Af Claus Ekman, direktør i SYNERGI

(Indlægget er bragt i Energy Supply den 26. februar 2026)

Danmark skal være klimaneutralt i 2045. Alligevel hviler regeringens klimamål for 2035 primært på CO₂-fangst, mens andre oplagte og veldokumenterede energipotentialer fortsat overses. Én af dem er genanvendelsen af overskudsvarme, som bør indgå langt mere strategisk i den nationale klimapolitik, hvis Danmark skal forbruge energi klogest muligt og fastholde en grøn førerposition i Europa. Overskudsvarme er den energi, der opstår som et biprodukt i f.eks. industrien og i datacentre – varme, der i dag ofte sendes direkte ud i den blå luft, men som kan genanvendes og erstatte fossil energi i fx fjernvarme eller produktion. I energisystemtermer betyder det, at vi producerer varme med en temperatur og kvalitet, der er fuldt anvendelig i fjernvarmenettet, men uden at integrere den i systemet. Det øger brændselsforbruget i fjernvarmesektoren og medfører højere varmepriser for forbrugerne.

Overskudsvarme er i dag verdens måske største uudnyttede energikilde. Kun en brøkdel af potentialet høstes. I dag genanvendes kun 13 procent af dansk overskudsvarme, mens tallet på EU-niveau blot er 1,9 procent.

Samtidig kigger vi ind i en fremtid, hvor der vil være mere og mere overskudsvarme tilgængeligt i takt med, at vi får flere og flere datacentre på dansk jord. Datacentre i Danmark bruger i dag 2 TWh, hvilket svarer til 5,2 pct. af det samlede elforbrug. Allerede i 2030 forventes datacentre at bruge 8 TWh – altså fire gange så meget. Dermed repræsenterer især datacentrene et massivt potentiale for udnyttelse af overskudsvarme. Datacentre leverer typisk overskudsvarme ved relativt lave temperaturer, hvilket kræver integration med varmepumper og lavtemperaturfjernvarme. Det stiller krav til både netdesign og langsigtet varmeplanlægning – men teknologien er moden, og flere danske fjernvarmeselskaber har allerede gang i genanvendelse af overskudsvarme.

I december præsenterede SYNERGI et datacenterudspil, der opfordrer både danske og europæiske politikere til at fremme brugen af overskudsvarme gennem økonomiske og lovgivningsmæssige incitamenter. Helt konkret skal datacentre så vidt muligt placeres strategisk i by- og industriplanlægning for at kunne udnytte mest muligt overskudsenergi. Derudover skal finansielle og regulatoriske barrierer for overskudsvarme undgås, så investeringer på området bliver så attraktive som muligt.

Et godt eksempel på god klimapolitik fik vi i 2025, hvor regeringen efter længere tids pres fra bl.a. SYNERGI afskaffede prisloftet på overskudsvarme. Den beslutning har åbnet dørene for flere projekter. Borgerne i Viborg kan f.eks. snart se frem til, at Apples datacenter endelig kan levere billig overskudsvarme til fjernvarmenettet efter otte års forsinkelse som følge af prisloftet. Det forventes at give Viborg Varme en gevinst på 36 millioner kroner om året og på sigt gøre det muligt at sænke priserne på den varme, de leverer. Der er behov for langt flere af den slags politiske initiativer, der fjerner barrierer og baner vejen for at bringe overskudsvarmen i spil i energisystemet.

Danmark skal være foregangsland

EU-Kommissionen offentliggør efter planen i første kvartal af 2026 sin Heating and Cooling Strategy, som forhåbentlig på sigt sætter skub i et mere bæredygtigt energiforbrug i industri og datacentre. Danmark bør dog allerede nu tænke udnyttelsen af overskudsvarme ind i den nationale planlægning. I SYNERGI ønsker vi en strategi, der kortlægger både potentialer og barrierer. Det skal skabe et solidt grundlag for politiske beslutninger om, hvordan overskudsvarme kan fremmes – både i fjernvarmeområder og i industrisektorer som f.eks. fødevareproduktion.

 Derudover foreslår SYNERGI at oprette et Videnscenter for Udnyttelse af Overskudsvarme, som skal rådgive kommuner og virksomheder til bedst muligt at implementere brugen af overskudsvarme. For at understøtte arbejdet forventer SYNERGI at kunne offentliggøre en større analyse af overskudsvarmepotentialet i Danmark senere i år.

2045 nærmer sig. Skal Danmark som indskrevet i Klimaloven indtage førerpositionen i den grønne omstilling, bør vi have en klar national strategi for at få det fulde udbytte af den energi, vi allerede har. Overskudsvarme er et oplagt sted at starte.