Indlægget blev bragt på Finans.dk den 14. august.

Dele af den finansielle sektor er bekymrede. Tilsyneladende på vegne af de boligejere, der kan blive bedt om at energirenovere deres huse for at bidrage til den grønne omstilling. Måske også for egen bundlinje, hvis samme boligejeres evne til at afdrage på lån forringes.

Baggrunden for de bekymrede økonomer er udsigten til et nyt, ambitiøst bygningsdirektiv fra EU. Seneste skud på stammen er Jyske Banks Mikkel Høegh, der i et debatindlæg på Finans.dk dramatisk spørger: ”Skal din bolig rives ned?”

Det nye direktiv er en konsekvens af en europæisk boligmasse, der er meget langt fra at være forenelig med en ambitiøs grøn omstilling. Der er fx ingen krav om at spare på energiforbruget i de europæiske boliger. Det selv om langt den største del af forbruget stammer fra sorte, klimaskadelige energikilder, og på trods af at boligsektoren tegner sig for mere end en fjerdedel af EU’s samlede energiforbrug. De manglende klimakrav bliver der efter alt at dømme rådet bod på i det nye bygningsdirektiv. 

Det er her, økonomernes hovedpine opstår. Præmissen for Mikkel Høeghs indlæg er, at den kommende revision af Bygningsdirektivet vil pålægge boligejere så store krav om energirenoveringer, at det vil føre til nedrivninger. Jeg er helt uenig i det dystre billede, han tegner. 

Boliger bliver ikke ulovlige

Mikkel Høeghs indlæg er på flere områder unødigt polemisk. Det gælder især, når han flere gange gentager påstanden om, at boliger, der ikke lever op til kravene i det kommende direktiv, bliver ”ulovlige”. Det er ikke korrekt. Direktivet lægger op til at forpligte medlemsstaternes regeringer til at gøre boligmassen grønnere - ikke den enkelte boligejer. Det kan politikerne gøre på mange måder.

I SYNERGI foreslår vi at støtte finansieringen af de nødvendige energirenoveringer ved bl.a. at tilbyde statsgaranterede lån og fradrag samt ved at øge de eksisterende puljer til energirenovering og konvertering. I EU anerkender man også, at de nye krav vil medføre behov for øget statslig finansiering, hvorfor medlemslandene har mulighed for at modtage støtte via bl.a. den sociale klimafond til opgaven.

EU-kravene er altså en mulighed for at gøre noget ved kvaliteten af vores boligmasse, hvor 3 ud af 5 danske boliger i dag er ineffektive med energimærker i den dårlige ende (D-G). Samtidig vil en stor del af investeringsomkostningerne komme igen i form af bl.a. markant lavere energiregninger og øget boligværdi. Det første er ikke helt irrelevant i en tid, hvor energipriserne kan tage på himmelfart igen, så snart fyringssæsonen atter begynder til efteråret, og hvor klimaaftryk og høje energiregninger hænger uløseligt sammen.

Mikkel Høegh er også bekymret for, om det overhovedet er muligt at leve op til de nye grønne krav til boligerne, som EU-Parlamentet og -Kommissionen har lagt op til. Han stiller ligeledes spørgsmålstegn ved danskernes interesse i at energirenovere.

I Danmark renoverer vi i forvejen for mindst 100 mia. kr. hvert år. Mere end hver fjerde danske boligejer har energiforbedret boligen det seneste år. Og hver tredje overvejer at energiforbedre boligen i løbet af det kommende år. Der sker altså allerede rigtig meget af sig selv, som betyder, at en række boliger alene med det løbende vedligehold og renovering lever op til kravene.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at målene formentlig kommer til at ligge 10 år ude i fremtiden. Desuden starter vi ikke på nul takket være de mange eksisterende klimamål og -initiativer. Fx er det allerede besluttet at udfase gasfyrene i ca. 400.000 danske boliger. Alene overgangen til en varmepumpe eller fjernvarme fra et olie- eller gasfyr kan løfte en boligs energimærke og dermed opfylde de nye EU-krav for en lang række huse.

Derudover er parterne i Bruxelles enige om at undtage en lang række boliger, som fx fritidshuse, fredede og bevaringsværdige huse. Parlamentet har derudover foreslået at udskyde krav til en større andel af boligerne, som medlemslandet selv kan definere.

Vi er altså allerede godt på vej mod en grønnere boligmasse. Men der er behov for en større indsats for at få de sidste boliger med – ikke mindst i de EU-lande, der ikke er så langt fremme som Danmark.

Ingen grøn omstilling uden grønne bygninger

Generelt er der et stort renoveringsefterslæb i ikke bare boliger, men i EU’s bygningsmasse som helhed. Samlet bruger EU’s bygninger 40 % af EU’s energiforbrug, og ca. en tredjedel af EU’s energirelaterede CO2-udledninger stammer fra bygninger. Hele tre ud af fire bygninger i EU er ikke energieffektive, her pibler energien ud af de utætte huse med alt for gamle installationer.

Der bliver med andre ord ingen grøn omstilling uden grønnere bygninger.

Foruden de åbenlyse grønne gevinster vil de nye EU-krav også skabe en bedre balance mellem land og by, da mange boliger med dårlige energimærker og lave salgspriser ligger uden for de store byer. Kravene kan altså være med til at rette op på den stigende boligskævhed i Danmark, hvor landdistrikterne hægtes af og er langt mere udsatte ved stigende energipriser og højere regninger.

Energirenoveringer skaber desuden et bedre indeklima, som er en stor, overset velfærdsudfordring. 1/3 af alle børn i Danmark lever i usunde hjem, på trods af at det påvirker både helbred og trivsel.

Derfor er det positivt, at der nu er krav på vej fra EU om grønnere boliger. Hvis Jyske Bank er uenige, ser jeg frem til at høre, hvad finanssektoren så vil gøre for at trække Europas sorte bygningsmasse med ind i den grønne omstilling. Jeg anerkender, at der ikke er tale om en nem opgave, og at der er behov for statslig finansiering for at komme i mål. Men alternativet – et fortsat højt, sort og dyrt energiforbrug i boligmassen – er ganske simpelt ikke en mulighed, hvis vi vil redde klimaet.