Af Claus Ekman, direktør i SYNERGI

(Dette indlæg er bragt i Altinget den 16/03-2026)

Startskuddet er gået på valgkampens sidste uge, og der er fyret godt op under de politiske debatter. Særligt én har jeg fulgt tæt, nemlig debatten om den voksende ulighed mellem land og by. For hvordan kan et lille land som Danmark rumme så stor en kløft? En del af svaret ligger i den enorme boligskævhed, der præger vores land, og som fastholder mange boligejere i landdistrikterne i dyre, energitunge boliger. Men målrettet støtte til renovering og konvertering til grøn varme kan mindske uligheden.

Fra 2012 til 2022 er ejeren af en gennemsnitlig bolig på 140 kvadratmeter på Frederiksberg blevet omkring 7,5 mio. kr. rigere. En lignende bolig i Morsø Kommune er i samme periode blot blevet 200.000 kr. mere værd. Og udviklingen er ikke vendt siden 2022 – tværtimod.

Boligskævhed er dog ikke blot et spørgsmål om ideologi – noget, man kan mene er problematisk eller helt naturligt. Det handler også om sundhed, grøn omstilling og økonomien for den enkelte familie.

De store forskelle i boligværdier udmønter sig nemlig også i friværdierne, der ofte har stor betydning for, om du kan låne penge til forbedringer af din bolig. Og det skaber en række nye ulighedsproblemer. For mens man i de ”rigtige” postnumre har gode muligheder for at energirenovere eller skifte det sorte gasfyr ud med en grøn varmepumpe, så får mange boligejere i landdistrikterne et blankt nej fra banken.

Meget at spare

En bolig med et dårligt energimærke bruger omkring 10 gange så meget energi, som en tilsvarende bolig med det bedste energimærke. Det betyder også, at energiregningen er 10 gange så høj. Derfor er det en udfordring, når nogle boligejere har svære ved at låne penge til de rentable renoveringer. At gøre sin bolig mere energivenlig er samtidig en effektiv måde at ruste sig mod fremtidige energikriser, og det er altså en mulighed, mange boligejere ikke har i dag.

Regeringen anerkender, at mange i øjeblikket kæmper med økonomien, og derfor har de kort inden valgudskrivelsen uddelt såkaldte fødevarechecks til en bred gruppe danskere. Men de 4,5 mia. kr., der nu bliver brugt på et engangsbeløb, ville gøre langt mere gavn ved at mindske energiregningen hver eneste måned for dem, der har mest brug for det.

I dag findes der økonomisk støtte, man kan søge, hvis man ønsker at energirenovere sit hjem eller skifte sit gasfyr ud med en varmepumpe. Men i dag er der lige adgang til midlerne for direktøren i Hellerup og arbejderfamilien i Harboøre. Det har fx medført, at det især er boligejere med høje indkomster, der har fået tilskud til en varmepumpe.

Målret hjælpen

Tilskuddet bør derfor i stedet målrettes dem, der har mest brug for det. For nogle er overgangen fra sort til grøn varme eller investeringen i nye vinduer eller bedre isolering et greb i lommen. For andre boligejere er det slet ikke en mulighed uden økonomisk støtte. Det bør puljerne i højere grad afspejle.

Det handler også om at sikre sunde og trygge hjem i hele landet. For en bolig i dårlig stand har ofte et dårligt indeklima, der kan være decideret usund at bo og leve i.

I dag er det hele 15 pct. af danskerne, der bor i boliger med utætte tage, råd i vinduer eller gulve, fugtige vægge, gulve eller fundamenter. Det er langt flere end i Norge og Sverige, hvor det gør sig gællende for omkring 5 pct.

Når en ny regering – uanset hvilke farvenuancer den end måtte have – om lidt sætter sig til rette ved arbejdsbordet, håber jeg, at de vil tage skellet mellem land og by seriøst. For det handler ikke blot om økonomisk ulighed. Det handler om sundhed, grøn omstilling og fornuftig social politik. Og om at lade danskerne investere i deres egne hjem – uanset hvor i landet de bor.