Hvad er energieffektivitet?
Energieffektivitet handler helt bogstaveligt om at bruge energien effektivt. At udnytte den på bedst mulig vis og derved undgå spild. Når vi fx skruer op for radiatoren derhjemme, bliver en del af energien ikke brugt til selve opvarmningen, men går til spilde i processen. Vi kan dog minimere tabet ved at anvende moderne termostater, der udnytter energien bedre. Det er et eksempel på energieffektivitet. Meningen med at energieffektivisere er altså, at den energi, vi bruger, udnyttes bedst muligt – og ikke siver ud i den blå luft.
I dag findes der mange måder at energieffektivisere samfundet på. Med moderne vinduer og isolering sørger vi eksempelvis for, at bygninger holder bedre på varmen - og som en sideeffekt får et sundere indeklima med mere dagslys, ventilation og frisk luft. Vi kan også installere energieffektive varmeforsyninger som varmepumper, der udnytter mere af den tilførte energi – i modsætning til fx et gasfyr. Eller udvide tilslutningen til fjernvarme, der bl.a. kan lagre og genanvende den store mængde af overskudsvarme, som udledes fra bl.a. industri og fabrikker under fremstillingen af varer.
Men energieffektivitet er mere end bare energibesparelser i bygninger og industri. Det handler også om at bruge energien fleksibelt, at bruge den, når den er billigst, og når energisystemet belastes mindst muligt. Med nutidens digitale løsninger er det blevet langt lettere. Digitale energisystemer kan bl.a. beregne og styre, at alt fra belysning, opvarmning og nedkøling i industri og bygninger sker, når det er nødvendigt, og når energien er grønnest og billigst. Det kan samtidig bane vejen for et sundere indeklima, da digital energistyring også kan sørge for behagelig belysning, passende udluftning og en sund, stabil temperatur i bygningen.
Du bemærker det måske ikke i hverdagen. Men energieffektivitet er i dag en grundlæggende del af det danske energisystem. Et værktøj, som vi benytter overalt i samfundet – fra radiatoren hjemme i stuen til de energivenlige vinduer i børnehaven til den digitale temperaturstyring på kontoret. Energieffektivitet sørger for, at vi bruger energien optimalt – og dermed ikke behøver mere af den end nødvendigt.
Den energieffektive branche
Danmark huser verdens førende virksomheder indenfor energieffektivitet og har medarbejdere i både Danmark og udlandet. Omkring 48.000 danskere arbejder med energieffektive løsninger, mens SYNERGIs medlemmer på verdensplan beskæftiger ca. 250.000 medarbejdere. Et af branchens kendetegn er, at beskæftigelsen strækker sig over by og land i hele Danmark, hvor alt fra ingeniører og teknikere til tømrere og installatører arbejder med energieffektivitet.
Danske energieffektive løsninger rummer et enormt eksportpotentiale. I 2022 eksporterede Danmark energiteknologi og -services for i alt 106 mia. kr., hvoraf energibesparende produkter stod for den største andel med 39 pct. af eksporten. Men potentialet er langt større.
EU har netop hævet sit energieffektiviseringsmål, så medlemslandene nu skal spare 11,7 pct. af det samlede energiforbrug i 2030. Det vil øge dansk eksport med et stort, tocifret milliardbeløb. Verdens lande kommer i det hele taget til at investere massivt i grønne løsninger over de kommende år. Med USA’s 2.700 milliarder kroner store klimapakke og EU’s modsvar i Green Deal Industrial Plan er der allerede sat gang i historiske grønne investeringer. Men hvis verden skal være klimaneutral i 2050, er der reelt behov for at investere 60 billioner kr. om året i den grønne omstilling. En væsentlig del af midlerne skal bruges på energieffektive løsninger, og en stor portion af pengene kan derfor meget vel havne i den danske eksportlomme, da Danmark råder over meget af den teknologi, som verden efterspørger i kampen for klimaet. Fremtidens eksport af energieffektive løsninger er af den grund også en grundsten i, hvad regeringen kalder ”århundredets eksportmulighed”. Energieffektivitet gemmer med andre ord på et enormt dansk eksporteventyr.
Et samfundsøkonomisk boost
Det er ikke kun klimaet, der nyder godt af et effektivt energiforbrug. Mindre energispild gør samtidig den grønne omstilling langt billigere.
Klimaregningen frem mod 2030 kan blive halveret, hvis Danmark begrænser sit energispild. Halveringen kommer i form af lavere brændsels- og energiomkostninger, hvilket konkret kan sikre Danmark en besparelse på 14 mia. kr. Herudover skaber det arbejdspladser, vækst, øget eksport og ruster de danske virksomheder til den stigende globale konkurrence. Lige så vigtigt løfter indsatsen indeklimaet og giver dermed danskerne de bedste vilkår for trivsel, sundhed og læring.
Hvis Danmark ikke energieffektiviserer tilstrækkeligt, bliver klimaregningen omvendt langt større frem mod målet om klimaneutralitet i 2050. Uden den nødvendige energieffektive indsats vil den grønne omstilling blive 120-160 mia. kr. dyrere for det danske samfund.
