Pressemeddelelser 01. oktober 2021

Aarsleff er nyt medlem af SYNERGI

PM: Aarsleff er nyt medlem

Danmarks største entreprenørkoncern, Aarsleff, bliver SYNERGIs 11. medlem. Aarsleff er godt i gang med at gøre fremtidens byggeri grønnere, og det arbejde får nu en ekstra dimension med medlemskabet i SYNERGI. For bygninger er og bliver en af nøglerne til en succesfuld grøn omstilling, mener Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff-koncernen.

Da Jesper Kristian Jacobsen satte sig for bordenden i regeringens klimapartnerskab for byggeri- og anlæg, var det bl.a. med fokus på energieffektivitet og bedre rammevilkår for byggeriet.

”Der er rigtig meget at hente i energieffektivisering (…) det betaler sig økonomisk og hjælper samtidig på at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. Det er to fluer med et smæk,” sagde Aarsleffs topchef dengang.

Siden har klimapartnerskabet for længst fremlagt sine anbefalinger til regeringen. Og Aarsleff-koncernen har etableret et ECO Center, der skal sikre koncernens fælles fokus på bæredygtig udvikling, hvor et af projekterne er Fremtidens Grønne Byggeplads. Nu er Aarsleff også en del af SYNERGI, endnu et vigtigt led i virksomhedens grønne omstilling.

”Vi er glade for at være blevet en del af SYNERGI for også på dette område at kunne bidrage til den grønne omstilling i branchen”, lyder det fra Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Per Aarsleff A/S.

SYNERGIs bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, er glad for, at Aarsleff nu har meldt sig under de grønne, energieffektive faner i SYNERGI. Han ser et stort potentiale i at få styrket organisationen med en kæmpe spiller i den udførende del af byggeriets værdikæde.

”Aarsleff er en stor virksomhed og kommer med en masse erfaring. Som en mangefacetteret entreprenørvirksomhed bringer Aarsleff noget viden og nogle brikker til puslespillet, som SYNERGI ikke har i forvejen. Det vil uden tvivl kunne kvalificere vores arbejde mod et Danmark og Europa med markant mindre energispild. Samtidig har Aarsleff-koncernen og Jesper Kristian Jacobsen vist, at de virkelig vil energieffektivitet og den grønne omstilling. Jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger Bendt Bendtsen.

Bendt Bendtsen kontaktes via am@synergiorg.dk / 3066 7784.

Om Aarsleff-koncernen

Aarsleff er en førende dansk entreprenørkoncern, hvis speciale er at store projekter inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri – fra projektering til aflevering.

Aarsleff er noteret som aktieselskab på Nasdaq Copenhagen A/S. Omsætningen er på 13,3 milliarder kroner – heraf er 32 % hentet i udlandet. Koncernen er arbejdsplads for 7.200 medarbejdere, der fordeler sig på det danske moderselskab og på datterselskaberne i ind- og udland.

Læs mere.

Om SYNERGI

SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i industrien og i de danske hjem. SYNERGI består af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL, VELUX, Dansk Energirådgivning, Boligselskabet Sjælland, SustainSolutions, Strøjer Tegl, WindowMaster, Schneider Electric og Aarsleff. Sammen sikrer vi, at vi med energieffektive teknologier får mere ud af mindre. Med banebrydende løsninger og rådgivning bidrager vi til global bæredygtighed og forbedret livskvalitet for danskere og for mennesker over hele verden.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev