Den grønne omstilling af Europa er på nogle områder godt i gang – men i forhold til udrulningen af fjernvarme står tempoet ikke mål med potentialet. Det mener Kamstrup, der er nyt medlem af SYNERGI. Virksomheden deler SYNERGIs ambition om at gøre fjernvarme til en hjørnesten i fremtidens opvarmning i EU. I 2025 åbner et gyldent vindue til at sætte farten op.

"Jeg forventer, at du fremmer integrationen af energisystemer (…) dekarboniserer opvarmning og køling samt øger energieffektiviteten." Sådan lyder det i brevet fra Ursula von der Leyen til Dan Jørgensen, hvori EU-Kommissionsformanden sætter rammerne for sin nye energi- og boligkommissærs arbejde de kommende fem år.

Netop det budskab har man bidt mærke i hos Kamstrup. Virksomheden leverer bl.a. analyse- og målerteknologi til fjernvarmenettet, og CEO Søren Kvorning har derfor et indgående kendskab til muligheder og barrierer for den grønne varme. Han er enig med von der Leyen i, at det er et område, som EU bør prioritere højere.

”Fjernvarme er en hjørnesten i fremtidens europæiske opvarmning. Men potentialet i EU er ca. fem gange større end det net, der i dag er rullet ud. Derfor glæder vi os både over, at Dan Jørgensen er blevet kommissær for området, og at kommissionsformanden understreger, at mere energieffektivitet og grøn varme er nogle af de vigtigste i den store bunke af den nye kommissærs arbejdsopgaver. Vi har konkrete løsninger klar til at sikre en effektiv og attraktiv fjernvarme, og med medlemskabet i SYNERGI står vi nu endnu stærkere rustet til at levere vores bidrag til en effektiv grøn opvarmning af byggemassen i EU,” siger Søren Kvorning.

Sidste år blev EU’s bygningsdirektiv revideret. Det betyder, at det skal være slut med gasopvarmning af boliger i 2040. Det er noget af en udfordring. For 90 millioner europæiske hjem opvarmes i dag af fossile fyr, og der installeres et nyt hver ottende sekund. De nye fyr kan have en levetid på 25 år – altså længe efter, at den sidste kubikmeter gas ifølge direktivet skal have løbet gennem en europæisk radiator om 15 år. Derfor skal den grønne omstilling af EU’s mere end 250 mio. bygninger op i et helt andet gear de kommende år.

”Kamstrup passer på alle måder godt ind i SYNERGI-familien – og timingen for medlemskabet kunne ikke være meget bedre. For 2025 bliver formentlig startskuddet på et langt, sejt træk, hvor EU skal væk fra fossil varme. Her er både fjernvarme og data blandt nøglerne til at nå i mål med en klimaneutral bygningsmasse, som er en forudsætning for vores grønne omstilling, men også for vores forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Jeg er glæder mig til samarbejdet med Kamstrup og til at kunne trække på deres store viden og erfaring,” siger Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI.

Det forlyder fra Bruxelles, at varme og køling allerede i år bliver et centralt tema i EU’s klimaarbejde. SYNERGI vil arbejde for, at ambitionsniveauet bliver så højt som muligt.

Om Kamstrup
Kamstrup er en global leder inden for intelligente løsninger til energi- og vandmåling. Grundlagt i 1946 og med hovedsæde i Stilling ved Skanderborg leverer Kamstrup avancerede målesystemer og dataanalyseværktøjer, der hjælper forsyningsselskaber og virksomheder med at optimere deres drift og forbedre ressourceeffektiviteten. Med en stærk tilstedeværelse i over 20 lande og en dedikation til innovation og bæredygtighed arbejder Kamstrup målrettet på at sikre en lysere og grønnere energifremtid for samfund verden over.

Fakta om fjernvarme og varme i EU

• Opvarmning og køling i industri og bygninger udgør næsten 50 pct. af EU's endelige energiforbrug, og mere end 70 pct. af denne energi kommer stadig fra fossile brændstoffer.
• EU importerer mere end halvdelen af sit energiforbrug. Først i 2030 ventes halvdelen af forbruget at stamme fra medlemslandene selv ifølge tal fra EU-Kommissionen.
• Det fulde potentiale af overskudsvarme i EU udgør op til 2860 TWh/år, hvoraf meget kan genbruges i fx fjernvarmenettet. Potentialet svarer til næsten hele EU's efterspørgsel efter opvarmning og varmt vand i alle bolig- og servicesektorbygninger.
• 75 pct. af den europæiske bygningsmasse er energi-ineffektiv, hvilket betyder, at bygningerne spilder energi og har unødvendigt høje CO2-udledninger og energiregninger.
• Antallet af EU-borgere, der ikke kan holde deres hjem tilstrækkeligt varme, er steget fra 6,9 pct. i 2019 til 10,6 pct. i 2023, en stigning på 35 pct. Den uheldige stigning fortsatte, selvom energikrisen lettede, og ramte 13 pct. flere borgere i 2023 end i 2022. Andelen af energifattige borgere er særligt høj i sydlige og østlige medlemsstater.
• Som svar på energikrisen i 2021-22 afsatte regeringerne i Europa næsten 5.000 milliarder til at beskytte husholdninger og virksomheder mod stigende energipriser. For nogle lande som Tyskland, Italien og Østrig nåede dette op på mere end 5 pct. af deres nationale BNP.