Energieffektivitet er den grønneste, hurtigste og billigste vej til et klimaneutralt energiforbrug
I 2050 skal Danmarks energiforbrug være 100 pct. grønt. Lige nu er det svært at forestille sig. I dag dækker sol, vind, vand og geotermi tilsammen blot ca. 11 pct. af landets energiforbrug. Og forbruget stiger kun fremover, hvor Danmark bl.a. får behov for mindst dobbelt så meget strøm over de næste 10 år som en del af den grønne omstilling. Vi har derfor brug for meget mere grøn energi.
Hvorfor er det så svært at opfylde behovet for energi? En del af forklaringen er, at vi slet ikke udnytter al den energi, som vi skaber. Vi spilder den væk. Store mængder energi går hver dag til spilde, fordi vi ikke har et tilstrækkeligt effektivt energisystem, der sørger for, at mindre energi forsvinder ud i den blå luft.
Det gælder fx i vores industri, hvor overskydende energi fra vareproduktion bliver sendt ud i atmosfæren, når det i stedet kunne have været genanvendt til at opvarme boliger. Eller når der i bygninger er brug for at have alle radiatorer kørende på fuldt tryk, fordi vinduerne er ældgamle, væggene utilstrækkeligt isolerede eller termostaterne for ineffektive. Konsekvensen er, at Danmark forbruger meget mere energi, end vi reelt behøver. Det er en af årsagerne til, at det danske energiforbrug i dag er tårnhøjt.
Energieffektivitet er en grundlæggende del af vores energisystem
Men energieffektivitet er mere end bare energibesparelser i bygninger og industri. Det handler også om at bruge energien fleksibelt, at bruge den, når den er billigst, og når energisystemet belastes mindst muligt. Med nutidens digitale løsninger er det blevet langt lettere. Digitale energisystemer kan bl.a. beregne og styre, at alt fra belysning, opvarmning og nedkøling i industri og bygninger sker, når det er nødvendigt, og når energien er grønnest og billigst. Det kan samtidig bane vejen for et sundere indeklima, da digital energistyring også kan sørge for behagelig belysning, passende udluftning og en sund, stabil temperatur i bygningen.
Du bemærker det måske ikke i hverdagen. Men energieffektivitet er i dag en grundlæggende del af det danske energisystem. Et værktøj, som vi benytter overalt i samfundet – fra radiatoren hjemme i stuen til de energivenlige vinduer i børnehaven til den digitale temperaturstyring på kontoret. Energieffektivitet sørger for, at vi bruger energien optimalt – og dermed ikke behøver mere af den end nødvendigt.
Danmark som grønt foregangsland
Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden. Sådan lyder indledningen til Klimaloven fra 2019. Dén forpligtelse indebærer bl.a., at Danmark skal vise verden vejen til en mere energieffektiv grøn omstilling.
Desværre er vi langt fra at leve op til den målsætning. Alene i EU halter vi efter flere medlemslande og ligger på en 7. plads, når det handler om at bruge energien effektivt. Faktisk har Danmark ikke en national strategi for energieffektivitet, selvom vi har det for de fleste andre grønne løsninger.
Hvis vi virkelig vil leve op til ordene i Klimaloven, er der brug for en mere ambitiøs og systematisk tilgang, anført af højere ambitioner for energiforbruget og en national strategi for energieffektivitet. Danmark huser desuden nogle af verdens største virksomheder indenfor energieffektive løsninger. Vi står derfor med en gylden mulighed for at vise det internationale samfund, hvordan vi skaber en verden uden energispild.
EU spiller en afgørende rolle i kampen for et mere effektivt europæisk energiforbrug. Her bliver minimumskravene til energieffektivitet vedtaget i form af de to direktiver EED og EPBD - også kendt som henholdsvis energieffektivitets- og bygningsdirektivet. Kravene er ambitiøse, men det er vel at mærke minimumskrav. Som et grønt foregangsland er det derfor ikke nok, at Danmark blot opfylder kravene. Vi skal også rykke grænserne. Vi mener, at Danmark som foregangsland bør sætte endnu højere krav til sig selv end EU, både under forhandlingerne i Bruxelles, og når det handler om implementeringen af de nye EU-krav herhjemme. Danmark skal være eksemplet på, at det giver mening for klimaet og for økonomien at høste de mange rentable energieffektiviseringer.
Det opdaterede energieffektivitetsdirektiv forpligter fx EU-landene til at reducere energiforbruget med 11,7 pct. i 2030. Danmark gik dog oprindeligt til forhandlingerne med et ønske om mindst 14,5 pct. Det bør stadig være målsætningen. Sådan bliver vi et grønt forbillede.