Velfærd

Energipolitik handler også om vuggestuer, skoler og plejehjem

Indeklima er et spørgsmål om kernevelfærd

Danskernes energiforbrug og standen på vores bygninger er ikke kun et spørgsmål om klima eller om økonomisk vækst og beskæftigelse. Det handler i lige så høj grad om livskvalitet og velfærd.

Danskerne bruger over 90 pct. tiden indendørs, og de bygninger, vi færdes i, har stor betydning for vores helbred (BPIE, 2015). Tænk blot på, at et barn, der går på en skole med et sundt indeklima, kan komme et helt klassetrin foran andre børn i løbet af ni års skolegang. Eller at et usundt indeklima forøger risikoen for at udvikle astma med 40 pct. Men desværre er det ikke alle børn, der bor eller går i skole i sunde bygninger. Langt fra, faktisk.

Der er et stort renoveringsefterslæb ude i de danske hjem og skoler, ofte med en social slagside. I dag har fx 70 pct. af Danmarks folkeskoler et dårligt energimærke (Dansk Byggeri, 2019). Her bør det offentlige gå foran og sikre, at vores børn, unge, ældre og offentligt ansatte kan færdes i sunde og grønne bygninger med et ordentligt indemiljø, om det så er i vuggestuen, folkeskolen, på plejehjemmet eller på kontor.

Indeklimaet kan man ikke høre og kun i de allerværste tilfælde ses. Alligevel er det en helt afgørende faktor for vores alle sammens trivsel og sundhed. Kort sagt: Indeklima er et spørgsmål om kernevelfærd.

SYNERGI mener:
1
Vores børn skal sikres en god opvækst i sunde hjem og skoler

 

Et usundt indeklima er en usynlig fjende, som ikke kan høres og kun i de allerværste tilfælde ses. Netop derfor bør vi tage det ekstra alvorligt. Alt for mange danske børn færdes dagligt i et dårligt indeklima, enten derhjemme eller i skolerne. Det påvirker børnenes helbred og sætter begrænser for deres muligheder videre i livet. Børn, der går i skoler med dårlig luft, risikerer at komme et helt skoleår bagud ift. andre børn i løbet af ni års skolegang. Det er synd for det enkelte barn – og det er synd for Danmark, som går glip af, at børnene frit kan forfølge deres drømme.

Et godt indeklima skaber de bedste vilkår for trivsel, sundhed og læring. Derfor skal alle børn skal have ret til at færdes i et sundt indeklima, derhjemme såvel som i skolerne.

2
Danmark skal have verdens mest bæredygtige offentlige bygninger

 

Mere end 825.000 danskere er beskæftiget i den offentlige sektor, og næsten to millioner danskere huses årligt i de offentlige bygninger, når de går i institution, folkeskole, på en ungdomsuddannelse, bor på plejehjem eller er indlagt på sygehuset. Desværre er de offentlige bygninger sjældent i god stand, til skade for både klima og danskernes ve og vel.

I dag har syv ud af ti kommunale bygninger et dårligt energimærke, og renoveringsefterslæbet i de offentlige bygninger er på hele 70 mia. kr. (FRI, 2020). Hvis alene de kommunalt ejede bygninger blev hævet med to energiklasser, ville det give en CO2-besparelse på ca. 200.000 ton årligt – foruden en bedre hverdag for de mange danskere, som arbejder eller bor i bygningerne (Dansk Byggeri, 2019).

3
Energimærket skal udvides med et kriterie for indeklima

 

Energimærket er et vigtigt redskab, som hjælper med at skabe et overblik over standen af den danske bygningsmasse – og som hjælper den enkelte boligejer ved køb og salg. Med energimærket er danskerne blevet mere bevidste om deres energiforbrug, og måske i særlig grad når det gælder pengepungen.

Vores fælles sundhed og trivsel i det daglige er dog mindst lige så vigtigt som en sort bundlinje. Derfor mener SYNERGI, at energimærket skal kunne endnu mere. Målinger af indeklima skal indarbejdes i energimærket, så danskerne kan få blik for, hvordan deres hjem påvirker deres helbred og velbefindende.

Dermed kan danskerne sikres boliger, der både er sunde, grønne og billige at bo i.

Et sundt indeklima betaler sig

Der er god økonomi i at have et godt indeklima. På vegne af SYNERGI har Ea Energianalyse udregnet, at Danmark kan spare 40 milliarder kroner i såkaldte ‘multiple benefits’ frem mod 2050, hvis vi renoverer vores bygninger.

I analysen har Ea Energianalyse udelukkende medregnet de reducerede udgifter i forbindelse med luftvejssygdomme som fx sygefravær, sundhedsudgifter og mistet produktivitet på arbejdspladserne. Dermed er det egentlige besparelsespotentiale ved et forbedret indeklima formentlig væsentligt større.

Besparelser ved energieffektivitet

Akkumuleret samfundsøkonomisk gevinst (mia. kr.) frem mod 2050 med og uden tværgående potentialer og multiple benefits.