En industri uden energispild
Industrien står for 1/3 af hele Danmarks energiforbrug. Her gemmer sig derfor et enormt potentiale for energieffektivisering – og løsningerne findes allerede. Moderne pumpesystemer kan fx minimere vandforbruget i en virksomhed, mens energiforbruget til både køling, opvarmning og ventilation kan sænkes gennem digital energistyring. Desuden kan fabrikker skære en væsentlig del af energiforbruget gennem mere effektive tørringsprocesser. Ifølge en endnu ikke offentliggjort analyse kan det danske erhvervsliv sammenlagt reducere op mod 20 pct. af hele energiforbruget i 2030. Det vil spare samfundet for 1 mio. ton CO2 om året og tilmed skære 10 pct. af erhvervets samlede energiregning.
En væsentlig del af energispildet i industrien kommer fra den manglende udnyttelse af overskudsvarme. Det er den varme, der fx bliver produceret og afgivet, når en motor kører. I praksis sker det bl.a., når en fabrik fremstiller en vare, eller når en madvare afkøles i supermarkedet. Hvert år spilder Danmark i alt 11,4 TWh i overskudsvarme, hvilket næsten svarer til strømproduktionen fra tre store, moderne vindmølleparker. I Europa runder energispildet 2.860 TWh - eller det samme som næsten 700 vindmølleparker.
Mere end 10 pct. af erhvervets varmebehov kan alene dækkes gennem overskudsvarme. Genanvender vi overskudsvarmen fra industrien, hjælper vi dermed klimaet og forkorter vejen mod et 100 pct. grønt energisystem. Samtidig kan det blive et afgørende værn mod høje energiregninger i de danske hjem. Industrien kan nemlig levere overskudsvarme nok til at opvarme 100.000 danske parcelhuse.
Grønne bygninger
En markant del af energiforbruget finder sted i vores bygninger. Faktisk står bygningsmassen for 40 pct. af energiforbruget og 30 pct. af CO2-udledningen i Danmark. Det er derfor vigtigt at arbejde for et lavere energiforbrug netop dér. En bygning med energimærke G bruger ca. 10 gange mere energi end en tilsvarende bygning med energimærke A2020. Og det er vel at mærke de færreste bygninger, der har et optimalt energimærke. Knap 7 ud af 10 kommunale bygninger har et energimærke i den dårlige ende (D-G). Potentialet for energieffektivisering er derfor stort. Faktisk er det muligt rentabelt at renovere 79 pct. af de kommunale bygninger fra energimærke D-G til energimærke A-C. Det vil reducere CO2-udslippet med 80.000 ton om året, og renoveringen betaler tilmed sig selv hjem på under syv år gennem energibesparelser.
Energistandarden er næsten den samme i de private boliger, hvor 6 ud af 10 af de energimærkede enfamiliehuse har energimærke D, E, F eller G. Men tilstanden kunne potentielt have set endnu værre ud. Det samlede energiforbrug til opvarmning af boliger er nemlig faldet med 23 pct. fra 1975 til 2021 til trods for, at det opvarmede areal i samme periode er vokset med 60 pct. Faldet afspejler, at der i perioden er sket en betydelig energieffektivisering af de danske boliger. Ikke desto mindre gemmer der sig stadig et massivt energispild i vores boligmasse. Det skal vi sætte en prop i. Det vil gavne klimaet og lette danskernes energiregninger. Og selv når energiforbruget i vores boliger er helt grønt, vil det stadig være grønt at spare på energien. Den overskydende grønne energi, vi ikke bruger, kan vi i stedet give til vores nabolande.
Et sundt indeklima
En energivenlig bygning er ikke kun godt for klima og pengepung. Det er også godt for danskernes sundhed. I Danmark tilbringer vi 90 pct. af hele vores liv indenfor. Det kalder på et indeklima, der er sundt og rart at være i. Men mange af landets bygninger gemmer på et usundt indeklima – en usynlig fjende, der direkte hæmmer livskvaliteten. Dårligt indeklima er lige nu skyld i 465.000 sygedage om året, hvoraf 30.000 af dem rammer skoleeleverne. Desuden begrænser det indlæringsevnen og koncentrationen. Faktisk kan et usundt indeklima reducere børns indlæringsevne med op til 14 pct. Det svarer til at gå glip af et helt år i folkeskolen. Men ved at energirenovere vores bygninger kan vi komme problemerne til livs. En energirenoveret bygning giver nemlig ofte et bedre indeklima, hvor temperaturen, ventilationen og luften er sund og frisk.
Et sundt indeklima skaber desuden økonomiske ringe i vandet. Bedre indeklima i folkeskoler og daginstitutioner kan levere en samfundsøkonomisk gevinst på 16,8 mia. kr. over en periode på 30 år som følge af øget indlæring og mindre sygefravær.
En investering i energirenoveringer er dermed på én og samme tide en investering i klima, i økonomi og i velfærd.
Et intelligent energiforbrug
Det behøver ikke længere koste på CO2-regnskabet eller energiregningen, når du glemmer at slukke lyset og varmen. Det kan dit smarte, digitale energistyringssystem gøre for dig. Den digitale udvikling giver nye muligheder for at optimere energiforbruget. I dag kan et digitalt energisystem hjælpe os med at bruge energien klogere, bedre og billigere ved at behandle og udnytte data fra vores energiforbrug. Herigennem kan vi bl.a. få indsigt i, hvornår energien er billigst og grønnest, hvilket baner vejen for et mere fleksibelt forbrug, hvor vi anvender energien på de tidspunkter, hvor den koster færrest penge og udleder mindst CO2.
I bygninger er et digitalt energiforbrug også ofte lig med et mere sammentænkt energiforbrug. En digital bygning sikrer grundlæggende, at forskellige systemer som termostater, klimaanlæg og ventilatorer kommunikerer indbyrdes og ikke modarbejder hinanden ved fx at varme og køle bygningen på samme tid.
Et digitalt energisystem er dermed en døråbner til et grønnere, klogere, billigere og mere fleksibelt energiforbrug. Og potentialet er markant. Data, digitalisering og intelligent energistyring kan skære 10 pct. af hele Danmarks energiforbrug i bygninger. I dag udnytter vi dog kun en femtedel af det grønne potentiale.
Et skridt mod uafhængighed
Et effektivt energiforbrug er en gevinst for klimaet, for økonomien og for indeklimaet. Men det styrker også Danmarks selvforsyning og ruster os mod energikrisen og høje energiregninger. Energiforsyning er i dag blevet et spørgsmål om sikkerhed og uafhængighed.
Danmark og resten af EU kæmper lige nu hårdt for at gøre sig uafhængige af russisk gas. Vejen ud går på to ben: gennem udbygning af grønne energikilder samt energieffektivitet. Den grønne energi fordriver den russiske gas – energieffektivitet speeder processen op. Styrken i energieffektive tiltag er, at de ofte er hurtige at rulle ud og virker med det samme. Med mere energieffektivitet kan vi altså løsrive os fra Putins gaslænker langt hurtigere. Konkret mindskes EU’s gasimport med 2,6 pct., hver gang energibesparelserne øges med 1 pct. Dermed kan vi på én og samme tid blive grønnere hurtigere og uafhængige hurtigere.
EU har indtil nu brugt i omegnen af 6000 mia. kr. på at skærme borgerne mod energikrisen. I Danmark er det primært sket via reguleringer og nedsættelse af elafgiften samt gennem økonomiske håndsrækninger til de mest udsatte. Hjælp til de hårdest ramte borgere er naturligvis helt nødvendig. Men i stedet for at uddele flygtige varmechecks og kortvarigt pille ved afgifterne bør vi prioritere en robust og langsigtet gardering mod uforudsigelige udsving i energipriserne. Det er med al sandsynlighed ikke sidste gang, en energikrise vil ramme danskerne. Faktisk tyder det på, at vi igen i 2023 kan stå overfor en hård vinter. Til den tid kan vi enten gentage sidste års kortlivede og milliarddyre symptombehandlinger, eller vi kan bruge ressourcerne på energieffektiviseringer – holdbare og langtidsvirkende løsninger, der varigt sænker danskernes energiforbrug og værner Danmark mod fremtidige energikriser.
Nutidens og fremtidens energiforbrug
Coronakrisen og den efterfølgende energikrise har sat deres tydelige præg på energiforbruget de seneste år, hvor Danmarks samlede forbrug i 2020, 2021 og 2022 var lavere end årene inden. Men fra 2014 til 2018 steg energiforbruget hvert år.
Vi ser under alle omstændigheder ind i en fremtid, hvor efterspørgslen på energi bliver langt større. Som et led i den grønne omstilling skal store dele af samfundet fremover køre på grøn strøm, hvilket efterlader et enormt behov for elektricitet. Elforbruget ventes derfor at stige med to til tre gange allerede i 2030. Samfundets digitale udvikling lægger desuden et enormt pres på datacentrene, som sluger enorme mængder energi. I 2030 forventes det, at danske datacentre vil stå for 16,5 pct. af Danmarks årlige energiforbrug.
Hvis den grønne energi fremover skal række, er det nødvendigt, at vi bruger energien klogere og mere effektivt. Det er afgørende for klimaet og for, at vi kan stå imod kommende energikriser. Det kan ovenikøbet udmønte sig i en økonomisk gevinst for hele samfundet og give danskerne et velfærdsboost i form af sundere indeklima i landets bygninger. Men statistikken for de seneste års energiforbrug illustrerer, at den nuværende indsats langtfra rækker. Og den rækker heller ikke, hvis Danmark skal leve op til kravene i EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv, der bl.a. forpligter hvert medlemsland til årligt at spare 1,5 pct. af sit samlede energiforbrug. Den indsats kan vi ikke lade stå til som selvudnævnt grønt foregangsland. Vi har forpligtet os til at gå forrest i den grønne omstilling. Lad os sætte handling bag ordene. Vi kender allerede hovedopskriften: et grønt og effektivt energiforbrug.
