Ledige stillinger 15. september 2021

SYNERGI søger praktikant til public affairs i foråret 2022 

Job: Praktikopslag, forår 2022  - public affairs

SYNERGI søger praktikant til public affairs i foråret 2022

Kunne du tænke dig at komme helt ind i maskinrummet på den politiske interessevaretagelse i en grøn interesseorganisation med vokseværk? Så har du muligheden som ny public affairs praktikant i efterårssemesteret hos SYNERGI, der er stiftet af nogle af Danmarks største virksomheder: Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.  

Du vil bl.a. få erfaring med:

- Public affairs-arbejde på klima- og energiområdet, i tæt samarbejde med vores medlemsvirksomheder

- Udarbejdelse af taler, præsentationer, baggrundspapirer mv. til SYNERGIs direktør og bestyrelsesformand i forbindelse med møder og konferencer

- Research af det klima- og energipolitiske område, dansk og europæisk lovgivning samt udspil fra forskellige aktører

- Mulighed for at arbejde og involvere dig i en stor international konference

- Og meget andet!

Om dig

Du er i gang med sidste år af din bachelor eller en kandidat i statskundskab, politisk kommunikation & ledelse, samfundsfag eller anden relevant videregående uddannelse og har et ønske om at omsætte din teoretiske viden til praksis.

Du har kendskab til det politiske landskab, både på lokalt, nationalt og på EU-niveau, er selvkørende og arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt. Du er god til at skrive og kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde – på både dansk og engelsk.

Det er en fordel, at du er interesseret i den grønne omstilling, og at du har erfaring med politik eller kommunikation, fx fra et politisk ungdomsparti, Christiansborg eller fx en interesseorganisation.

Vi forventer, at du har mod på at kaste dig ud i de mange opgaver i vores organisation, men sammen finder vi også ud af, hvad du især ønsker at dygtiggøre dig inden for. Under dit praktikforløb vil du få masser af sparring og feedback fra dine kolleger, så du får en stejl læringskurve.

Om os

SYNERGI blev etableret i foråret 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX og er en interesseorganisation, der arbejder for at reducere vores store energispild i bygninger og i industrien. Målet er at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler på den billigst mulige måde, skabe bedre og sundere boliger for danskerne og fortsat sikre og udbygge den grønne danske vækst, eksport og beskæftigelse.

Du kan læse mere om SYNERGI på www.synergiorg.dk.

Praktisk

Vi lægger stor vægt på at indrette et praktikforløb, der matcher dine forventninger, kompetencer og faglige interesser. Praktikken vil foregå som et læringsforløb, hvor du gennem et tæt samarbejde og løbende samtaler med både direktør og praktikantvejleder fastsætter mål for udviklingen af dine kompetencer. Der vil desuden være mulighed for at deltage i besøg hos SYNERGIs medlemsvirksomheder, relevante konferencer, mv.

Stillingen er fuldtid, men vi er selvfølgelig fleksible, hvis du fx sideløbende skal følge et fag eller skrive en opgave i forbindelse med din uddannelse. Praktikken løber som udgangspunkt fra 1. februar og seks måneder frem. Stillingen er ikke lønnet, men du modtager en månedlig erkendtlighed på 3.000 kr. og har gratis kantineordning i hele perioden.

Send din ansøgning

Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en kort ansøgning og CV til job@synergiorg.dk

Deadline er mandag den 13. december 2021, men vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag!

Eventuelle spørgsmål kan rettes til politisk rådgiver Rune Dybvad på tlf. +45 4275 5942 eller rds@synergiorg.dk

Aktuelt

Vis alle

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i artikler, rapporter, pressemeddelelser og anden kommunikation fra SYNERGI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev