Af Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI (indlægget er bragt i BuildingTech d.21/2-25)

I januar var jeg med en gruppe af vores medlemmer i Bruxelles. Vi mødtes med en lang række parlamentarikere og embedsmænd fra otte forskellige lande og diskuterede energieffektivitets potentialer i jagten på uafhængighed af Rusland, grøn omstilling, bedre indeklima, lavere energiregninger og meget andet. Mange indtryk står tilbage efter hjemkomsten. Et af de stærkeste er den respekt og grønne aura, der fortsat omgiver vores lille land. Men også hvordan det er tydeligt, at vi ikke på alle områder er det ”grønne foregangsland”, vi ifølge Klimaloven skal være.

Det er ærgerligt. For det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor kraftigt Danmarks image som grøn ledestjerne funkler i udlandet. Jeg mener ikke, at Danmarks største bidrag til den globale grønne omstilling er ved at spare klimaet for vores udledning af drivhusgasser, der udgør mindre end 0,1 pct. af verdens samlede udledning. Det bedste, vi kan gøre, er at vise verden, hvordan vi løser klimakrisen gennem innovative teknologier og regulering – og samtidig bevarer vores høje levestandard.

Her mener jeg især, at to emner den kommende tid er afgørende for Danmarks image som grøn frontløber. Det handler om gas og EU’s bygningsdirektiv.

Gylden mulighed
Danmarks grønne image led et alvorligt knæk, da regeringen i sommer lancerede sin plan for at indfri EU-kravene i Energieffektivitetsdirektivet. Her valgte man at pakke allerede eksisterende politik ind i en ny emballage og medregne dens effekt på fremtidens grønne omstilling. Det blev bemærket i Bruxelles – og ikke på den positive måde.

Nu venter vi på en ny plan fra regeringen. Denne gang gælder det kravene i Bygningsdirektivet, som bl.a. sætter minimumsstandarder for energiforbruget i bygninger.

Her er en gylden mulighed for at tænde nyt liv i Danmarks klimastjerne. For Bygningsdirektivets bestemmelser er målrettet en dansk bygningsmasse, som i den grad trænger til at blive løftet. Det gælder både i forhold til energiforbruget, hvor fx 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke og dermed bruger mere energi end nødvendigt. Direktivet omfatter også det dårlige indeklima i offentlige bygninger, bl.a. skoler, som koster på både samfundsøkonomi og velfærd. Og så er der krav om udfasning af gas i 2040. Det er et område, hvor Danmark ellers har indgået en politisk aftale om endegyldigt at lukke for gassen til boligopvarmning i 2035. Men aftalen lider under stor politisk usikkerhed i øjeblikket – helt uforståeligt, eftersom det ikke kun handler om klima, men også om Danmarks og EU's afhængighed af den russiske gas. Regeringen bør generelt melde klart ud om dens ambitioner for Danmarks forbrug af gas.

Ingen grund til at vente
Regeringen ventes at offentliggøre sin implementeringsplan for Bygningsdirektivet i løbet af foråret. Vi mener, at planen bør indeholde et klart mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug. Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne så længe har kunnet køre på klimafrihjul uden krav om energieffektivitet i deres enorme bygningsmasse, som er Danmarks største.

Vi har brug for et paradigmeskifte i vores syn på og prioritering af indeklimaet i landets velfærdsbygninger. Derfor foreslår vi minimumskrav for indeklimakvaliteten i de offentlige velfærdsbygninger, hvor særligt skoler, daginstitutioner og plejehjem bør prioriteres.

Derudover bør det offentlige gå forrest på rejsen fra sorte olie- og gasfyr mod grøn varme fra varmepumper og fjernvarme. Det kunne passende ske i god tid inden 2035-målet om en gasfri boligopvarmning.

Jeg ser frem til at læse regeringens planer for implementering af Bygningsdirektivet senere på året. Forhåbentlig er indholdet i sync med Klimalovens ambitioner for Danmarks rolle i den internationale grønne omstilling, så vores lille land også i fremtiden vil være omgærdet af stor respekt og en grøn aura, når vi besøger EU. Danmarks image som grøn ledestjerne er værd at kæmpe for.