Mens den grønne omstilling taber luft og opstillingen af vindmøller stort set er gået i stå, spænder regeringen ben for udnyttelsen af en stor, grøn energikilde: Overskudsvarmen. Potentialet for at udnytte overskudsvarme er enormt og svarer til knap tre store, moderne vindmølleparker. Men nu har klima-, energi- og forsyningsministeren sendt ny regulering på gaden med tilbagevirkende kraft, som vil sætte en stopper for allerede veletablerede projekter landet over.

Kronikken er bragt i Børsen den 24. oktober.

Vi har travlt. Det viste denne sommer med al tydelighed. Vi mærker alle, at klimakrisen er her. Om det er på grund af de forhøjede temperaturer, øgede vandmængder eller årstider, der opfører sig anderledes, end de plejer.

Samtidig har invasionen af Ukraine åbnet vores øjne for vores energiafhængighed af Rusland og andre despotiske regimer. Krigen har sat fuld fart på udrulningen af den grønne fjernvarme og varmepumper landet over.

Men på trods af den brændende platform, vender Regeringen fortsat det blinde øje til den enorme energikilde, som står uudnyttet hen på hylden og samler støv. Nemlig overskudsvarmen fra vores virksomheders produktion, fra datacentre, supermarkeder og hospitaler. I dag ledes næsten al overskudsvarme ud med kølevandet eller direkte op i atmosfæren i stedet for at opvarme vores hjem, offentlige institutioner og arbejdspladser.

I dag anvender vi kun 13 pct. af overskudsvarmen i Danmark, på trods af mangel på grøn energi, og at over halvdelen af vores samlede energiforbrug stadig kommer fra sorte kilder. Energispildet fra overskudsvarmen alene i Danmark svarer til energiproduktionen fra knap tre store, moderne vindmølleparker. Med overskudsvarmen bare fra vores industri kunne vi sende 100.000 husstandes gasfyr på pension og erstatte dem med grøn fjernvarme. Og overskudsvarmen vil kun vokse de kommende år, i takt med datacentre og Power-to-X-anlæg opføres i Danmark. Potentialet er enormt, og løsningerne til at anvende overskudsvarmen findes. Men lige nu spænder bureaukratiske regler ben for udnyttelsen af overskudsvarmen.

For nylig præsenterede klima-, energi- og forsyningsministeren via Forsyningstilsynet deres forslag til det, de kalder et prisloft for overskudsvarmen for 2024. Det foreslås, at prisloftet fastsættes til 110 kr. per gigajoule. Det vil sige, at koster det samlet set fjernvarmeselskabet mere end 110 kr. per gigajoule at udnytte overskudsvarmen, må overskudsvarmen ikke bruges som energikilde i fjernvarmenettet.

Men prisloftet er bureaukratisk dobbeltregulering, som hindrer, at overskudsvarmen bliver anvendt og i stedet bliver ledt ud i vores atmosfære til glæde for, ja, vist kun gråspurvene. I hvert fald ikke for den grønne omstilling.

Prisloftet blev i sin tid indført, fordi det skulle sikre varmekunderne den billigste varme. Det er et fornuftigt hensyn. Men forbrugerne beskyttes i dag allerede af det, der hedder substitutionsprincippet, som forhindrer fjernvarmeselskaberne i at købe dyrere varme, end den varme, de selv kan producere. Der er altså tale om helt unødvendig bureaukratisk bøvl, når klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard holder fast i prisloftet for overskudsvarmen, i stedet for at sætte markedet fri.

Derudover vil ministeren indføre prisloftet med tilbagevirkende kraft, så det per 1. januar også gælder eksisterende overskudsvarmeprojekter. Det betyder, at en række projekter, hvor overskudsvarmen i dag bidrager til at sikre fjernvarmekunderne billig og grøn opvarmning i et lokalområde, nu kigger ind i at måtte åbne for gaskedlerne eller for at brænde træflis af igen. Konsekvensen er en lang næse til virksomheder, som gerne vil bidrage til den grønne omstilling ved at afsætte overskudsvarmen. Og ikke mindst større regninger for varmekunderne og røde tal i klimaregnskabet.

Det er tilfældet for Fjernvarme Fyn. Her har man investeret i et anlæg, der kan udnytte overskudsvarmen fra bl.a. Metas datacenter i Odense. Men prisloftet med tilbagevirkende kraft betyder, at overskudsvarmen til de 11.000 odenseanske husstande fremadrettet ikke længere kan udnyttes.

Det samme gælder i Grenaa, hvor et projekt med overskudsvarme fra De Danske Gærfabrikker nu må stå stille, samt en lang række andre projekter på tværs af Danmark.

I bedste fald er regeringen fodslæbende, når det handler om at udnytte overskudsvarmen. I værste fald modarbejder den et af de bedste og mest oplagte virkemidler i den grønne omstillingsskuffe.

Der er rigtig mange dilemmaer i den grønne omstilling. Men spørgsmålet om vi skal genbruge en eksisterende og stor energikilde eller bare se til, mens den ledes ud i atmosfæren, bør helt åbenlyst ikke være et af dem. Virksomhederne vil gerne. Fjernvarmeselskaberne vil gerne. Teknologien er kendt og afprøvet, og forbrugerne ønsker sig grøn og billig fjernvarme. Men lige nu er det politikerne, der helt unødvendigt opstiller bureaukratiske benspænd for den grønne omstilling. Kom nu ud af målfeltet, fjern prisloftet og lad os sparke den helt oplagte grønne bold i mål.