Alt for høje CO2-niveauer og temperaturer, dårligt lys og larm er virkeligheden i mange af de klasseværelser, der fra i dag danner rammen om et nyt skoleår. Det dårlige indeklima har store konsekvenser for elevernes helbred og faglige præstationer og dermed også for samfundsøkonomien. Alligevel går det alt for langsomt med at renovere og forbedre indeklimaet i folkeskolen, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen, der ser flere mulige løsninger på problemet. 

I dag vender de første elever tilbage til skolen efter sommerferien. For mange betyder det mindre tid udenfor i den friske luft og mere tid indenfor i et klasseværelse. Det kan være et dårligt bytte, for indeklimaet er i mange klasseværelser så ringe, at det både betyder faldende koncentrations- og præstationsevne samt højere risiko for sygdomme. Gamle, utidssvarende skolebygninger har en stor del af skylden for det dårlige indeklima – godt to ud af tre har fx et dårligt energimærke (D-G) - og derfor mener bestyrelsesformand i SYNERGI, Bendt Bendtsen, at renoveringstempoet bør sættes markant op på landets folkeskoler, så eleverne kan få nogle sundere rammer at lære i.

”Indeklimaet i folkeskolen er simpelthen ikke godt nok. Det er først og fremmest skidt for helbredet, for vores børn, lærere og pædagoger i folkeskolen er langt mere syge end nødvendigt. Det er også skidt for indlæringen, når børnene i stor stil går glip af vigtig undervisning. For samfundet som helhed koster sygdom og mindre dygtige elever hvert år et astronomisk beløb. Og så har jeg ikke engang nævnt de grønne energi- og CO2-besparelser, der kan kombineres med renoveringer. Der er med andre ord massive økonomiske-, velfærds- og klimaforbedringer at hente ved at gribe fat om problemets rod og få sat turbo på de nødvendige skolerenoveringer,” siger Bendt Bendtsen.

SYNERGI-formanden henviser til undersøgelser, der bl.a. har vist, at der i 91 pct. af folkeskolens klasseværelser kan måles et CO2-niveau højere end myndighedernes anbefalinger (Realdania), og at CO2-koncentrationer over 1.750 ppm betyder et fald i elevernes præstation på 15 pct. samt et øget sygefravær på 5 pct. (Incentive og DTU). Samtidig er lyd- og belysningsniveauet også langt fra at være optimalt. Samlet set betyder dårligt indeklima, at danske skoleelever hvert år misser 30.000 skoledage som følge af sygdom (Healthy Homes Barometer). Samfundsøkonomisk kan en luftkvalitet i folkeskolen på niveau med det bedre indeklima i fx svenske skoler betyde en årlig fremgang i BNP på 1,3 mia. kr. (Slotsholm A/S).

DTU og Alexandra Instituttet konkluderer i en rapport for Realdania, at kommunerne har ”kendskab til skolernes dårlige indeklima, men det går alligevel trægt med at renovere for at forbedre forholdene.” Bendt Bendtsen ser flere mulige løsninger på problemet. Fx kan grønne, indeklimavenlige renoveringer fritages for det anlægsloft, der bestemmer, hvor meget kommunerne hvert år kan investere i sin bygningsmasse. En pulje øremærket skolerenoveringer er også en mulighed. ESCO-finansiering fra private investorer er en tredje vej til penge og uden om anlægsloftet. Eller de kommunale bygninger kan blive omfattet af det EU-krav, der allerede fordrer, at 3 pct. af den statslige bygningsmasse hvert år renoveres.

”Der er jo ingen kommuner, der synes, det er helt fantastisk at tilbyde eleverne utidssvarende klasselokaler med dårligt indeklima. Der forskellige barrierer som anlægsloftet, begrænset økonomi og politisk prioritering af andre områder, der er sten på vejen mod et bedre undervisningsmiljø for eleverne. EU-Kommissionen har allerede forslået, at der bliver sat langt mere tryk på renoveringen af de offentlige bygninger. Det samme har flere partier på Christiansborg. Nu må flere ind i kampen, så vi kan få gjort noget ved det her åbenlyse problem,” mener Bendt Bendtsen.

SYNERGI-formand Bendt Bendtsen er tilgængelig for yderligere kommenterer via am@synergiorg.dk eller 3066 7784.

Fakta om indeklima i folkeskolen

- Et usundt indeklima betyder både lavere udbytte af undervisningen som følge af svækket koncentrationsevne og fravær grundet sygdomme som fx astma og allergi.

- Dårligt indeklima påfører årligt danskerne 465.000 sygedage (EA Energianalyse), af dem rammer 30.000 skoleelever (Healthy Homes Barometer).

- Undersøgelser viser, at elever, der undervises i lokaler med dårligt indeklima, afhængig af ppm-niveauet præsterer mellem 9 og 15 pct. mindre godt, end de ville have gjort i et bedre indeklima (DTU/Incentive og DTU).

- I 91% af 245 undersøgte klasseværelser oversteg koncentrationen af CO2 den anbefalede øvre grænse på 1000 ppm (Realdania).

- Hver gang, temperaturen sænkes med en enkelt grad i et (overopvarmet) klasseværelse, stiger elevernes læring med 2,3 % (Mariangiola Fabbri, BPIE)

- Sygdomsrelateret fravær i skolen falder med 0,5 % for hver 100 ppm-sænkning af CO2-koncentrationen i et klasseværelse (Mariangiola Fabbri, BPIE).

- For hver 100 lux i forbedret lys forbedrer elevens præstations i skolen med 2,9 % (Mariangiola Fabbri, BPIE)

- Bedre dagslys øger elevens præstation med mellem 9 og 18 % (Mariangiola Fabbri, BPIE)