Kronikken er bragt i Avisen Danmark den 12. august.

Nu møder skoleelever landet over ind til et nyt skoleår. Det samme gjorde jeg for første gang for 64 år siden. Meget har heldigvis ændret sig til det bedre, siden min generation begyndte i skole. Lærerne er for eksempel blevet dygtigere, teknologien åbner nye muligheder, og der er kommet mere fokus på elevernes trivsel. Og dog.

For selv om der i dag er en helt anden bevidsthed om, at eleverne skal have det godt i skolen, er det, som om vi har vendt det blinde øje til en vigtig del af både elever, lærere og pædagogers hverdag i den danske folkeskole: Indeklimaet.

Jeg husker stadig det dårlige indeklima i min egen skole. Særligt sidst på dagen var luften tung, der lugtede, lyset var dårligt, og ofte var klasselokalet enten alt for koldt eller varmt afhængig af årstiden. Koncentrationsevnen faldt nærmest minut for minut. Det var en decideret befrielse, når man efter endt skoledag endelig kunne komme ud i lyset og den friske luft. Sådan er det desværre stadig mange steder i dag.

Utallige undersøgelser fra blandt andet DTU, Alexandra Instituttet og Realdania har vist, hvor skidt det står til med kvaliteten af indeklimaet i folkeskolen: Mere end 450 forskellige kemiske stoffer hvirvler rundt i luften i danske klasseværelser. I 96 procent af de undersøgte lokaler i 2022 måltes der usunde koncentrationer over den maksimale anbefaling.

Det er først og fremmest skidt for helbredet hos de elever - og lærere og pædagoger - der opholder sig i lokalerne. Hvert eneste år er usundt indeklima skyld i 30.000 missede skoledage.

Der følger også en negativ effekt på børnenes koncentrationsevne og indlæringsevne. En lav CO2-koncentration i klasselokalerne kan for eksempel øge elevernes faglige udbytte, med hvad der svarer til et ekstra læringsår, og reducere personalefraværet med 4 procent.

Udfordringerne med dårligt indeklima i vores folkeskoler og mange andre steder er altså veldokumenterede. Det samme er de alvorlige konsekvenser for helbredet, trivslen og udbyttet af at gå i skole. Jeg mener, at dårligt indeklima er et af de mest oversete og underprioriterede velfærdsområder i Danmark.

Den gode nyhed er, at vi ved, hvad der skal til for at løse problemet. Svaret er renoveringer - som endda ofte er en god økonomisk forretning, da de samtidig kan spare stort på energiregningen. Netop i forhold til renoveringer er der nu åbnet et nyt vindue, der kan - og bør - få afgørende betydning for indeklimakvaliteten i danske velfærdsbygninger.

Energirenover tre procent af den offentlige bygningsmasse hvert år. Sådan lyder et nyt grønt krav fra EU, der har til formål at mindske EU's energiforbrug, der er den største kilde til udledning af drivhusgasser.

Som med så meget andet i politik udgør kravet både en udfordring og en mulighed. For når vi nu skal i gang med at energirenovere millioner af offentlige kvadratmeter de kommende år, er det oplagt at indtænke både klima og sundhed.

Helt konkret foreslår vi i Synergi, at der bliver stillet minimumskrav for indeklimaet i alle offentlige bygninger. I dag har kun hver tredje kommune et mål for indeklimakvaliteten. Men alle danskere bør have krav på gode og sunde rammer, når de i deres hverdag færdes i de offentligt ejede bygninger.

Vi mener også, at regeringen bør indføre et grønt anlægsloft for kommunerne, der udvider rammerne for offentlige investeringer i klimavenlige og sunde bygninger. Jeg ved, at mange kommuner både har viljen og midlerne til at investere mere i deres bygningsmasse - de banker bare hovedet mod anlægsloftet. Det er uhensigtsmæssigt. For vi har enorme udfordringer med bygningerne i den danske offentlige bygningsmasse. 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke. Ofte med usundt indeklima til følge.

Det kan vi ikke være bekendt at byde danskerne - slet ikke de mindste, der med den 10-årige undervisningspligt hver dag skal tilbringe en betydelig del af deres liv i et klasselokale.

Jeg opfordrer derfor politikerne til at tænke bredt og holistisk, når de nu skal i gang med at finde en løsning på renoveringskravene fra EU. Vi har en gylden mulighed for ikke bare at gøre noget godt for klimaet, men også rette op på de forsømte rammer i blandt andet folkeskolen.

Dårligt indeklima er sundhedsskadeligt for vores børn og underminerer det gode arbejde, lærere og pædagoger gør i folkeskolen hver eneste dag. Det har jeg oplevet - det bør mine børnebørns generation ikke.