde er vores import af naturgas fra Rusland stigende i forhold til samme periode i 2022 og 2023.

Og ja, du læste rigtigt: Stigende.

Danmark er en del af det fælleseuropæiske gasmarked, og derfor er ingen EU-lande fri af Putins energi, før alle er.

Det vil sige, at vi fortsætter med at sende penge til Putins krigsmaskine i Ukraine, når vi fyrer løs herhjemme og i resten af EU.

I det lys alene er regeringens nølen på udfasningen af naturgas til boligopvarmning helt uforståelig.

Der er brug for et klart politisk signal til danskerne om, at fremtidens varmekilder ikke er gas og olie, men grønne og uafhængige kilder som varmepumper og fjernvarme.

Listen kunne være meget længere end fire punkter.

eg kunne også have nævnt positive afledte effekter som øget eksport, forbedret indeklima i vores skoler, børnehaver og boliger, ressourceeffektivitet, råstoffer, biomasse og meget andet.

Min pointe er dog forhåbentlig klar: Der er i den grad brug for at prioritere energieffektivitet meget højere.

Det kan på den korte bane for eksempel ske ved at fjerne prisloftet på overskudsvarme og lave en plan for, hvordan det enorme potentiale herfra kan høstes.

Ved at sende et klart signal og støtte til danskerne om at skifte boligopvarmningen væk fra det sorte og over til de grønne kilder.

Ved at sikre grønne og sunde boliger og velfærdsinstitutioner på tværs af landet, når bygningsdirektivet skal implementeres.

At tænke energieffektivitet ind, når vi bygger nye datacentre og PtX-anlæg.

Og ikke mindst høste de mange optimeringspotentialer i industrien, så vores virksomheder ikke kun reducerer sit aftryk, men også står langt stærkere i den stigende globale konkurrence.

Der er mange gode grunde til, at vi fortsat skal jagte et smartere, lavere og mere fleksibelt energiforbrug – også den dag, vores energisystem er baseret på 100 procent vedvarende energikilder.

Men som en del af et europæisk forbundet energimarked, er Danmark først i mål, når hele EU er.

Så lad os nu høste de mange rentable energibesparelser derude, så vi kan komme hurtigere i mål.