Nyborg Kommune viser vejen: Fremtidens skoler begynder med et sundt indeklima

På bare fem år er Nyborg Kommune lykkedes med at få styr på indeklimaet på samtlige af sine folkeskoler – til stor gavn for både eleverne og skolernes personale. Benhårde prioriteringer og en klar strategi betyder, at Nyborgs skoleelever i dag lærer i sunde rammer, der understøtter deres læring og trivsel.

I Nyborg Kommune har man over fem år renoveret samtlige folkeskoler med henblik på at forbedre indeklimaet. Samlet set har man renoveret for 70 mio. kr., hvoraf 45 mio. har været målrettet indeklimaforbedringer. Man har prioriteret at renovere over en længere årrække, så det kun er sket i ferierne. Der har derfor ikke været behov for at ”genhuse” børnene, og renoveringerne har ikke stået i vejen for undervisningen.

Fordele ved energirenovering
1

Forbedret læringsmiljø og undervisningskvalitet

2

Større koncentration og velvære blandt elever

3

Et mere attraktivt skolemiljø for både elever og lærere

Baggrund og udfordring
Nyborg Kommune stod over for en kendt udfordring i mange danske kommuner: Et dårligt indeklima på folkeskolerne. Problemerne skyldtes først og fremmest, at de fleste af kommunens skoler havde hjemme i forældede bygninger fra 1970'erne med bl.a. manglende ventilation samt dårlig belysning og akustik. Den dårlige luft påvirkede elevernes opmærksomhed, og det kunne mærkes i undervisningen. Dertil var et stramt kommunalt budget desuden med til at intensivere udfordringerne og stille nye krav til at tænke i mere langsigtede og effektive løsninger.

Kimberly Farmer Luaakcuanvi Unsplash (2)

Et landsdækkende problem

Da Realdania i 2021 foretog sit seneste masseeksperiment og målte på indeklimaforhold i 709 klasser fordelt på 234 skoler, talte det sit tydelige sprog om, at dårligt indeklima er et udbredt, landsdækkende problem. Hele 53 pct. af de målte klasselokaler havde en CO2-koncentration over det anbefalede niveau og i mere end 36 pct. af klasserne var den endda mere end dobbelt så højt. 40 pct. af klasselokalerne havde problemer med belysningen, mens næsten samtlige klasser havde udfordringer med støj.

Kilde: Masseeksperiment 2021: Resultatrapport

Kortlægning og en klar strategi

Projektet i Nyborg startede med en kortlægning af hver enkelt skoles udfordringer, og på baggrund af det lavede man i Nyborg Kommune en strategisk og langsigtet strategi for, hvordan indeklimaet kunne forbedres på de enkelte skoler. Det var nemlig afgørende for kommunen, at få det fulde overblik over indeklimaets tilstand, så den bedste og mest effektive plan kunne lægges.

Det viste sig også, at der var stor forskel på de enkelte klasselokaler og derfor også behov for forskellige løsninger. Den endelige strategi mødte stor, politisk opbakning, og på trods af et begrænset økonomisk råderum blev midlerne prioriteret til at forbedre indeklimaet i samtlige af kommunens folkeskoler.

Da renoveringsarbejdet blev igangsat, blev der taget en bred vifte af løsninger i brug for at imødekomme de forskellige behov i klasselokalerne på de enkelte skoler. Hvert rum havde sine egne udfordringer, og derfor krævede projektet en fleksibel og målrettet tilgang.

En central del af renoveringerne var etableringen af nye, mekaniske ventilationsanlæg med VAV-styring, som reguleres via CO₂- og temperatursensorer. Denne løsning sikrer et sundt og behageligt indeklima, hvor luftkvaliteten automatisk tilpasses belastningen i lokalet. Samtidig blev der installeret nye akustiklofter, som markant forbedrer det akustiske indeklima og skaber bedre rammer for undervisning og koncentration.

Derudover blev belysningsanlæggene udskiftet med moderne løsninger med dagslysstyring. Det sikrer et optimalt og jævnt belysningsniveau i klasselokalerne, hvor kunstigt lys tilpasses det naturlige dagslys. Den forbedrede belysning bidrager ikke blot til øget komfort, men understøtter også elevernes trivsel og indlæring.

Samlet set har renoveringerne resulteret i tidssvarende klasselokaler med fokus på indeklima, akustik og belysning – alle vigtige faktorer for et godt læringsmiljø.

Og resultaterne har været til at mærke.

Nyborg Kommune har efterfølgende lavet målinger i fem klasselokaler på Vibeskolen. De viser, at indeklimaet på alle målte parametre - termisk indeklima, atmosfærisk indeklima, akustisk indeklima, visuelt indeklima og bygningens indretning - er blevet markant forbedret og nu lever op til alle krav i Bygningsreglementet samt til de standarder, der er bestemt i Branchevejledning for indeklima i skoler, der er udgivet af Teknologisk Institut. Dertil kommer, at næsten alle parametre lever op til branchevejledningens Standard+. Man forventer, at det samme gør sig gældende på de øvrige skoler, hvor man har renoveret i samme grad.

Den største udfordring har været CO2-niveauet i klasserne, som har været svært at holde under grænsen på 1000 ppm i spidsbelastningsperioder. Det har man løst ved at indstille det tekniske anlæg til i stedet at have en grænse på 800 ppm. Samlet set har luftkvaliteten forbedret sig med hele 800 ppm.

Fra eleverne lyder det, at der før renoveringen var varmt og indelukket, og at der var mere støj end nu. Lærer på Vibeskolen, Malene Kirketorp-Madsen, fortæller til Folkeskolen, at luften i klasselokalerne var tung, og at eleverne flere gange om ugen klagede over hovedpine og træthed sidst på dagen. Hun siger, at det efter renoveringen er blevet langt nemmere at undervise.

 

En kommune for børnefamilier

Udover de umiddelbare gevinster i undervisningen håber kommunen også, at forbedringerne kan bidrage til at tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Investeringen i skolemiljøet er et led i en bredere velfærdsstrategi, der skal gøre Nyborg mere attraktiv som bosætningskommune.

Det kan umiddelbart lyde som en beskeden sejr at sikre et indeklima i institutionerne, som lever op til myndighedernes anbefalinger. Men selvom indeklimaet har stor indflydelse på elevernes indlæringsevne og velbefindende, halter mange danske skoler fortsat efter. Projektet i Nyborg er et godt eksempel på, hvordan kommuner kan lykkes med at gennemføre store og vigtige velfærdsforbedringer gennem strategisk planlægning og ikke mindst politisk vilje.

 

Læs mere i artiklen fra Folkeskolen her.