Ledige stillinger 04. september 2023

SYNERGI søger en kommunikationspraktikant til foråret 2024

Job: Praktikopslag, forår 2024 - kommunikation

Brænder du for politisk presse- og kommunikationsarbejde? Vil du arbejde med et område, som danskerne prioriterer højere end nogensinde før, og som fylder meget i mediernes spalter og på politikernes dagsorden? Så grib chancen for at komme med helt ind i maskinrummet hos en grøn interesseorganisation med vokseværk stiftet af nogle af Danmarks største virksomheder: Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.

Du får fx erfaring med at:
- Skrive debatindlæg, pressemeddelelser og nyhedsartikler
- Udvikle SoMe-strategier og hjælpe med at drive vores aktiviteter på de sociale medier
- Udvikle kommunikationsstrategier og i det hele taget deltage aktivt i pressearbejdet
- Udarbejde indhold til nyhedsbreve og hjemmeside
- Udarbejde taler, planlægge og afholde events
- Researcharbejde ifm. udarbejdelse af artikler
- Og meget mere!

Om dig
Du er i gang med en bachelor eller en kandidat på en kommunikationsfaglig eller anden relevant videregående uddannelse og har et ønske om at omsætte din teoretiske viden til praksis.

Du har næse for gode historier, er selvkørende og arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt. Du er en ordsmed, som er god til at skrive og kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde – på både dansk og engelsk.

Det er en fordel, at du er interesseret i den grønne omstilling, og at du har erfaring med politik, kommunikation eller medier.

Vi forventer, at du har mod på at kaste dig ud i de mange opgaver i vores organisation, men sammen finder vi også ud af, hvad du især ønsker at dygtiggøre dig inden for.

Under dit praktikforløb vil du få masser af sparring og feedback fra dine kolleger, så du får en stejl læringskurve.

Om os
SYNERGI blev etableret i foråret 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX og er en interesseorganisation, der arbejder for at reducere vores store energispild i bygninger og i industrien.

Målet er at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler på den billigst mulige måde, skabe bedre og sundere boliger for danskerne og fortsat sikre og udbygge den grønne danske vækst, eksport og beskæftigelse.

Du kan læse mere om SYNERGI på www.synergiorg.dk.

Praktisk
Vi lægger stor vægt på at indrette et praktikforløb, der matcher dine forventninger, kompetencer og faglige interesser. Praktikken vil foregå som et læringsforløb, hvor du gennem et tæt samarbejde og løbende samtaler med både direktør og praktikantvejleder fastsætter mål for udviklingen af dine kompetencer. Der vil desuden være mulighed for at deltage i besøg hos SYNERGIs medlemsvirksomheder, relevante konferencer, mv.

Stillingen er fuldtid, men vi er selvfølgelig fleksible, hvis du fx sideløbende skal følge et fag eller skrive en opgave i forbindelse med din uddannelse. Praktikken løber som udgangspunkt fra 1. februar og seks måneder frem. Stillingen er i udgangspunktet ikke lønnet, men du kan modtage en månedlig erkendtlighed på 3.000 kr. og har gratis kantineordning i hele perioden. Det kan være muligt at få løn, hvis ikke du modtager SU i praktikforløbet.

Send din ansøgning
Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en ansøgning og CV til job@synergiorg.dk
Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag!

Eventuelle spørgsmål kan rettes til presserådgiver Andreas Müller på tlf. +45 30 66 77 84 eller am@synergiorg.dk.

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev