Står det til EU-Kommissionen, skal medlemslandene i langt højere grad prioritere et lavere energiforbrug som led i den grønne omstilling. I et lækket dokument foreslår Kommissionen bl.a. at stille energirenoveringskrav til alle offentlige bygninger og hæve den nationale energispareforpligtelse til næsten det dobbelte. SYNERGI-formand Bendt Bendtsen kalder udspillet ”lovende”.

14. juli fremlægger EU-Kommissionen sin længe ventede ’Fit for 55’-pakke, der er Kommissionens bud på, hvordan EU-landene inden 2030 mindsker udledningen af drivhusgasser med 55 pct. ift. 1990-niveauet. Et lækket udkast løfter dog allerede nu en del af sløret for, hvad EU-Kommissionen vil gøre for at mindske det store energi- og CO2-spild fra bl.a. bygninger. Helt konkret foreslår Kommissionen ifølge dokumentet:

- Et markant højere bindende krav til landenes årlige energibesparelser - fra 0,8 pct. af det endelige energiforbrug til 1,5 pct.

- Krav om at renovere 3 pct. af hele den offentlige bygningsmasse hvert år. I dag gælder det kun for statslige bygninger.

- At de renoverede bygninger skal transformeres til næsten energineutrale bygninger, hvilket er væsentligt mere ambitiøst end reglerne i dag.

I dokumentet er der endnu ikke taget stilling til, hvilket niveau et nyt energieffektiviseringsmål skal hæves til fra de nuværende 32,5 pct.

SYNERGI-formand Bendt Bendtsen er særligt positivt overrasket over, at EU-Kommissionen lægger op til en markant højere energispareforpligtelse.

”Energispareforpligtelsen er bindende, og derfor kan landene ikke smyge sig udenom. Det er et effektivt middel, som allerede har medvirket til, at EU-landene generelt har rykket sig i en mere fornuftig, energivenlig retning. EU-Kommissionens fremskrivninger har dog vist, at EU er tæt på at være i mål med det nuværende energieffektivitetsmål, og det er på den baggrund grøn logik at hæve ambitionerne. Dog havde jeg ikke turdet håbe på, at det ville blive til næsten en fordobling,” siger Bendt Bendtsen.

Han er også godt tilfreds med, at det nu – hvis det står til EU-Kommissionen – skal være slut med, at kommunale og regionale bygninger kan køre på klimafrihjul. Offentlige bygninger tegner sig for 10 pct. af bygningsmassen i EU, men af dem er kun 0,2 pct. tilhørende staten. I EU er der i alt ca. 260 mio. bygninger, og det er derfor en enorm bygningsmasse, EU-Kommissionen nu vil stille energirenoveringskrav til.

”Det er et dårligt signal at sende til befolkningen, at de bygninger, politikerne har direkte kontrol over, ikke behøver bidrage til den grønne omstilling. Der er et enormt klimapotentiale i offentlige bygninger. Energirenoveringer betyder samtidig sundere bygninger og lavere udgifter til drift, så det er meget positivt, at Kommissionen har et bredere renoveringskrav med sit udkast. Generelt er det et lovende udspil fra Kommissionen,” siger Bendt Bendtsen.

EU-Kommissionens Fit for 55-pakke skal efter offentliggørelsen forhandles af medlemslandene og Europa-Parlamentet.

Faktaboks

- EU energirenoverer lige nu cirka 1 pct. af sine bygninger årligt. Den rate ønsker EU-Kommissionen minimum at fordoble, bl.a. vha. den 800 mia. euro store genopretningsfond.

- Hvis renoveringskravet til statslige bygninger på 3 pct. udvides til at gælde alle offentlige bygninger, vil det betyde, at mere end 700.000 europæiske hospitaler, skoler, plejehjem o.lign. skal renoveres hvert år.

- Op mod 95 pct. af de 260 mio. bygninger i EU vil fortsat stå i 2050. Jo før de bliver energirenoveret, jo mere CO2-udledning kan spares.

- En evaluering fra EU-Kommissionen sidste år viste, at flere medlemslandene i deres energi- og klimaplaner er langt fra at opfylde energispareforpligtelsen på 0.8 pct.

- En analyse lavet for SYNERGI viser, at Danmark kan øge sin eksport med 100 mia. kr. og skabe 15.000 flere job frem mod 2030, hvis EU’s energieffektiviseringsmål løftes fra 32,5 pct. til 40 pct.

- 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt (D-G) energimærke.

- En beregning fra EA Energianalyse for SYNERGI viser, at der frem mod 2030 kan spares 500.000 ton CO2-udledning, hvis alle kommunale bygninger hæves med to energiklasser.