Nyheder 07. maj 2021

Nyt 2025-mål er godt nyt for klimaet

Nyhed: Regeringen vedtager nyt 2025-delmål

I dag vedtog regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten et delmål på 50-54 pct. for Danmarks drivhusgasudledning i 2025.

Det er rigtig godt nyt for klimaet og giver en klar retning for Danmarks klimaarbejde, også de næste fire år.

”For at nå Danmarks nye 2025-mål er vi nødt til at tage alle kendte teknologier i brug, fx ved at plukke de mange lavthængende frugter, der er ved at nedbringe vores alt for høje energiforbrug. Og den gode nyhed er, at vi kan gå i gang i morgen”, udtaler Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i SYNERGI.

Der er fx masser at hente i den kommunale bygningsmasse, hvor 7 ud af 10 bygninger er i ringe stand, og udover at bidrage positivt til den grønne omstilling, gavner renoveringer også både sundhed, trivsel og indlæring samt kommunernes driftsøkonomi.

”Det er positivt, at der nu endelig er skabt klarhed om vejen frem til 2025. Nu glæder vi os til at se planerne for, hvordan vi når i mål”, udtaler Katrine Bjerre.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev