Der er længe blevet talt om de mange sunde, økonomiske og grønne fordele ved at energirenovere vores bygninger. Men det har været svært at sætte præcise tal på de mulige gevinster. Nu konkluderer en landsdækkende undersøgelse, at potentialet er enormt. 

(Indlægget er bragt i Berlingske den 10/12)

En ny national undersøgelse, som konsulenthuset Transition har udarbejdet på vegne af SYNERGI, dokumenterer, hvad Danmarks kommuner kan opnå ved at energirenovere deres bygninger. Resultaterne er interessante for os alle.

Næsten syv ud af ti kommunale bygninger gemmer på et dårligt energimærke (D-G). Det er som at skrue op for radiatoren med den ene hånd og åbne vinduet med den anden. Det er enorme summer og dyrebar energi, vi hælder lige ud ad vinduet. Energiforbruget i bygninger koster hvert år kommunerne 2,5 milliarder kroner og klimaet 360.000 ton CO2.

Transitions undersøgelse viser dog, at hvis kommunerne sammenlagt investerer fem milliarder kroner i at energirenovere de kommunale bygninger, kan 77 procent af dem hæves til energimærke A-C. Det mindskede energiforbrug giver en besparelse på 428 millioner kroner om året. Investeringen tjener dermed sig selv ind på 12 år, hvorefter der venter kommunerne årlige millionbesparelser.

Det effektive energiforbrug reducerer samtidig CO2-udslippet i bygningerne med 80.000 ton om året. Klimaet kan altså se frem til en kærkommen grøn gevinst. Hvis vi skal have fart på den grønne omstilling, kan vi lige så godt gå til opgaven på den mest effektive og rentable måde. Transitions undersøgelse illustrerer, at energirenovering er et oplagt næste skridt.

Et bedre energimærke er ofte lig med et bedre indeklima i bygningerne, hvilket giver færre sygedage og bedre indlæring. Derfor har Transition også undersøgt, hvad det vil betyde for samfundsøkonomien, hvis vi forbedrer indeklimaet i folkeskolerne: En opgradering af indeklimaet i landets folkeskoler vil generere 13,5 milliarder kroner over 30 år. Selve opgraderingen koster sammenlagt 3,5 milliarder kroner – det er ti milliarder ekstra til kassen.

En investering i vores kommunale bygninger er altså en investering, der på én og samme tid booster økonomien, tilgodeser klimaet og fremmer velfærden. Så hvad afholder kommunerne fra at komme i gang? Transitions spørgeundersøgelse med 63 af landets kommuner fortæller, at de fleste kommuner faktisk har et vrangbillede af energimærkningen i deres egne bygninger. Blot otte ud af de 50 respondenter, der besvarede spørgsmålet, angav, at deres kommunes bygninger »i mindre grad« er energieffektive. Kommunernes forestilling har simpelthen ikke hold i virkeligheden.

Fremadrettet mangler kommunerne også regulære målsætninger. Kun 56 procent af kommunerne har mål for energieffektiviseringer, mens kun 33 procent har mål for indeklimakvaliteten. Det er skidt, for Transition konkluderer, at »særligt målsætninger og strategier har indflydelse på, om der afsættes tilstrækkelige midler til arbejdet« med at renovere.

Nu har Danmark fået 98 nye byråd. Nu skal der reelle, ambitiøse målsætninger på bordet for bygningerne i vores kommuner. Så kære kommunalpolitikere: Skal vi ikke se at komme i gang med renoveringerne af vores kommunale bygninger og få gjort noget ved det usunde indeklima, som mange af dem gemmer på? Potentialerne er gigantiske.