Vi skal være meget bekymrede for EU's aftagende vækst og haltende konkurrenceevne. Det var ordene og konklusionen i den omfattende rapport, som økonom og tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, fremlagde tilbage i september.

For mens både USA og Kinas produktion er stigende, kæmper EU for at følge med, og det presser de europæiske virksomheder, som i mange tilfælde oplever en dalende efterspørgsel og derfor må nedskalere deres produktion.

Og selvom den danske økonomi fortsat topper i EU, er bekymringens flag også hejst herhjemme.

Tilbage i maj fremlagde Erhvervsministeriet en rapport, der, ligesom Draghis, understreger, at EU's konkurrenceevne er presset, blandt andet fordi Europas produktivitet i en årrække har haltet efter USA's.

Erhvervsministeriets rapport peger også på, at både USA og Kina yder betydelig støtte til strategiske industrier, hvilket gør det svært for europæiske virksomheder at følge med.

Kina er det land i verden, der bruger flest penge på industrisubsidier, mens USA's Inflation Reduction Act har ydet betydelig støtte til de amerikanske virksomheder.

EU kan ikke tilbyde samme økonomiske håndsrækning, men i stedet kan vi konkurrere på andre parametre: Vi skal udligne USA og Kinas konkurrencefordele ved at innovere, udbygge den grønne energi og producere mere effektivt.

Én af de ting, vi kan gøre, er at nedbringe energiudgifterne for på den måde at gøre det billigere for vores virksomheder at producere.

For energi er dyrt i EU – elektriciteten er to til tre gange dyrere, mens gassen er cirka fem gange dyrere end i USA.

Samtidig importerer vi fortsat mere end halvdelen af vores forbrug. Det gør det dyrere at producere og drive virksomhed i EU.

Draghi peger i sin rapport på, at det blandt andet skyldes, at vi har mistet vores største kilde til billig energi i form af den russiske gas.

EU bør i højere grad investere i at udbygge den grønne energi og dermed gøre sig mindre afhængig af sort energi udefra.

Samtidig skal vi nedbringe energiudgifterne ved at mindske vores energiforbrug, der er langt større, end det kunne være.

Det er en af de opgaver, der står højt på Dan Jørgensens to do-liste, når han om lidt indtager rollen som ny energi- og boligkommissær.

Heldigvis har vi allerede et effektivt og grønt værktøj liggende, som Dan Jørgensen kan hive frem af værktøjskassen.

Det er energieffektivisering og går i sin enkelthed ud på at bruge energien smartere, så vi skal bruge mindre energi på at løse de samme opgaver.

Når vi energieffektiviserer, nedbringer vi efterspørgslen på energi, hvilket letter prisen.

Det kan vi blandt andet gøre med moderne teknologistyring, der kan beregne og styre, at for eksempel opvarmning og nedkøling i industri og bygninger sker, når det er nødvendigt, og når energien er billigst.

Det kan også ske gennem øget elektrificering, der kan mindske behovet for fossile brændsler, der importeres til EU, og hvor prisen derfor er uforudsigelig.

Vi skal også udnytte de enorme mængder overskudsvarme, der i dag lukkes ud i atmosfæren fra for eksempel fabrikker og datacentre. Ved at udnytte det energispild, der finder sted i dag, kan vi mindske efterspørgslen på energi betydeligt.

Faktisk kan de danske produktionsvirksomheder skære knap en femtedel af deres energiforbrug og spare tre milliarder kroner årligt gennem energioptimeringer, der har en tilbagebetalingstid på under ti år.

Det viser tal fra Viegand Maagøe. Det siger sig selv, at hvis der er milliarder at spare i Danmark, så er der svimlende store gevinster at høste i det samlede Europa.

Når industrien energieffektiviserer, kan den nedbringe produktionsomkostningerne.

Dermed kan de europæiske virksomheder øge produktionen eller nedbringe deres energiudgifter og således blive mere konkurrencedygtige på det globale marked – også selvom de ikke nyder godt af massiv statsstøtte, som deres konkurrenter i Kina og USA.

Vi skal skabe bedre incitamenter for de europæiske virksomheder til at investere i energieffektivitet.

Dermed ligger en stor del af arbejdet med at forbedre EU's konkurrenceevne også på Dan Jørgensens skrivebord.

Med de rette investeringer kan han fra sin nye plads bidrage til både en styrket konkurrenceevne, øget forsyningssikkerhed og et grønnere EU.