Med det nye 55 pct.-mål om reduktion af drivhusgasser har EU besluttet, hvor europæisk klimapolitik skal hen i 2030. I 2021 skal det forhandles, hvordan EU når derhen. Står det til regeringen, skal de øgede ambitioner i høj grad indfris ved at mindske det europæiske energispild markant. Det kan betyde en gigantisk stigning i dansk eksport og tusindvis af nye job, viser en rapport fra SYNERGI.

EU-landene skal ikke længere blot skære 32,5 pct., men 40 pct. af sit samlede energiforbrug i 2030. Sådan lyder det i dag fra regeringen i Berlingske, inden EU’s mål for energieffektivitet skal genforhandles senere i år. Det er meget positive toner fra regeringen, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen – i særdeleshed for klimaet, men også for dansk erhvervsliv og beskæftigelse.

EA Energianalyse har for SYNERGI regnet på betydningen af forskellige udfald af de forestående forhandlinger og EU’s nye 55 %-mål om reduktion af drivhusgas-emissioner. Konsulentfirmaet vurderer, at dansk eksport af energieffektiv teknologi kan vokse med 100 mia. kr., og at 15.000 nye job følger frem mod 2030, hvis regeringens mål på 40 pct. - der flugter med SYNERGIs ønske - bliver en realitet.

”Tallene understreger, at det handler om mere end at styrke den grønne omstilling, når Dan Jørgensen senere i år rejser til Bruxelles for at genforhandle EU-målene om at mindske energispildet. Det kan få kæmpe stor betydning for danske arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark, hvis ministeren vender hjem med et ambitiøst energieffektiviseringsmål. Det ligger allerede i kortene, at det nuværende mål skal hæves, men der er en verden til forskel på, om det bliver lidt, moderat eller meget. Derfor kvitterer jeg for det meget positive signal, regeringen er kommet med i dag. Jeg håber, Folketingets øvrige partier bakker op, så Danmark bliver en stærk, grøn stemme for energieffektivitet ved forhandlingerne i Bruxelles,” siger bestyrelsesformand i SYNERGI, Bendt Bendtsen.

Hvor meget tykkere ordrebøger, danske leverandører af energieffektiv teknologi kan se frem til, afhænger af, hvordan EU og medlemslandene vægter de forskellige virkemidler til at nå 55 %-målet. Brolægges vejen mod 2030 fx med et energieffektiviseringsmål på 40 pct., kan dansk eksport af energieffektiv teknologi stige med svimlende 100 mia. kr. til i alt 288 mia. i de 10 år fra 2021 til og med 2030.

Vælger politikerne i stedet at nedprioritere energieffektivitet og primært fokusere på andre værktøjer, ventes eksporten ”kun” at stige med 32 mia. til i alt 220 mia. i årene 2021-2030.

Analysen viser videre, at et EU-energieffektiviseringsmål på 40 pct. resulterer i 15.000 nye job i Danmark. Der vil opstå nye job i hele landet – flest i Region Midtjylland, 5.000 og færrest i Region Sjælland 1.200.

”Energieffektive løsninger er en jobmotor af de helt store. Og fordi danske virksomheder er så stærke på området, kan vi selv som et lille land forvente en stor andel af EU-landenes samlede investeringer i at mindske energispildet for at leve op til målet for energieffektivitet. Det er særligt faglærte og ufaglærte danskere, der kan se frem til langt flere job i kølvandet på en øget dansk eksport af energieffektiv teknologi. Jobbene bliver fordelt i alle regioner. Der er derfor ingen tvivl om, at jo højere det nye energieffektivitetsmål bliver, jo bedre er det for Danmark,” mener Bendt Bendtsen.

Det forventes, at forhandlingerne om et nyt energieffektiviseringsmål afsluttes i løbet af 2021. Inden da skal Folketingets Europa-udvalg afgøre, hvilket mandat Dan Jørgensen skal have med sig i attachémappen til forhandlingerne i Bruxelles.

For yderligere kommentarer
SYNERGI-formand Bendt Bendtsen kan kontaktes via presserådgiver Andreas Müller på tlf. 30 66 77 84 am@synergiorg.dk.

Baggrund
I december 2020 offentliggjorde EU-Kommissionen og medlemslandenes stats- og regeringschefer en ny aftale, der hæver det oprindelige mål om at reducere Unionens drivhusgas-emissioner fra 40 til 55 %.

I 2021 skal partnerne fastlægge, hvor meget hver af de enkelte virkemidler skal levere af mankoen på de 15 procentpoint. For energieffektivitet betyder det, at energieffektivitetsdirektivet (EED) og bygningsdirektivet (EPBD) skal genforhandles i år. Opdaterede direktiver forventes præsenteret af EU-Kommissionen i hhv. andet og fjerde kvartal.

De forestående forhandlinger ventes at medføre et højere energieffektiviseringsmål, som i det nuværende EED er på 32,5 %. En undersøgelse fra det velrenommerede Fraunhofer-institut har vist, at EU på omkostningseffektiv vis kan nå energibesparelser på 40 % i 2030 – og derfor foreslog Europa-Parlamentet netop det niveau indskrevet i EED. I september sidste år vurderede EU-Kommissionen i en rapport, at der er behov for sænke det endelige energiforbrug med 39-41 % for at reducere drivhusgas-emissionen med 55 % i 2030.

Om rapporten
EA Energianalyse har estimeret forskellige eksportscenarier med udgangspunkt i EU-Kommissionens Impact Assessment Report fra september 2020, hvor konsekvenser og omkostninger ved at øge ambitionsniveauet fra 40 % CO2-reduktion i 2030 til 55 % vurderes. Impact Assessment-rapporten belyser seks scenarier, hvor EA Energianalyse har taget udgangspunkt i de fire mest relevante samt et energieffektivitetsmål på 40 %.

Rapporten viser bl.a., at:

- Danske virksomheder i 2019 eksporterede energieffektive løsninger til EU (eksklusiv Storbritannien) for 16,6 mia. kr.

- Det tal ville ifølge EA Energianalyses beregninger stige til gennemsnitligt 18,8 mia. kr. om året i perioden 2021-30, hvis både EU’s mål om drivhusgasreduktion og energieffektivitet forblev på hhv. 40 % og 32,5 %.

- De tre øvrige scenarier vil betyde en årlig eksport af energieffektive teknologier frem mod 2030 på hhv. 22, 23,2 og 24,8 mia. kr. Altså en stigning på hhv. 17 %, 23% og 32%

- Et energieffektiviseringsmål på 40 % vil medføre en årlig eksport af energieffektive teknologier på 28,8 mia. kr. frem mod 2030. Det svarer til en stigning på 53 % sammenlignet med EU’s oprindelige mål for drivhusgasreduktion og energieffektivitet.

Ea Energianalyse vurderer, at skønnene bag eksporttallene generelt er konservative, og at den faktiske eksport derfor meget vel kan blive højere i virkeligheden.

Læs hele rapporten her.