Regeringen og kommunerne har indgået en ny økonomiaftale for det kommende år. Det sker i kølvandet på et regeringsgrundlag, der lægger op til en øget indsats for at renovere nedslidte skoler. Netop den ambition er adresseret i den nye aftale, som lægger op til, at 8 af den samlede anlægsramme på 22,3 mia. kr. kan gå til renovering af skoler. Det er en fornuftig prioritering, mener SYNERGI-direktør Claus Ekman. Nye tal viser, at 4 ud af 10 skolebygninger har et dårligt energimærke.

Børn og unges trivsel og læring skal løftes. Det skal bl.a. ske ved, at ”anlægsmidler prioriteres til at renovere de mest nedslidte folkeskoler”. Det fremgår af grundlaget for den nye regering.

Derfor er det ikke overraskende, at den netop indgåede økonomiaftale for 2027 mellem regeringen og kommunerne ”giver mulighed for at investere 8 mia. kr. i renovering af folkeskoler” ud af en samlet anlægsramme på 22,3 mia. kr. Midlerne er tilsyneladende ikke øremærket, men signalet er ikke desto mindre godt, mener SYNERGIs direktør, Claus Ekman.

”Det er meget positivt, at regeringen og kommunerne nu lægger op til at løfte kvaliteten af de mange nedslidte skoler, der ofte er ensbetydende med usundt indeklima og et unødvendigt højt energiforbrug. Vi ved, at udfordringerne med utidssvarende skoler og dårligt indeklima er en realitet i mange kommuner. Vi ved også fra talrige undersøgelser, at den slags forhold har negativ indflydelse på netop trivsel, læring og sundhed, som regeringen ønsker at forbedre. Derfor er det oplagt at sætte ind her – og det er, hvad regeringen og kommunerne vil med den nye økonomiaftale,” siger Claus Ekman, der dog gerne havde set en større samlet anlægsramme. Der er med aftalen afsat 0,4 mia. kr. mindre end i den seneste aftale, og det på trods af, at energirenoveringer de seneste år er blevet dyrere som følge af inflationen.

Behovet for at løfte skolebygningsmassens kvalitet er stor. Tal fra Energistyrelsen, som SYNERGI har fået, viser, at 41 procent af undervisningsbygninger i Danmark har et energimærke i den dårlige ende (D-G) af skalaen. Medregnes energimærke C, gælder det 78 procent. Energimærket viser primært noget om en bygnings teoretiske energiforbrug, men hænger ofte også sammen med byggeår og generel tilstand.

Samtidig har en rundspørge blandt kommunerne vist, at skoleområdet tegner sig for det største investeringsbehov i de kommunale budgetter i 2026. Foreningen af Rådgivende Ingeniører vurderer, at der skal investeres 60 mia. kr., hvis kvaliteten af den samlede kommunale bygningsmasse skal løftes til et godt niveau.

”Den kommunale bygningsmasse trænger over en bred kam til et markant løft – det gælder både ift. indeklima, energieffektivitet og generel tilstand. Det er særlig vigtigt at sikre gode

rammer til vores børn og unge, der skal lære og udvikle sig. Der er dog også vigtige økonomiske og grønne perspektiver at medregne. Mange kommuner spilder energi og betaler en langt højere energiregning end nødvendigt, fordi de banker hovedet mod anlægsloftet og må droppe gode investeringer med korte tilbagebetalingstider. Det er en strukturel udfordring, som jeg håber, regeringen prioriterer at løse. Men i første omgang er jeg godt tilfreds med, at der nu er kommet fokus på at sikre bedre folkeskoler,” siger Claus Ekman.

En analyse fra SYNERGI har tidligere vist, at kommunerne med en investering på 5,4 mia. kr. kan spare 570 mio. kr. på energiregningen hvert år.

Om energimærkedata fra Energistyrelsen Tallene fra Energistyrelsen dækker bygninger med bygningskode 420 (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o.lign.) eller 421 (grundskole) med gyldige energimærker indberettet mellem 2015-2025. Der er i alt registreret 5.276 energimærkede undervisningsbygninger under koderne 420 eller 421.

Skolebygninger med dårlige energimærker

Kommuner med mindst 10 registrerede skolebygninger

Lavest andel dårlige energimærker   

1. Ishøj 

2. Silkeborg 

3. Varde 

4. Struer 

5. Sønderborg 

6. Svendborg 

7. Fredensborg 

8. Ballerup 

9. Aabenraa 

10. Vallensbæk 

Højest andel dårlige energimærker

1. Stevns

2. Lyngby-Taarbæk

3. Jammerbugt

4. Tårnby

5. Tønder

6. Rudersdal

7. Gentofte

8. Frederikshavn

9. Holbæk

10. Hørsholm

Tabellen viser de kommuner, der henholdsvis har den laveste og højeste andel skolebygninger med dårlige energimærker (D-G) blandt kommuner med mindst 10 registrerede skolebygninger.

Fakta om indeklima

· Tre ud af fem forældre oplever problemer med dårligt indeklima i deres barn eller børns institution(er), fremgår det af en undersøgelse fra Voxmeter. Kun 29 pct. af forældrene mener ikke, der er udfordringer med indeklimaet i deres institution. I Region Hovedstaden er det kun 23 pct.

· 9 ud 10 forældre svarer, at det i ”høj” eller ”meget høj” grad er vigtigt, at deres barn eller børns institution har et sundt indeklima

· Mere end 450 forskellige kemiske stoffer hvirvler rundt i luften i danske klasselokaler: I 96 % af klasselokalerne i en undersøgelse fra 2022 måltes der koncentrationer over den maksimale anbefaling

· En sund CO2-koncentration i klasselokalerne kan øge elevernes indlæring med et ekstra læringsår og reducere personalefraværet med 4 pct. De elever, der går på de skoler, hvor indeklimaet er ringest, præsterer godt 10 % dårligere, end de elever, der går på de skoler, hvor indeklimaet er bedst.

· Hvert år misser danskerne 465.000 arbejdsdage pga. dårligt indeklima. Samme problem koster 30.000 mistede skoledage.

· Nyborg er en af de kommuner, der har vist vejen mod et bedre indeklima. Her har man renoveret samtlige folkeskoler, bl.a. mhp. et bedre indeklima. Læs mere her.