Regeringen har i dag lanceret en del af sin plan for, hvordan Danmark når målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. Regeringen har med udspillet overordnet sat en fin retning, men indholdet og omfanget på energieffektivitet er alt for tyndt, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen.

Regeringen har netop offentliggjort sit bud på en række af de elementer, der skal sikre, at Danmark når 2030-målsætning. Udspillet indeholder bl.a.:

   - Der afsættes 900 millioner kroner frem til og med 2024 til energieffektiviseringer og elektrificering i industrien.

   - Der afsættes 1,125 milliarder kroner til varmepumper og energirenoveringer til boliger frem til og med 2024.

   - Afgiften på overskudsvarme fjernes for certificeret elbaseret overskudsvarme, så overskudsvarmen fra datacentre og supermarkeder udnyttes bedre.

   - Krav til energirenovering af statslige bygninger.

   - Øget digitaliseringsindsats i bygninger med fokus på indeklima.

SYNERGI mener, at regeringen med initiativerne er på rette vej, men det er desværre alt for lidt og alt for uambitiøst på de dele, der berører energieffektivitet.

“Det er, som om regeringen med sit udspil nøjes med at gå kapgang til et maraton: Hvorfor ikke understøtte udspillets fine initiativer med en volumen og et ambitionsniveau, der er nødvendigt for for alvor at rykke mod 2030-målet? Det er for eksempel utilstrækkeligt, at regeringen lægger op til, at kravet til energirenovering kun skal gælde statslige bygninger – regionale og kommunale bygninger og industrien er fritaget. Det er simpelthen for tyndt”, mener Bendt Bendtsen.

Savner et mål for energieffektivitet

SYNERGI foreslår, at bl.a. følgende elementer bliver en del af en endelig aftale:

   - Regeringen bør fastsætte et nationalt energieffektiviseringsmål på 30 % i 2030 ift. 2005.

  - Puljen bør hæves, så der samlet afsættes 500 millioner kroner årligt alene til energieffektivitet i industrien, som klimapartnerskabet for produktion peger på.

  - Midlerne til energirenoveringer af boligmassen bør forøges, så synergierne mellem energirenoverede boliger og varmepumper sikres. Varmepumper kræver energioptimerede bygninger for at fungere optimalt.

  - Der skal fortsat skabes bedre vilkår for at nyttiggøre overskudsvarmen fra industrien.

   - Kravet til de statslige bygninger bør udvides til at gælde alle offentlige bygninger.

  - Der bør indføres et mere systematisk og udvidet energieftersyn for at sikre systematisk afrapportering af foreslåede energibesparelser og resultater.

“Regeringen slog i går en femmer med deres gode boligaftale, men i dag er der ikke mere end to øjne på terningen – og i det tempo er der pludselig langt til mål på spillepladen. Jeg håber, de øvrige partier i forhandlingslokalet vil lægge pres på regeringen for at hæve overliggeren væsentligt på det udspil, vi har fået præsenteret i dag,” siger Bendt Bendtsen.

Baggrund

Ea Energianalyse dokumenterede i starten af året, at Danmark skal investere lige så målrettet i energieffektive løsninger som i vedvarende energi og sektorkobling, hvis man vil opnå regeringens 2030-mål så billigt som muligt. I bygningerne og erhvervslivet alene kan udledningen af drivhusgasser reduceres med 2,0 mio. ton CO2 i 2030, svarende til 16 pct. af målsætningen om en 70 pct.-reduktion. Oveni kan energieffektive løsninger spare Danmark for en ekstraregning på omkring 14 mia. kr. frem mod 2030 i form af lavere brændsels- og energiomkostninger – en halvering af de nettomeromkostninger, der forventes at opstå som følge af 2030-målet.

Dertil kommer, at Ea Energianalyse i 2019 beregnede, at den grønne omstilling vil blive 120-160 mia. kr. dyrere for det danske samfund frem mod 2050, hvis ikke der energieffektiviseres tilstrækkeligt – bl.a. som konsekvens af de sundhedsskadelige effekter, som opstår i usunde bygninger.

Begge rapporter fra Ea Energianalyse kan læses i SYNERGIs vidensbank.

Læs mere om SYNERGI her.