Nyheder 14. april 2021

Thomas Träger træder ind i SYNERGIs bestyrelse

 

Nyhed: Thomas Träger træder ind i SYNERGIs bestyrelse

Thomas Träger, adm. direktør i Schneider Electric Nordics and Baltics, træder ind i SYNERGIs bestyrelse som nyt medlem efter den årlige generalforsamling, der blev afholdt den 14. april. Dermed tæller SYNERGIs bestyrelse nu otte medlemmer.

Schneider Electrics er globale specialister i energioptimering, har mere end 135.000 medarbejdere på verdensplan og blev i januar 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed i det internationalt anerkendte Global 100-indeks fra Corporate Knights.

Thomas Träger ser meget frem til at blive en del af SYNERGIs bestyrelse og arbejde for at øge energieffektiviteten i de danske bygninger og industrier og udtaler: ”Vi har ledt efter måder til bedre at fremme energieffektivitet i Danmark, for vi føler ikke, at det er højt nok på dagsordenen. Med hensyn til den mission er vi og Synergi helt på bølgelængde”.

Thomas Träger er uddannet i Business Administration fra GSBA Zürich og har tidligere siddet som adm. direktør for Schneider Electrics i Sverige.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev