En fjerdedel af Danmarks CO2-udledning stammer fra energiforbruget i bygningsmassen. Alligevel er landets største bygningsejer, kommunerne, ikke underlagt krav om at spare på energien. ”Det er på tide, at det grønne potentiale i offentlige bygninger indfries,” mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre M. Eriksen, der sætter synspunktet til debat på dette års klimafolkemøde i Middelfart.
'Hvilken rolle skal kommunale bygninger spille i klimakampen? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for SYNERGIs debat på Klimafolkemødet den 3. september, hvor også det dårlige indeklima i mange offentlige bygninger får en tur i debatmaskinen.
Katrine Bjerre ser frem til debatten og glæder sig over, at det er lykkedes at sætte et bredt funderet hold af debattører med vidt forskellige vinkler på temaet.
”Børn, lærere, pædagoger og mange andre danskere tilbringer en stor del af dagen i skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre offentlige bygninger. Et godt indeklima er helt afgørende for god velfærd og trivsel. Samtidig tegner offentlige bygninger sig for et massivt energiforbrug og er derfor helt oplagte at tænke ind i den grønne omstilling. Det har Folketinget endnu ikke gjort. Det mener jeg, man bør - til gavn for bygningernes brugere, beskæftigelsen og ikke mindst klimaet. Med repræsentanter fra regeringen, kommunerne, brugerne og virksomhederne er vi godt polstreret til en spændende debat,” siger Katrine Bjerre.
Hun henviser til den klimaaftale, som et stort flertal i Folketinget vedtog i juni, der stiller krav om energibesparelser i statslige bygninger. Dermed er den endelige aftale identisk med regeringens eget udspil. SF og Konservative forsøgte ellers at få indført et krav om at mindske energispildet i hele den offentlige sektor, men forslaget strandede i forhandlingslokalet.
Det ærgrer SYNERGI-direktør Katrine Bjerre, der undrer sig over, at regeringen ikke lader det offentlige gå forrest på vejen mod det ambitiøse mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030.
”Folketinget har modigt og klogt valgt at sætte målsætningen for den grønne omstilling meget højt. Det forpligter - og derfor bør det offentlige gå forrest og vise danskerne, at man selv er parat til at bidrage til at nå i mål. Vi ved, at der er et kæmpe stort grønt potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger, og skal vi i mål, skal vi have alle med i klimakampen. Derfor undrer det mig, at man fra politisk side endnu ikke har taget initiativ til at høste klimagevinsterne i de offentlige bygninger,” siger Katrine Bjerre.
SYNERGIs debat finder sted på Handlingsscenen torsdag den 3. september mellem 15 og 16.
Billetter til Klimafolkemødet i Middelfart kan bestilles gratis via følgende link.
Om SYNERGIs debat på Klimafolkemødet
Danskerne tilbringer ni ud af ti timer i bygninger. 40 pct. af Danmarks energiforbrug og 23 pct. af CO2-udledningen kommer alene fra energiforbruget i bygninger (Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren).
Danmarks største bygningsejer er kommunerne. I alt har 23.000 ud af 31.500 kommunale opvarmede bygninger i dag et energimærke. 70 pct. har et energimærke D til G og hører dermed til kategorien af bygninger, hvor både energispild og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Fx har 4.300 ud af 6.400 kommunalt ejede, energimærkede bygninger, der bruges til undervisning, et dårligt energimærke fra D til G (Dansk Byggeri). Samtidig når Foreningen af Rådgivende Ingeniører i en analyse frem til, at der i Danmark er et renoveringsefterslæb på 70 mia. kr. i de offentlige bygninger.
Investeringer i energieffektive bygningsrenoveringer vil både spare driftsomkostninger og CO2-udledning, men også forbedre indeklimaet i daginstitutioner, på skoler og andre arbejdspladser for kommunalt ansatte.
Alligevel indgik et stort flertal i Folketinget i juni en aftale, der kun stiller krav om energibesparelser i statslige bygninger. Men hvorfor kun statslige bygninger, spørger SYNERGI? Skal der stilles krav til kommunerne om grønne renoveringer og bedre indeklima – eller skal det være op til den enkelte kommune? Det er omdrejningspunktet for debatten.