Debatindlægget er bragt i Klimamonitor den 15. november.

Vi er nødt til at blive mere energieffektive, hvis vi vil i mål med den grønne omstilling i tide. Det glæder mig derfor, at det er lykkedes at samle den brede kreds af medlemmer fra Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO) bag en række anbefalinger til en ambitiøs implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) i Danmark.

Rådet består af rådsmedlemmer fra en række forskellige organisationer, der rådgiver regeringen om energieffektivitet. Foruden SYNERGI er der 23 andre organisationer, der står bag anbefalingerne.

Og hovedbudskabet i anbefalingerne er klart: Implementér energieffektivitetsdirektivet ambitiøst!

Hvad er energieffektivitetsdirektivet overhovedet?
Men hvad er energieffektivitetsdirektivet overhovedet, kan du måske spørge. EU’s Energieffektivitetsdirektiv sætter først og fremmest mål for, hvor meget energi EU samlet skal reducere frem mod 2030. Helt præcist er det 11,7%. Dernæst stilles der en række konkrete forpligtelser til de enkelte medlemslande, som fx at landene inden for bygninger, industri og transport årligt skal reducere deres energiforbrug med gennemsnitligt 1,5%.

Derudover bliver der som noget nyt i dette direktiv også stillet krav til samtlige offentlige organer. Fra 2025 skal stat, regioner og kommuner nemlig hvert år reducerer deres energiforbrug med 1,9% og energirenovere 3% af deres bygningsmasse.

Fastsæt et ambitiøst energieffektivitetsmål
”Danmark [skal] være et foregangsland i den internationale klimaindsats, så vi kan inspirere og påvirke resten af verden.” Sådan står det i Klimaloven fra 2019. Og derfor anbefaler Rådet for Energieffektiv Omstilling, at regeringen fastsætter et ambitiøst energieffektivitetsmål, der er højere end kravet i direktivet. Med vedtagelsen af direktivet forpligter Danmark og resten af medlemsstaterne i EU sig til at skære 11,7 pct. af det forventede energiforbrug i 2030.

Danmark er et lille land og kan ikke rykke meget på de globale udledninger ved blot at være ambitiøse selv. Til gengæld kan vi bidrage til at reducere hele verdens udledninger, hvis vi viser, at klimaomstilling ikke kun er godt for klimaet, men også for landenes pengepung.

Og der findes fortsat masser af energibesparelsespotentialer, også i Danmark, hvor investeringen er betalt hjem i løbet af nogle få år. Fx er potentialet for energibesparelser i erhvervslivet knap 20%, mens det er op til 30% i bygninger. Og de midler, som ikke længere skal betales i energiudgifter, kunne jo re-investeres i grøn forsyning.

Indfør grønt anlægsloft for kommunerne
De nye krav til renovering af de offentlige bygninger er fornuftige. Ikke mindst fordi særligt den kommunale bygningsmasse er langt under standard. Faktisk er 7 ud af 10 bygninger i dårlig stand med utætte vinduer og dårligt indeklima, på trods af det er i kommunernes bygninger, vi driver vores primære velfærd i form af børnehaver, skoler og plejehjem.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne selv burde have et større fokus på at vedligeholde deres bygninger. Men når det er sagt, så er kommunerne underlagt anlægsloftet, som med fastsatte økonomiske rammer for den kommunale aktivitet gør det nærmest umuligt for rigtig mange kommuner at holde deres bygningsstand løbende vedlige.

Måske er tiden ved at løbe fra anlægsloftet, i hvert fald i sin nuværende form, hvor det bliver svært for kommunerne at leve op til de mange forpligtelser, de stilles over for de kommende år af EU og stat på det grønne område. Særligt hvis man fra regeringens side holder fast i et meget stramt anlægsloft.

Derfor er en af Rådets anbefalinger netop også, at grønne energirenoveringer, som bidrager til at efterleve EU-kravene, helt undtages fra anlægsloftet.

Hvornår kommer der en strategi for energieffektivitet?
Jeg håber, Lars Aagaard og hans ministerium lader sig inspirere og tager anbefalingerne med i det videre arbejde. Regeringens plan for en dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet må meget gerne munde ud i en ambitiøs og national strategi for energieffektivitet, der adresserer de store potentialer på tværs af sektorer i Danmark.

For mens der er blevet lanceret utallige grønne strategier og mål siden Klimaloven i 2019, har vi fortsat ingen strategi for et mere effektivt energiforbrug. Det bør de nye EU-krav være en gylden mulighed for at ændre på. 

Læs flere detaljer og alle REO’s anbefalinger her.