Med den seneste finanslov planlægger politikerne at producere mere grøn energi. Det er fornuftigt. Men hvorfor underminere klimagevinsterne fra mere vedvarende energi ved at stoppe projekter, der mindsker det samlede energiforbrug?

(Indlægget er bragt i Børsen den 22/12)

“One of the world’s most powerful tools for combating climate change is also one of the most overlooked: energy efficiency.”

Sådan lyder vurderingen i Financial Times’ seneste magasin om energieffektivitet, som avisen publicerede forrige mandag morgen. Blot få timer senere blev det bekræftet, at den påstand i vid udstrækning også gælder i Danmark, da regeringen i selskab med Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne fremlagde Danmarks finanslov for det kommende år.

I den grønne del af aftalen har partierne fremlagt en plan for at udvide produktionen af grøn energi. Det er et fornuftigt skridt. Men den samlede klimaplan hænger slet ikke sammen. For mens politikerne forsøger at skabe mere grøn energi, har de tilsyneladende glemt et lige så vigtigt spor i klimakampen: Hvordan mindsker vi forbruget af den energi, der de næste mange år frem fortsat vil være båret af sorte, fossile energikilder?

63 pct. af hele Danmarks energiproduktion kom fra olie og gas i 2019. Imens stod sol- og vindenergi for 12 pct. Desuden ser danskernes energibehov ikke ud til at falde - tværtimod er Danmarks energiforbrug foreløbig steget med 5,3 pct. i år sammenlignet med 2020. Det er med andre ord helt ude af sync med virkeligheden at tro, at vedvarende energi alene kan redde klimaet, for produktionen af grøn energi kan ganske enkelt ikke følge med efterspørgslen. Vi skal huske på, at det også kræver enorme mængder energi at få hjulene på flere af de grønne løsninger til at køre rundt. Her tænker jeg særligt på Power-to-X og den gennemgående indkørsel af elbiler, der kræver massiv elproduktion. Vores kolossale - og ikke mindste stigende - dataforbrug stiller samtidig store krav til datacentrene. Mellem 2020 og 2030 forventes det, at energiforbruget i datacentre vil stige med ca. 500 pct.

Den vedvarende energi kan altså på ingen måde dække Danmarks energibehov. Ergo er vi nødt til at nedbringe energiforbruget. Det kræver energieffektivitet.

Vores bygninger er en af de største energislugere. Bygningerne i Danmark står for 40 pct. af det samlede energiforbrug og en tredjedel af hele CO2-udslippet. Den primære årsag er gamle, urenoverede, dårligt isolerede bygninger med sløje energimærker og uden moderne digital, energibesparende teknologi. En bygning med energimærke G sluger 20 gange så meget energi som en bygning med energimærke A2020. Derfor er det et kæmpe problem, at næsten 70 pct. af de kommunale bygninger f.eks. har et dårligt (D-G) energimærke, mens 60 pct. af de 600.000 energimærkede enfamiliehuse ligger i samme lave ende af skalaen.

Energirenoverer vi vores bygninger, vil Danmarks samlede energiforbrug se helt anderledes ud. Ifølge konsulenthuset Transition kan vi bl.a. spare 80.000 ton CO2 om året, hvis vi alene optimerer energimærkerne i de kommunale bygninger. Ea Energianalyse konkluderer desuden, at vi kan reducere CO2-udledningen med 2 mio. ton frem mod 2030 ved at implementere energieffektive løsninger i Danmarks bygninger og industri. Reduktionen svarer til 16 pct. af målsætningen på 70 pct. i 2030. Samtidig betyder det, at klimaregningen frem mod 2030 bliver 14 mia. kr. billigere. Det er næsten en halvering af den forventede udgift på 30 mia.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) skal energieffektivitet bidrage lige så meget til den grønne omstilling som vedvarende energi, hvis vi skal opnå klimaneutralitet inden 2050. I den forbindelse har regeringen også på fornuftig vis meldt ud, at den ønsker at hæve EU-målet for energieffektivitet til 40 pct. i 2030.

Men hvorfor har vi ikke et dansk mål for energieffektivitet? Hvorfor går den nye finanslov endda i den modsatte retning? Energieffektivitet nævnes ikke med et eneste ord i aftalen. Faktisk har aftalepartierne endda valgt at sætte en midlertidig stopper for flere af de eksisterende energieffektive projekter. Udover at droppe håndværkerfradraget udskyder finansloven samtidig de planlagte energirenoveringer af almene boliger. Partierne sætter med andre ord energieffektiviteten i bakgear – i en tid, hvor vi ovenikøbet befinder os i en regulær energikrise med energipriser, der skyder i vejret.

Finansloven er endnu et billede på behovet for en samlet strategi for energieffektivitet. Og dermed bliver den samtidig et billede på en manglende strategi for klimaet. For uden energieffektivitet når vi ikke i mål.

Vi har ikke råd til at spilde energien i den grønne omstilling. Vi har brug for et effektivt energiforbrug. Danmark har behov for en egentlig strategi for energieffektivitet.