Nyheder 09. februar 2022

SYNERGI udvider medarbejderstaben

Nyhed: SYNERGI udvider medarbejderstaben

SYNERGI har per 1. februar ansat tre nye medarbejdere. Kasper Larsen og Magnus Mahler træder ind i stillinger som henholdsvis politisk praktikant og presse- og kommunikationspraktikant, mens Peter Bach er ansat som ekstern konsulent.

Tre nye medarbejdere er tiltrådt SYNERGIs sekretariat og skal varetage hver deres område.

Peter Bach kommer fra en stilling som chefkonsulent for energieffektivitet i Energistyrelsen, hvor han været siden 1981. Siden 2001 har han sideløbende været formand for European Council for an Energy Efficient Economy (eceee), der er Europas største og ældste NGO for energieffektivitet. Fra 2019 har han ligeledes været en del af ledelsen i arbejdsgruppen Energy Efficiency Working Party under Det Internationale Energiagentur (IEA). Med sin store erfaring og viden om energieffektivitet skal Peter Bach bidrage til SYNERGIs daglige arbejde for et Danmark og Europa med mindre energispild.

Kasper Larsen er SYNERGIs nye politiske praktikant. Kasper har netop taget hul på sidste år af sin kandidat i statskundskab, og det næste halve år kommer han til at varetage opgaver indenfor interessevaretagelse.

Magnus Mahler træder ind som presse- og kommunikationspraktikant. Til dagligt studerer Magnus retorik og tager det sjette og sidste semester af sin bachelor i praktik hos SYNERGI. Magnus kommer til at bidrage med presse- og kommunikationsindsatser på tværs af organisationen, herunder sociale medier.

Et stort velkommen til alle tre.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev