Der findes rentable, energibesparende investeringer i god kvalitet og i overkommeligt prisleje, men danskerne fravælger dem, fordi de er usikre på effekten – regeringen skylder snarest en samlet strategi for energieffektiviseringer

Af Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, og Tue Kirkeby Andersen og Niels Gudemoes Iversen, virksomhedskonsulenter i Carve Consulting P/S - bragt i Information d. 26.5.23.

Det er i den seneste tid blevet dyrere at være dansker. Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og renter, urolige aktiemarkeder og høje el- og varmeregninger har det seneste halvandet år fået følelige konsekvenser for vores økonomi.

Som et svar på de økonomiske udfordringer besluttede et politisk flertal at afsætte milliarder af kroner til skattefrie varmechecks. Indefrysningsordningen og økonomisk hjælp til udvalgte grupper er andre eksempler på statslige økonomiske håndsrækninger.

På stående fod har de europæiske lande anvendt knap 6.000 milliarder kroner siden energikrisens begyndelse i statslig støtte til højere energiregninger. Og selv om disse pengeuddelinger luner her og nu, bidrager de ikke til at løse det faktiske problem, nemlig det høje energiforbrug, som vil være lige så højt de kommende år, hvis vi ikke gør noget ved det.

Et lavere energiforbrug har flere fordele og ikke kun for den enkelte husstands energiregning. Det vil reducere vores afhængighed af den russiske gas, forbedre indeklimaet i bygninger og dermed vores sundhed samt mindske de danske husstandes CO₂-udledning. Faktisk påviser EA Energianalyse, at investeringer i energieffektivitet spiller en afgørende rolle for, at vi kan nå i mål med den nationale målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Der er med andre ord en række årsager og rationelle argumenter for at sætte yderligere fokus på at reducere vores energiforbrug.

Som en varmecheck hvert andet år
Mange tror fejlagtigt, at der skal store investeringer til for, at man kan reducere sit energiforbrug i sin bolig. Men der findes en række grønne teknologier, som med en meget lille investering og et begrænset tidsforbrug kan hjælpe danskerne med at minimere deres CO₂-aftryk og energiregning. For eksempel kan noget så simpelt som at udskifte sin cirkulationspumpe til en nyere model eller konventionelle termostater til elektroniske radiatortermostater være en fordelagtig investering med få års tilbagebetalingstid.

En gennemsnitlig dansk husstand med gamle termostater (ældre end 15 år) ville for eksempel kunne reducere dens energiforbrug med 23 procent, hvis den skiftede de gamle termostater ud med nye elektroniske. Det svarer til en besparelse på cirka 3.700 kroner årligt for en typisk husstand med fjernvarme. Eller til at få udbetalt en af de 6.000 kroner store varmechecks oftere end hvert andet år. Forskellen er bare den væsentlige, at gevinsten er årligt tilbagevendende, da den kommer fra en lavere energiregning – ikke fra vores fælles statskasse.

En analyse peger på, at netop økonomi er den største motivationsfaktor, når det kommer til energirenovering, altså blandt andet udskiftning af termostater, varmepumper, isolering, energivinduer med videre. Analysen er fra 2021, og dermed fra før energikrisen brød ud, men stigende energiprisers yderligere pres på danskernes privatøkonomi burde kun forstærke denne motivation – priser, som forventes at stige igen, når fyringssæsonen går i gang igen til efteråret.

Det skorter tilsyneladende heller ikke på potentiale. En undersøgelse fra YouGov har tidligere vist, at radiatorerne i hver fjerde danske husstand er udstyret med forældede, mere end 20 år gamle termostater. Investeringen i nye, moderne termostater vil have en tilbagebetalingstid på mindre end tre år, vurderede Danfoss i forbindelse med YouGov-undersøgelsen. I energikrisetider ser økonomien endnu bedre ud.

Det giver med andre ord ikke økonomisk mening at holde fast i gamle termostater. Så hvorfor lader vi ineffektiv teknologi malke vores privatøkonomi?

Usikre på effekt af grønne investeringer
Et speciale, som to af dette indlægs skribenter skrev inden energikrisen, finder en række barrierer relateret til købstilbøjeligheden for elektroniske termostater. Specialet påviser, at den største hindring blandt projektets 2.012 respondenter er, at respondenterne ganske enkelt ikke anser besparelsen som realistisk.

Derudover introducerer undersøgelsen halvdelen af respondenterne for de miljømæssige fordele ved at skifte til elektroniske termostater, og det viser en kontrastfyldt pointe: Danske privatforbrugere, der udviser høj købstilbøjelighed, bliver ikke yderligere signifikant påvirket af at blive oplyst om, at de kan nedsætte deres CO₂-udslip ved at udskifte deres termostater.

Det er særligt bemærkelsesværdigt set i lyset af, at danskerne har placeret klima og miljø på en top-3 ved de seneste to folketingsvalg. Det tyder altså på, at vi er interesserede i at vælge politikere, der sætter skub i den grønne omstilling, men at det ikke fylder yderligere i danskernes købsadfærd.

Undersøgelsen peger med andre ord på en afgørende udfordring, når det handler om danskernes rolle i den grønne omstilling: På trods af at der er rentable, energibesparende investeringer i god kvalitet og i et overkommeligt prisniveau tilgængelige på markedet, investerer danskerne ikke, da de er usikre på effekten.

’Energispareparadokset’ er et begreb, der tidligere er blevet anvendt af blandt andre tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen. Det dækker over gode økonomiske investeringer i energieffektive teknologier, der ikke bliver foretaget. Peter Birch peger blandt andet på manglende viden som en barriere for rentable investeringer i et lavere energiforbrug.

Samme konklusion nås i specialet. Her konkluderes det, at der eksisterer markedsfejl, når det handler om viden og information i forhold til at implementere de energieffektive teknologier, og at vi dermed ikke kan anses som rationelle handlende individer i markedet. Specialet viser nødvendigheden af troværdige undersøgelser og bedre kommunikation som nøglen til handling.

En strategi og et mål
Udfordringerne i kølvandet på energikrisen og det omtalte speciale peger i samme retning: Der er både potentialer og nemme gevinster at hente ved at sænke energiforbruget – særligt når det kan ske gennem grøn, allerede eksisterende teknologi, der tilmed har en meget lav investering og kort tilbagebetalingstid.

I Tyskland har man siden energikrisens begyndelse satset stort på de energieffektive teknologier for at afbøde energikrisen, og der er blevet investeret milliardbeløb i både de tyske boliger og tyske virksomheder for at sikre et mere energieffektivt forbrug.

I Danmark er potentialet for energibesparelser også fortsat stort, men vi høster slet ikke de mange potentielle energibesparelser – tilsyneladende i høj grad på grund af manglende viden. Energistyrelsens energisparekampagne gennem energikrisen har netop været med til at oplyse befolkningen om de mange oplagte energibesparelser, der findes i deres bolig. Men uden flere midler kan Energistyrelsen ikke fortsætte kampagnen og dermed den vigtige oplysning af danskerne og de danske virksomheder. Politikerne bør sikre, at kampagnen fortsætter. Dels for at fastholde de opnåede energibesparelser og for at få flere til. Det er særligt vigtigt, fordi vi formentlig igen kan forvente væsentlig højere energipriser, når fyringssæsonen starter op til oktober.

Vi mener også, at regeringen snarest muligt bør levere en samlet strategi for energieffektivitet og sætte konkrete mål for, hvor meget Danmark skal sænke sit energiforbrug – og ikke mindst, hvordan vi når derhen.

Behovet for at sænke vores alt for høje energiforbrug er stort, hvis vi skal nå vores klimamål. Energikrisen har gjort det endnu mere presserende. Tiden er kommet til at hæve ambitionerne for et grønnere og mere effektivt energiforbrug.