[Bragt i Avisen Danmark d. 2/9-21]

IPCC har netop udgivet en ny rapport, som endnu en gang understreger kloden og klimaets rystende tilstand. Vi bliver stærkt mindet om klimaforandringerne i form af oversvømmelser og skovbrande hvert eneste år. Massiv og vedvarende reduktion af CO2-udledning er afgørende for at redde klimaet.

I Danmark er vi særligt udfordret af vores bygningsmasse, der står for omkring 40 pct. af vores samlede energiforbrug og næsten en tredjedel af vores CO2-udledning. Danmark vil gerne være det grønne foregangsland, men så må politikerne lære at tage deres egen medicin.

De kommunale bygninger har en forfærdelig stand. 7 ud af 10 bygninger har et dårligt energimærke. Der gemmer sig derfor en kæmpe CO2-gevinst, hvis vi energirenoverer dem. Faktisk kan vi spare en halv mio. ton CO2 frem mod 2030, hvis alle kommunale bygninger hæves med blot to energimærkninger. Det er derfor nærliggende at drøfte, om vi bør indføre et krav om CO2- og energibesparelser i alle offentlige bygninger.

I dag er der absolut ingen krav om at gøre sorte kommunale og regionale bygninger mere grønne. Det er netop, hvad jeg har i sinde at dykke ned i til SYNERGIs debat ved Klimafolkemødet i Middelfart, hvor jeg diskuterer potentialet i offentlige bygninger med Carsten Kissmeyer (V), Rasmus Helveg Petersen (R) og Anders Thingholm (K).

EU-Kommissionen viste lovende takter, da de hen over sommeren præsenterede deres ”Fit for 55”-plan, som inkluderer en række forslag til, hvordan vi skal nå vores mål om en reduktion på 55 pct. inden 2030. Blandt disse har Kommissionen foreslået, at den nuværende årlige renoveringsrate på 3 pct. ikke blot skal dække statslige bygninger, men inkludere alle offentlige bygninger. Det viser, at man fra EU's side er begyndt at indstille sigtekornet på et oplagt mål. Op mod 95 pct. af de 260 mio. bygninger i EU vil nemlig stadig stå i 2050, så jo før vi energirenoverer dem, jo mere CO2 sparer vi.

Den samme ambitiøse plan synes fjern herhjemme. For nyligt fremlagde Det Konservative Folkeparti faktisk et forslag i tråd med EU-Kommissionens anbefalinger. Men det var småt med opbakningen blandt Folketingets øvrige partier. Hvis Danmark vælger at stige ombord på EU-Kommissionens renoveringsforslag, vil det ifølge Energistyrelsen medføre en årlig driftsbesparelse på en mia. kr.

Investeringen tjenes således lynhurtigt ind igen, hvorefter besparelserne bliver ren profit for kommunerne. Og her har Energistyrelsen ikke engang medregnet de mange ringe i vandet, som renoveringerne også medfører: Bedre indeklima giver forbedret sundhed, højere produktivitet og øget indlæringsevne for vores børn i skoler og daginstitutioner. Hvert år misser danskerne 465.000 arbejds- og skoledage som en direkte konsekvens af dårligt indeklima. En stor del af de sygdomme, der ligger bag, kan vi komme til livs, hvis vi blot hopper med på EU-Kommissionens forslag. Det er øget velfærd, en god økonomisk investering og godt for klimaet. Så hvorfor har vi ikke for længst igangsat de energieffektive renovationer?

Det er svært at finde et rationelt svar. Jeg ser dog to barrierer, som besværliggør igangsættelsen: Anlægsloftet, der begrænser kommunerne i at investere i sin bygningsmasse, er en af dem. En anden barriere er ganske enkelt manglende økonomi i kommunerne. Begge kan dog omgås ved brug af ESCO-finansiering,der tillader virksomheder at betale for de energieffektive renoveringer. Alligevel vælger mange kommuner ikke at udnytte muligheden. Hvorfor står hen i det uvisse.

Det er afgørende, at vi til kommunalvalget sætter fokus på det galoperende energispild, der er i kommunerne. Med nogle af verdens førende energieffektive virksomheder i ryggen er det en no brainer, at Danmark går forrest og viser vejen for en energieffektiv fremtid. Lad os bruge kommunalvalget til at indstille retningen.