Vi befinder os i den anden energikrise på blot fem år. Krigen i Mellemøsten har sat det globale energisystem under pres, og onsdag fremlagde EU-Kommissionen så en energipakke, der bl.a. opfordrer medlemslandene til at nedbringe deres forbrug af olie og gas. Det er vigtigt, at Danmark reagerer på opråbet fra Kommissionen, mener SYNERGI, der fremlægger syv konkrete forslag til, hvordan Danmark ruster sig mod den næste energikrise.

Den kommende regering bør som noget af det første sørge for at afbøde konsekvenserne af de stigende energipriser og polstre Danmark bedre mod den næste energikrise. Sådan lyder budskabet fra SYNERGI, der nu fremlægger en robusthedspakke. Organisationen foreslår bl.a. at forlænge og målrette de støttepuljer, der har til formål at hjælpe danskere væk fra olie- og gasfyr. Der bør også hurtigst muligt prioriteres flere midler til Erhvervspuljen, der hjælper danske virksomheder, særligt SMV’er, med at energieffektivisere og dermed nedbringe deres energiforbrug og -regning. Puljen løb i år ekstraordinært hurtigt tør for midler.

Finansieringen til begge forslag kan komme fra EU’s Sociale Klimafond. Den har til formål at støtte grøn omstilling af virksomheder og borgere, som fx er særlig hårdt ramt af høje energiregninger.

SYENERGI opfordrer også til at holde fast i den aftale fra 2022, der slår fast, at gasfyr skal udfases fra boligopvarmningen senest i 2035. Formålet med pakken er at levere løsninger, der på kort sigt sænker energiregningerne for virksomheder og husholdninger - særligt de mest økonomisk sårbare – og som på længere sigt gør dem modstandsdygtige over for kommende energikriser.

”Energikriser er gift for erhvervslivets konkurrenceevne og danskernes privatøkonomi. Derfor er det vigtigt, at vi gør mere for at polstre os mod kommende energikriser. Det er langt bedre at investere i Danmarks robusthed end at udskrive checks hver gang en ny krise truer – og det gør vi bedst ved at bruge energien klogere, så vi får mest muligt ud af den,” siger SYNERGI-direktør Claus Ekman og henviser til de såkaldte varmechecks, der blev udbetalt i august 2022.

Under energikrisen i 2022 så vi, hvordan prisstigninger på energi særligt gik ud over boliger med gasfyr og et dårligt energimærke. Hvor en bolig med fjernvarme oplevede en månedlig ekstraregning på et par hundrede kroner, oplevede en bolig med gasfyr og energimærke G en stigning i varmeregningen på 5.000 kr. om måneden.

SYNERGI’s forslag kommer, efter EU-Kommissionen onsdag fremlagde energipakken AccelerateEU, der sætter en klar retning for, hvordan EU nedbringer sine høje energipriser og mindsker sin store afhængighed af importeret energi. Der lægges bl.a. vægt på, at EU skal nedbringe sit forbrug af olie og gas gennem en større udbredelse af fjernvarme, øget elektrificering og reduktion af energispild i industri og bygninger. Medlemsstaterne opfordres derfor til at iværksætte nationale tiltag med kort- og langsigtet effekt.

Det er positive toner, mener Claus Ekman og fremhæver, at det netop er formålet med SYNERGI’s egne forslag:

”Vi skal nedbringe vores forbrug af sorte, importerede brændsler, for vores høje afhængighed gør os utroligt sårbare. Når vi reducerer vores afhængighed, styrker vi både vores økonomi, den grønne omstilling og ruster os mod fremtidige kriser. Vi bakker derfor op om Kommissionens forslag og leverer nu med vores robusthedspakke et forslag til, hvordan den kommende danske regering kan omsætte Kommissionens opfordring til konkret handling i Danmark,” siger han.

I dag importerer EU omkring 57 pct. af sin energi, og der er behov for, at medlemslandene handler på Kommissionens opfordring, hvis det tal skal ned, mener SYNERGI’s direktør.

Læs SYNERGIs fulde robusthedspakke her.

Fakta:

• Lidt over en fjerdedel af den gennemsnitlige husholdnings samlede boligudgifter går til energi. Det svarer til over en tiendedel af danskernes samlede forbrugsudgifter.
• Boligers energimærker er vigtige, for i boliger med det dårligste energimærke er varmeregningen 10 gange højere end i de bedste.
• Dårlige energimærker (D-G) er skævt fordelt med stor overvægt af dårlige energimærker i kommuner i landdistrikterne. Mens 42 pct. af boligmassen på landsplan har et dårligt energimærke, gælder det for over tre ud af fire i kommuner som Ærø og Læsø og en tredjedel på Langeland.
• I 2025 havde 000 husholdninger ikke råd til at opvarme deres hjem. 84.000 var bagud med energiregninger.
• Energieffektivitet virker: Siden 2010 har Danmark oplevet stor økonomisk vækst med en stigning på 60 pct. i BNP. Den vækst har vi oplevet samtidig med, at vi har reduceret energiforbruget med næsten 20 pct. Vores energiintensitet er dermed faldet stabilt i mange år takket være energieffektivitet, hvilket understreger, at vækst og energi er blevet afkoblet fra hinanden.
• Danmarks energiomstilling er langt fra i mål. I 2024 var 54 pct. af vores energiforbrug stadig baseret på kul, olie og gas. Biomasse udgjorde 20 pct., mens vind og sol repræsenterede blot 13,3 pct. af vores forbrug.