En bred koalition af organisationer og fagforeninger savner et større politisk fokus på gamle og utidssvarende skoler, plejehjem og andre offentlige velfærdsbygninger. Renoveringsefterslæbet koster både på klimakontoen, energiregningen og danskernes sundhed. Det er ikke godt nok, mener koalitionen, der derfor lancerer syv forslag til, hvordan bygningerne kan blive grønnere, sundere og billigere i drift. Et grønt anlægsloft er et af initiativerne.

Offentlige bygninger i Danmark er generelt i dårlig stand. Det har en række synlige – og mindre synlige – negative konsekvenser. Bygninger i ringe forfatning bruger væsentligt mere energi, udleder mere CO2 og er langt dyrere i drift. Samtidig betyder de veldokumenterede udfordringer med dårligt indeklima, at børn, unge og voksne lærer mindre og præsterer på et lavere niveau, end hvis indeklimaet havde været godt.

Det er et stort og overset problem for både samfundet og de enkelte brugere af bygningerne, mener en lang række organisationer. De går nu sammen om et fælles udspil, der skal løfte problemet op på den politiske dagsorden – og de leverer et katalog af forslag, der kan forbedre kvaliteten af de offentlige bygninger.

Parterne foreslår bl.a.:

• Et klart mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug
• Minimumskrav for indeklimaet i alle offentlige bygninger
• Et særskilt grønt anlægsloft

Forslagene kan også udgøre en betydelig del af løsningen på en række nye, markante EU-krav om øget energieffektivitet. Kravene medfører bl.a., at kommunerne skal energirenovere 3 pct. af bygningsarealet og spare 1,9 pct. af energiforbruget – hvert år.

En stor barriere for grønnere og sundere bygninger er anlægsloftet, der begrænser omfanget af kommuner og regioners investeringer i bl.a. energirenovering. Koalitionen foreslår derfor et grønt anlægsloft, der vil sætte mere gang i de grønne investeringer – til gavn for den grønne omstilling, velfærden og samfundsøkonomien.

Citater

Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI:
”Bygninger er en af de største kilder til udledning af drivhusgasser. Vi når ganske enkelt ikke i mål med den grønne omstilling uden langt mere moderne, energieffektive bygninger. Samtidig er det dårlige indeklima i velfærdsbygninger det måske mest oversete velfærdsområde i Danmark. Hver dag bruger vores yngste og ældste medborgere en stor del af deres tid i offentlige velfærdsbygninger. Vi kan ikke være bekendt at give dem så dårlige rammer, som tilfældet er mange steder i dag. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at samle en stor og stærk gruppe af afsendere bag et klart budskab til politikerne: Prioriter grønne og sunde velfærdsbygninger.”

Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Industri:
”Renovering af offentlige bygninger er afgørende for at forbedre energieffektiviteten, grøn omstilling, og til at skabe et bedre og sundere arbejdsmiljø for offentlige ansatte og de mange borgere, der bruger bygningerne. Derfor er det helt afgørende, at det offentlige sikres økonomi til at gennemføre investeringer i renovering af sine bygninger. Den økonomi mangler i dag.

Konkret er der behov for et særskilt grønt anlægsloft, så kommunerne har midler til at investere i en omfattende renovering af de kommunale bygninger, hvor indsatsen har halt langt efter behovet i mange år. Derudover er det vigtigt at pointere, at offentligt-privat samarbejde også her spiller en vigtig rolle i indsatsen, da private i mange tilfælde vil kunne drifte offentlige bygninger.”

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne:

”Det kan ikke være rigtigt, at vi år for år skal se det samme scenarie gentage sig: Offentlige bygninger spilder kostbar energi, fordi de er utidssvarende. Samtidig kæmper de ofte med dårligt indeklima, fordi området gennem mange år er blevet negligeret i kampen om renoveringskronerne på de offentlige budgetter. Det er ikke rimeligt, at det skal ramme både unge og ældre borgere, når vi ved, hvad der skal til for at løse problemet og skabe en bæredygtig fremtid.” 

Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation:

”De offentlige bygninger er rammen om vores velfærdssamfund og såvel ansatte som borgere fortjener, at de rammer er tidssvarende og i god stand. Vi skal udnytte, at vi har mange dygtige faglærte og virksomheder, der er helt fremme på energieffektivitet. Energirenovering af offentlige bygninger giver gevinster for både arbejdsmiljø og sundhed via bedre indeklima, økonomi og klimaet. Det skal vi sætte strøm til. Kommunernes økonomi er dog stram og lagt i for snævre rammer, og derfor forslår vi et grønt anlægsloft samt forbedrede lånebestemmelser, der skal give kommunerne bedre muligheder for at energirenovere. Vi forslår også en støttepulje til kommuner med lav likviditet til at hjælpe rentable investeringer på vej.”

Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA:

”Som tidligere kommunal bygherre har jeg selv erfaring med renovering af offentlige bygninger - og der er virkelig store gevinster at hente for både klima og brugere. Men det kræver politisk vilje og kapital. Der er alt, alt for mange offentlige bygninger i Danmark, der er i elendig stand, men med potentiale for at blive sundere og mere energieffektive bygninger. Derfor er det på høje tid, at politikerne bliver klare i mælet og udstikker fælles retningslinjer samt et mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling:

”Det offentlige bør operere som en grøn frontløber og mindske energiforbruget i de offentlige bygninger. Der bør sættes høje krav til energirenovering af de offentlige bygninger. Der et kæmpe potentiale for at spare på energien i vores bygninger, og det kan både reducere CO2-udledningerne og driftsomkostninger.”

Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund:

”De offentlige bygninger skal mere med i klimaindsatsen, og det handler i den grad om elektrificering og mere effektiv brug af energien. Investeringer på den korte bane vil give besparelser på den lidt længere, til gavn for velfærden. Og når man renoverer, så er det oplagt at gøre ventilation og belysning bedre, det fortjener vores børn og ældre i institutionerne.”

Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre:

”Vi kan simpelthen ikke tillade os at ignorere det stigende behov for grønnere og sundere velfærdsbygninger. Det er på tide, at vi prioriterer moderniseringen af vores ældre og forældede offentlige bygninger. Ved at investere i disse grønne tiltag sikrer vi ikke kun en bæredygtig fremtid, men også en sundere og mere behagelig hverdag for vores medborgere”

Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark:

“Det er godt for klimaet og driftsbudgettet, giver større arbejdsglæde, bedre indlæring og bedre sundhed. Man kan undre sig over, at der ikke for længst er blevet en politisk vindersag at renovere og vedligeholde offentlige bygninger. Heldigvis er en hel branche klar til at være med til at løfte opgaven, og vi glæder os til at komme i gang”

Thomas Brücker, sektorformand i Teknik- og Servicesektoren, FOA:

”De kommunale bygninger og haller er omdrejningspunktet for rigtig mange aktiviteter, og disse bygninger danner rammen for en stor del af den velfærd, som kommunerne leverer. Derfor er det også helt afgørende, at disse bygninger er i en god og sund stand. Bygningers manglende vedligehold er årsag til kulde, fugt og skimmelsvamp, samtidig med at dårlig vedligeholdte bygninger har et alt for højt energiforbrug. Benyt de mange dygtige tekniske medarbejderes kompetencer til at kvalificere de renoveringer, der skal til, og benyt dem i driften af bygningerne. Dårlig vedligeholdelse er dyrt for samfundet, det tager penge fra velfærd, og det udleder alt for meget CO2.”

Per Rømer Kofod, adm. direktør i VELTEK:

”Det er bydende nødvendigt, at vi kommer i mål med den grønne omstilling i byggeriet, og her er det helt afgørende, at vi anvender moderne, intelligente og behovsstyrede installationer, da de nyeste teknologier inden for vand, varme, el og ventilation kan give meget store energibesparelser. Desuden er det kun herigennem, at vi kan opnå den nødvendige energieffektivitet samtidig med et tidssvarende og sundt indeklima.”

Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet:

”Der er enorme perspektiver i renoveringer af vores offentlige bygninger. Vi ved fx fra talrige videnskabelige undersøgelser, at dårligt indeklima betyder dårligere trivsel og ringere indlæring i vores skoler. Derfor er det helt oplagt at satse på mekanisk ventilation. Bedre mekanisk ventilation giver mere trivsel og bedre indlæring. Så enkelt er det. En investering, der i øvrigt relativt hurtigt betaler sig selv hjem. Vi ved jo, at dårligt indeklima betyder højere sygefravær hos personalet. Det gælder ikke bare i skoler, men i alle offentlige bygninger. Så der kommer faktisk også mere velfærd og flere hænder ud af at investere i daginstitutioner, skoler og plejehjem.”

Søren Sand Kirk, direktør i BAT - Bygge-, Anlægs- og Trækartellet:

”Det burde være en no-brainer. Stat og kommuner vil spare penge, CO2-udledningen vil falde og vores børns indlæring, ældres livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø vil blive markant forbedret.”

Læs udspillet ”Grønne og sunde velfærdsbygninger”

Fakta om offentlige bygninger
En analyse fra Foreningen for Rådgivende Ingeniører viser, at der samlet er et renoveringsefterslæb i den offentlige bygningsmasse på mindst 70 mia. kr. Samtidig viser tal fra en rapport, som Transition har lavet for SYNERGI, at 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke og derfor er meget langt fra at være kompatible med den grønne omstilling og bygningskrav fra EU. I samme rapport svarer næsten halvdelen af kommunerne, at de ikke har mål for at spare på energien, mens kun en tredjedel har mål for at forbedre indeklimaet i deres bygninger, selv om der er 16 mia. kr. at hente ved at forbedre luft, lys og lydniveau i folkeskoler og daginstitutioner. Tre ud af fem kommunalt ejede bygninger er bygget før 1980, hvor der for første gang kom energikrav i bygningsreglementet

Hvert år misser danskerne knap en halv mio. arbejdsdage som følge af dårligt indeklima. Målinger har vist, at der i mere end 9 ud af 10 klasseværelser i danske folkeskoler er dårligt indeklima i løbet af skoledagen. Det har store konsekvenser for indlæringen. Elever undervist i et godt indeklima kan være, hvad der svarer til et helt års pensum foran elever i dårligt indeklima, når de når 9. klasse