Ledige stillinger 04. september 2020

SYNERGI søger politisk rådgiver

Stillingsopslag politisk rådgiver

Har du næse for politik, elsker du udfordringer, og kan du lide at arbejde i et højt tempo? Er du optaget af den klima- og energipolitiske dagsorden? Og har du erfaring fra Christiansborg, et ministerium, en politisk organisation eller et bureau? Vil du med på en helt unik rejse for at skabe en ny grøn interesseorganisation i Danmark? Så er du måske vores nye politiske rådgiver.


Om SYNERGI

SYNERGI blev etableret i foråret 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX og er en interesseorganisation, der arbejder for at reducere vores store energispild i bygninger og i industrien. Målet er at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler på den billigst mulige måde, skabe bedre og sundere boliger for danskerne og fortsat sikre og udbygge den grønne danske vækst, eksport og beskæftigelse.


Om jobbet

Som vores politiske rådgiver kommer du til at drive vores politiske arbejde i samarbejde med vores direktør og bestyrelsesformand. Du bliver en del af et mindre, men ambitiøst sekretariat med vokseværk, og du vil fra dag et få et stort ansvar og garanti for faglig udvikling samt mulighed for at præge ikke bare din egen hverdag og arbejdsopgaver, men også retningen for organisationens udvikling og prioriteter. Som vores politiske rådgiver får du erfaring med alle redskaberne i public affairs-værktøjskassen, fra strategi til eksekvering.

Vi har travlt, og der er sjældent to dage, der er ens, men der er højt til loftet, og du bliver en del af et stærkt netværk, hvor vi i hverdagen arbejder meget tæt med nogle af Danmarks største grønne virksomheder.

Som vores politiske rådgiver kommer du blandt andet til at:

- drive vores daglige politiske arbejde

- bidrage til udviklingen af nye politiske forslag og udspil og løbende justere vores public affairs-strategi

- lede arbejdet i vores politiske udvalg

- forberede og deltage i møder med eksterne i samarbejde med vores direktør og bestyrelsesformand

Du får en bred kontaktflade til de politiske partier, ministerier, andre relevante organisationer og vores medlemmer og vil skulle repræsentere SYNERGI i forskellige organisationer og sammenhænge.

Vores sekretariat ligger i Industriens Hus på Vesterbrogade tæt på Rådhuspladsen.

 

Vi forventer, at du:

- har et højt drive og ikke er bange for at løbe stærkt

- er resultatorienteret og dygtig til at styre store som små opgaver i mål

- har forståelse og erfaring med politisk interessevaretagelse fx fra Christiansborg, et ministerium, politisk organisation etc.

- er god til at navigere i det politiske landskab og har et politisk netværk, du kan trække på

- erfaring inden for klima og energi er et plus, men ikke afgørende

- er i starten af din karriere og er flydende på dansk og engelsk

Du vil referere til vores direktør Katrine Bjerre M. Eriksen, og tiltrædelse skal ske hurtigst muligt.

 

Send din ansøgning

Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en kort ansøgning og CV til job@synergiorg.dk. Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktør Katrine Bjerre M. Eriksen på tlf. +45 2274 7186 eller kb@synergiorg.dk

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Så send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Jobopslaget er opslået september 2020.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev