Af Claus Ekman, direktør i SYNERGI

(Indlægget er bragt i GridTech den 27. februar 2026)

Datacentrenes fremmarch diskuteres heftigt i disse dage. I Danmark og i Europa. EU jagter digital suverænitet og en position som globale AI-ledere. Men med de ambitioner, og i takt med at en større del af vores hverdag foregår digitalt, vokser behovet for datacentre støt og lægger beslag på en stadig større mængde energi.

Derfor er der behov for, at vi tænker mere strategisk, når vi integrerer nye datacentre, og at vi indretter dem så energivenlige som overhovedet muligt. Gør vi det klogt, kan de store computersystemer faktisk blive et aktiv for fremtidens grønne energisystem.

Vi har allerede de teknologier, der skal til, men der er brug for politiske rammer og håndfaste krav. I SYNERGI fremlagde vi tilbage i december et udspil, der peger på tre konkrete spor, hvormed vi kan sikre en mere energivenlig datacenterindustri. Vi kalder dem Reduce, Re-use, Respond.

Reduce – optimér forbruget

Det er svært at forestille sig en fremtid, der i mindre grad er bundet op på digitale løsninger, og hvor vi dermed er mindre afhængige af datacentre. Tværtimod. Alle fremskrivninger viser, at de vil spille en større og større rolle, og at de vil blive flere og flere.

Noget af det, der fylder meget i debatten om datacentrene, er deres strømforbrug. For de er enorme energislugere.

I dag bruger datacentre i Danmark 2 TWh, hvilket svarer til 5,2 pct. af det samlede elforbrug. Men allerede i 2030 forventes datacentre at bruge 8 TWh – altså fire gange så meget. Og udviklingen ser ud til at fortsætte i årtier frem.

Selvom fremskrivningen er behæftet med usikkerhed, er det afgørende, at vi gør datacentrene så energieffektive som muligt, så de bruger mindre energi på at løfte de samme opgaver.

Energieffektivitet er en vigtig del af forretningsmodellen for datacenteroperatører, og nye innovationsprojekter viser, at industrien er på vej. I Sønderborg samarbejder Danfoss eksempelvis med Syddansk Universitet og HPE om et nyt, effektivt datacenter. Det giver forskerne på universitetet adgang til avanceret supercomputing, og viser samtidig, hvordan datacentre kan drives energieffektivt med innovativ teknologi.

Men i dag er der meget store forskelle på, hvor effektive datacentrene er på tværs af EU. Derfor er der brug for, at EU sætter krav til energieffektivitet og standarder, der kan hæve barren for industrien og skabe en fælles regulatorisk spillebane. Faktisk vil en forbedring af energieffektiviteten på blot 16 pct. frem mod 2030 - f.eks. ved at investere i mere energieffektive kølesystemer - kunne spare EU for knap 20 TWh strøm. Det svarer til en investering på over 12,5 mia. euro i havvind.

Re-use - genbrug er guld

Det fantastiske ved energi er, at det aldrig forsvinder. Det kan kun omdannes. Det samme sker med den el, vi sender ind i datacentre, hvoraf en stor del omdannes til varme – et restprodukt, der i mange datacentre blot sendes ud i den tomme luft.

Men denne overskudsvarme kan genbruges f.eks. i fjernvarmenettet, hvor det kan bidrage med billig, grøn varme. Nogle steder er man allerede i gang med at udnytte det grønne genbrugs guld. I Hamina i Finland skal overskudsvarmen fra et Google-datacenter levere hele 80 pct. af det årlige varmebehov i det lokale fjernvarmenet. Her kan det erstatte fossile energikilder eller lette presset på det elektriske netværk, som energikilde til varmepumper.

Allerede i dag er mængden af overskudsvarme fra datacentre i EU næsten dobbelt så stor som varmeforbruget i alle husholdninger i Skandinavien. Desværre viser en rapport fra EU-Kommissionen, at det kun er 1,9 pct. af den overskudsvarme, der teoretisk genereres på tværs af alle EU’s datacentre, der genbruges.

Der er altså brug for, at vi skaber de rette incitamenter, så overskudsvarmen udnyttes i langt højere grad end i dag. For det er god energi, der i dag varmer fuglene frem for os.

Der er ligeledes behov for, at vi tænker mere strategisk, når vi anlægger nye datacentre, så det indpasses i varmeplanlægningen og skaber nem adgang for, at overskudsvarmen kan udnyttes.

Respond – en fleksibel spiller

Sidst men ikke mindst kan datacentrene tilbyde fleksibilitet til elnettet. I takt med at en stadig større del af vores elproduktion kommer fra sol og vind, er der opstået et behov for fleksible spillere, der kan skrue op for forbruget, når solen skinner og det blæser meget, og omvendt, når det er overskyet og vindstille. Fleksibilitet er et grundvilkår for et grønt energisystem.

Datacentrenes potentiale til at balancere energisystemet er stort, og derfor bør vi i højere grad fokusere på at styrke samarbejdet mellem datacentre og netselskaber for at udnytte elforbrugets fleksibilitet til gavn for hele energisystemet. Datacentrene kan og skal være en samarbejdspartner.

Udfordringen med integration af datacentre i et allerede presset energisystem er reel, men løsningen er ikke hovedløst at modsætte sig EU's ambitioner om digital suverænitet. I stedet skal vi presse på for de rette politiske rammer, der kan sikre, at datacentrene bliver et aktiv for fremtidens energisystem. Vi har allerede de teknologier, det kræver, og vi kender vejen derhen. Nu er der blot tilbage at handle klogt og med rettidig omhu.