Nyheder 05. februar 2021

Danfoss-CEO ny formand for klimapartnerskab

Nyhed: Danfoss-CEO ny formand for klimapartnerskab

Klimaminister Dan Jørgensen har udnævnt Kim Fausing, CEO i Danfoss, til ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder.

Kim Fausing, der overtager formandsstolen fra Mads Nipper, ser frem til arbejdet og bringer store ambitioner for produktionsvirksomhederne med sig ind i partnerskabet.

”Vi kan i Danmark levere verdens første klimaneutrale produktionsindustri i 2030, og dermed cementere vores position som grønt foregangsland. Det vil skabe øget grøn eksport, vækst og beskæftigelse. Mange virksomheder i produktionssektoren har allerede i dag stærke klimamål. Med de rette politiske beslutninger kan vi nå hele vejen til klimaneutral produktionsindustri i 2030. Danske virksomheders løsninger kan understøtte målet om 70% CO2-reduktion i 2030. Men den grønne omstilling kræver yderligere udvikling og investeringer i de nyeste teknologier, elektrificering og energieffektivisering. Det er den opgave, vi i klimpartnerskaberne skal løse sammen med regeringen og Folketinget. Jeg ser meget frem til samarbejdet på tværs af klimapartnerskaberne og til at fortsætte det vigtige arbejde i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder”, siger Kim Fausing i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressemeddelelse.

Mads Nipper, der nu er CEO i Ørsted, bliver ny formand for klimapartnerskabet for energi og forsyning.

Læs mere om udnævnelserne og klimapartnerskaberne på ministeriets hjemmeside.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev