EU-Kommissionens længe ventede Renoveringsbølge er netop blevet lanceret. Forslaget er ambitiøst og et stærkt signal om, at det går for langsomt med at få sænket det europæiske energiforbrug, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen. Han understreger, at det nu er helt afgørende, at et grønt folketing går forrest i EU, bakker op om Renoveringsbølgen og ikke lader ”sorte” EU-lande udvande ambitionerne.

Der skal væsentligt mere fart på de energivenlige renoveringer af den europæiske bygningsmasse. Det er det utvetydige budskab fra EU-Kommissionen med den Renoveringsbølge, som blev fremsat tidligere i dag. Initiativet indeholder bl.a. forslag om:

- Som minimum at fordoble andelen af bygninger, der årligt bliver energirenoveret. I dag renoveres kun 1 pct. af den europæiske bygningsmasse årligt

- Krav til renovering af alle offentlige bygninger, herunder skolebygninger, hospitaler og kontorer. I dag gælder det kun de statslige bygninger, der tegner sig for blot 4,5 % af de offentligt ejede bygninger i EU

- Revision af både bygnings- og energieffektivitetsdirektivet

- Krav til energiforbruget i eksisterende bygninger

- Stærkere digitalt fokus i arbejdet for at sænke energispildet

SYNERGI-formand Bendt Bendtsen har fulgt Renoveringsbølgen tæt og har qua sin fortid som EU-parlamentariker og chefforhandler for EU’s bygningsdirektiv for energieffektivitet haft et indgående kendskab til det forventede indhold. Alligevel er han positivt overrasket over ambitionsniveauet i den endelige Renoveringsbølge.

”EU-Kommissionen justerer ikke bare små nuancer på billedet – de maler med den helt store pensel. Det er et klart signal om, at der skal sættes mere gang i arbejdet for at mindske energispildet. Ellers når vi hverken målsætningen i 2030 eller 2050. Jeg hæfter mig særligt ved, at EU-Kommissionen lægger op til at stille krav til alle offentlige bygninger og ikke kun statslige som i dag. Det har SYNERGI argumenteret for længe, fordi det vil have en positiv effekt på klima, beskæftigelsen og sundheden. Men også fordi det sender et klart signal om, at det offentlige skal gå forrest og vise vejen i den grønne omstilling,” siger Bendt Bendtsen. Han ser Renoveringsbølgen som en helt afgørende del af den grønne omstilling i Europa:

”En klimaindsats uden en ambitiøs politik for energieffektivitet er som en tennisspiller uden en ketsjer. Bygninger står for 40 pct. af EU’s samlede energiforbrug og mere end en tredjedel af unionens CO2-udledning. Derfor siger det sig selv, at energiforbruget skal sænkes markant, hvis vi skal lykkes med de store CO2-reduktionsmål. Dertil kommer de positive gevinster for indeklimaet og beskæftigelsen, hvor energirenoveringer er blandt de absolut bedste investeringer.”

EU-Kommissionens bud på en renoveringsbølge skal nu forhandles af EU-Parlamentet og Ministerrådet. Det er derfor afgørende, at Folketinget presser på for at sende regeringen af sted med det grønnest mulige mandat, mener SYNERGIs formand. 

”Renoveringsbølgen er intet værd, hvis medlemslande med et mere sort sindelag end Danmark formår at sænke ambitionsniveauet. Derfor er opgaven for de grønne danske partier nu klar: Der skal arbejdes stenhårdt på at få sendt Danmark af sted med en grøn, stærk forhandlingsposition, der bakker op om Renoveringsbølgen. Det er helt afgørende for klimaet, men høje ambitioner gavner også de danske virksomheder, der er verdens bedste til at levere løsningerne, der skal omdanne bølgen til grønne resultater,” siger Bendt Bendtsen.

SYNERGIs formand står til rådighed for yderligere kommentarer til medierne via 3066 7784 eller am@synergiorg.dk.

Fakta

- Renoveringsbølgen indeholder en ambition om at renovere 35 millioner ineffektive bygninger frem mod 2030

- EU-Kommissionen forventer, at Renoveringsbølgen kan skabe 160.000 grønne job frem mod 2030

- Bygninger står for ca. 40 pct. af det samlede europæiske energiforbrug og 36 pct. af CO2-udledningen

- EU-Kommissionen vurderer, at der skal investeres mere end to billioner kroner ekstra om året i bygningsrenoveringer for at nå et CO2-reduktionsmål på 55 pct. i 2030

- For at nå samme CO2-reduktionsmål skal CO2-udledningen fra bygninger sænkes med 60 pct.