(Indlægget er bragt i Klimamonitor d. 12/8)

Ved udgangen af 2027 vil EU-Kommissionen stoppe al import af russisk energi. Det har længe været målsætningen, og tidligere på året kunne energi- og boligkommissær Dan Jørgensen så endelig præsentere sin handleplan, som skal omsætte ambition til handling.

Den geopolitiske virkelighed de seneste år har tydeligt afsløret risikoen ved at være afhængig af energi fra utilregnelige regimer. Derfor er det meget positivt, at Dan Jørgensen nu har slebet saksen og gjort klar til endegyldigt at klippe EU’s alt for tætte energibånd til Rusland. Udfasningen af fossil energi fra Rusland bør være første vigtige skridt mod et endnu større mål: Et Europa, der er selvforsynende med energi.

I dag kommer 58 procent af EU’s energi fra andre lande uden for EU’s grænser. Ifølge fremskrivninger vil det tal kun falde langsomt. Vi skal derfor i gang med en massiv satsning på større egenproduktion af energi fra vedvarende kilder som sol og vind, der kan erstatte importen af fossile brændsler. På den måde sørger vi også for en energiforsyning, som belaster klimaet mindst muligt og flugter med vores grønne ambitioner.

Den øgede egenproduktion skal kombineres med en omfattende elektrificering af Europa. I dag dækker elektricitet kun omkring 23 pct. af EU’s energiforbrug. Det tal skal vi have løftet – også i Danmark, hvor kun 20 pct. af energien stammer fra el. Elektrificerer vi alt, hvad der er muligt at elektrificere, vil det alene reducere energibehovet med 40 pct.

Kobler vi elektrificering med energieffektivisering, har vi den korteste vej til at reducere energiforbruget og mindske vores energiimport. Det er ikke bare godt for EU’s uafhængighed og sikkerhed, men også for klimaet, borgerne og virksomhederne, som får lavere energiregninger. Europæiske og danske virksomheder er allerede førende inden for innovation af de energieffektiviserende løsninger og teknologier. Det skal vi udnytte.

Ser vi på, hvor potentialet for danske produktionsvirksomheder er størst, er svaret klart: Procesvarme. Den står for op mod to tredjedele af industriens samlede energiforbrug – og her findes der teknologi, der kan levere op til 2.000 grader via elektricitet. Teknologien er her. Og det virker.

Op mod 90 pct. af det industrivarmebehov, der i dag ikke er elektrificeret, kan i princippet elektrificeres med kendte teknologier, ligesom 62 pct. af det nuværende brændselsforbrug til procesvarme i industrien allerede i dag kan erstattes med direkte elektriske løsninger som varmepumper og elkedler.

Men – og det er vigtigt – der er stadig alt for få, der tager springet. Der er både mentale, økonomiske og infrastrukturelle barrierer. Vi skal væk fra en tilgang, hvor elektrificering er noget, man overvejer, til noget man gør. For alternativet er, at vi mister konkurrencekraft og låser os fast i gamle systemer.

Næste skridt: Plan for uafhængighed

Der er masser af fornuftige initiativer på vej fra EU-Kommissionen. Det gælder bl.a. ny politik for varme og køling, datacentre, elektrificering og dekarbonisering af industrien. Nu er der behov for at samle de positive signaler i en samlet plan med en målsætning om definitivt at frigøre sig fra import af energi uden for Europa.

Det bliver ikke nemt. Blandt andre PtX-anlæg og datacentre vil de kommende år kræve markant mere energi end i dag. Der er derfor ingen tid at spilde.

Vi er på rette vej, men uden en samlet strategi for energiuafhængighed risikerer vi at tabe momentum. Nu gælder det om at holde blikket fast rettet mod målet: Et Europa, der ikke bare siger farvel til russisk gas, men også byder velkommen til øget konkurrencekraft og en grøn og sikker energifremtid.