Nyheder 15. august 2022

SYNERGI modtager officielt Rockwool Prisen

SYNERGI modtager officielt Rockwool Prisen

SYNERGI modtager officielt Rockwool Prisen. Den sidste nogensinde. Med prisen følger et beløb, der har gjort det muligt at lave den måske grundigste analyse af den kommunale bygningsmasse. Analysen, som er udarbejdet af Transition ApS og endnu ikke er offentliggjort i sin helhed, viser, at der er kæmpestore potentialer både i forhold til økonomi, klima og sundhed ved at energirenovere den kommunale bygningsmasse, som er i meget dårlig forfatning.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G). Men med en investering på 5,4 milliarder kroner kan bygningerne forbedres, så 4 ud 5 vil have et godt energimærke (A-C). Samtidig vil kommunerne spare så meget ved lavere energiudgifter, at investeringen er tjent hjem på under 10 år, hvorefter kommunerne vil opnå en årlig besparelse på knap 600 millioner kroner. Penge, som hvert år i stedet kan investeres i bedre normeringer i daginstitutioner, to-lærer-ordninger i folkeskolen eller noget helt tredje. Samtidig vil investeringen betyde, at de kommunale bygninger udleder 80.000 ton CO2 mindre - hvert år. Nu er det op til lands- og lokalpolitikere at handle og høste de massive potentialer, rapporten afslører.

Tak til ROCKWOOL Danmark og Rockwool Prisen for at gøre det muligt at komme i dybden med den kommunale bygningsmasse og potentialerne ved at forbedre den.

Læs her de foreløbige offentliggjorte resultater fra rapporten i Information og via Ritzau. (Rapporten er siden artiklerne blevet opdateret med de forhøjede energipriser in mente, og potentialerne er derfor nu endnu større. Den endelige rapport offentliggøres senere i år).

Læs Information artikel her: https://bit.ly/3zUWa2k

Læs Ritzau pressemeddelelse her: https://bit.ly/3A1rGvD

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev